Wolf & Wendelboe om det 21. århundredes velfærdsudfordringer: Vi kan ikke løfte det her alene

Når velfærden i disse år sættes under voldsomt pres af bl.a. den demografiske udvikling med flere ældre, som lever længere, teknologiens nye muligheder og borgernes forventninger til bedre løsninger, vil der ikke være ressourcer nok til at fastholde de samme serviceniveauer som før. Vi har bedt de to direktører Adam Wolf fra Danske Regioner og Kristian Wendelboe fra KL trække de store linjer op i de komplekse problemer, regioner og kommuner står over for.

Tog man velfærdssamfundet og kørte det en tur igennem MRscanneren på et af landets højteknologiske hospitaler, og gjorde man det samme i en af kommunernes avancerede RPA-robotter, ville resultatet af de to analyser med stor sandsynlighed være rimelig enslydende.

Symptomerne er tydelige: Demografien – med et voksende antal ældre og små ungdomsårgange fra 1980’erne – er hardcore fakta. Og manglen på ‘velfærdshænder’ er udtalt. Kombinerer vi det med langt højere forventninger og krav fra borgerne til service, tilbud og resultater af velfærdsydelserne, har vi diagnosen: en skattefinansieret velfærdsmodel under gevaldigt pres.

Der er ganske enkelt hverken penge eller medarbejdere nok til at opfylde alles ønsker om og behov for hjælp fra velfærdsstaten. Og så er globaliseringen, urbaniseringen, digitaliseringen og klimaproblemernes hastige udvikling og indvirkning endnu ikke regnet med. Det er to topledere, som tilsammen favner landets kommuner og regioner, enige om.

FLERE ÆLDRE, FÆRRE AKTIVE HÆNDER

Adam Wolf, adm. direktør i Danske Regioner, lægger for:

– Demografien er det, som alle taler om, og som er den største udfordring – kombineret med forventningerne hos borgerne, som vokser helt naturligt, i takt med at samfundet og mulighederne udvikler sig. De vil have bedre, hurtigere og højere kvalitet af fx sundhedsydelserne. Udviklingen med, at man selv gennemtrawler nettet for diagnoser og behandlingstilbud, stopper ikke.

– I tillæg til det mangler vi hænder, og selv hvis vi havde alle penge i verden, ville vi ikke kunne skaffe nok. Her har vi som arbejdsgivere virkelig en udfordring – også fordi mange, i hvert fald i sundhedssektoren, vælger at arbejde på deltid, konstaterer Adam Wolf.

RISIKERER AT MISTE OPBAKNING

Kristian Wendelboe, adm. direktør i KL, er enig – og kalder det en “gigantisk udfordring” for kommunerne:

– I takt med at kapaciteten på sygehusene er under pres, er det logiske svar for mange borgere det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Og dét træk på vores ressourcer bliver kæmpestort, særligt fordi vi ser en vækst i de store livsstilssygdomme og kronikerområderne. Tager man ikke dette pres alvorligt, falder opbakningen til vores samfundsmodel væk, fordi vi jo betaler en ret høj del af vores indkomst i skat til netop den model.

Har vi råd til det hele i et offentligt finansieret sundhedsvæsen? Den prioritering bliver politisk kontroversiel.
– Adam Wolf, adm. direktør i Danske Regioner

– Jeg mener også, at hele vores demokratiopfattelse er under forandring med nye generationer, som vokser op og får en uddannelse. De vil inddrages og høres – og hvor man tidligere gik ind i politik for at få indflydelse på samfundsudviklingen, kan man i dag meget lettere komme til orde med ‘nemme’ standpunkter på de sociale medier – og vinde opbakning. Det presser ‘ledelsen’ af samfundet, når politikerne løber efter disse enkeltsager, siger Kristian Wendelboe.

FORSKELLEN MELLEM LAND OG BY VOKSER

Globalisering, digitalisering og urbanisering bryder også vandoverfladen og skaber store ringe, som griber ind i velfærdssamfundets kerneopgaver. – Urbaniseringen har jo været der i langt over 100 år, men tempoet er højt nu og skaber store forskelle i rammevilkårene i kommunerne. Forskellene mellem land og by vokser selv i et lille og forholdsvist homogent land som vores.

– Det kræver realistiske strategier for, hvad man gør, når befolkningen bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet, og de unge samtidig ‘flygterʼ ind til byerne. Som kommunaldirektør må man virkelig kæmpe for at varetage sin egen kommunes interesser – samtidig med at man tænker i samarbejde på tværs af kommunegrænser for at løse nogle af kerneopgaverne, siger Kristian Wendelboe.

VI SKAL INVITERE DE NYE IDEER IND

Adam Wolf ser begrænsningen i det offentliges innovationskapacitet som et stort problem. For mange af ressourceproblemerne kan kun løses gennem ny teknologi, mener han.

– Det offentlige kan ikke selv udvikle disse avancerede løsninger. Vi er nødt til at være tilgængelige og invitere det private marked indenfor til at drive den teknologiske udvikling. Det kan fx være løsninger, som koordinerer og fører borgerne godt igennem et forløb i det offentlige. Det kan hjælpe os med at modernisere og opfylde nogle af de krav til service, vi ikke er så gode til nu, og som borgerne efterspørger.

For Adam Wolf er slet ikke i tvivl om, at den type løsninger vil blive udviklet. Og helt sikkert er det også, at vi ikke kan sige til de store techgiganter, at de ikke må byde sig til med nye løsninger. På den måde er verden i dag uden landegrænser, mener han.

– Vi kommer også til at diskutere dilemmaer, som at man udvikler stadig mere avancerede lægemidler, der kan kurere sygdomme, som før var uhelbredelige. Eller at vi kan løse problemer, fx med fertilitet, vi ikke har kunnet før. Har vi råd til det hele i et offentligt finansieret sundhedsvæsen? Den prioritering bliver politisk kontroversiel.

– De store livsstilssygdomme vil stadig være en kerneopgave i det offentlige sundhedsvæsen, men borgerne vil få tilbud fra private aktører, fx med løsninger, der gør det muligt at leve et bedre liv som diabetiker. Skal vi blande os i det? Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, siger Adam Wolf.

Artiklen har været bragt i Ny Syntese 08/19