I Esbjerg Kommunes Familierådgivning Midt har trio været frontløbere på Dansk Socialrådgiverforenings arbejdspladsprojekt. Deres mål var mere fælles faglig refleksion og mere efteruddannelse. Det har blandt andet givet større indsigt i egne og kollegaernes faglige kompetencer, fortæller arbejdsmiljørepræsentant (th), tillidsrepræsentant (tv) og leder i afdelingen.
Jeg oplever, at du er relationelt stærk og kender din rolle som myndighed. Du har overblik i din måde at arbejde på og er stærk til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Og du er god at sparre med. Jeg oplever, at du fagligt kan udvikle dig i forhold til at være mindre omstændelig, for eksempel i dine børnefaglige undersøgelser og i dine referater af samtaler.”
Tillidsrepræsentant og socialrådgiver Tannie Grinderslev Madsen fra Familierådgivningen Midt i Esbjerg Kommune har fundet dialogkortene fra trivselsdagen i 2020 frem. Her fik hun meget konkret feedback fra en af sine kollegaer på sine faglige styrker og udviklingspunkter, lige som hun også selv gav feedback til en kollega. Og fremlagde resultatet for alle kollegaerne bagefter.
– Jeg var overrasket over, at jeg fik så positiv respons på min faglige styrke, fordi jeg er overgået til børnesociale sager efter at have siddet som familierådgiver på børnehandicapområdet i et par år, så jeg har ikke følt mig helt hjemme i det nye område. Jeg var også glad for at høre, at min kollega oplever mig som relationelt stærk – især fordi vi som myndighedsrådgivere jo ikke altid møder positive borgere, siger Tannie Grinderslev Madsen.
Mål om faglig udvikling
Øvelsen med dialogkortene var en del af afdelingens arbejde med Dansk Socialrådgiverforenings arbejdspladsprojekt ”Sammen skaber vi forandringer – mere fag og arbejdsglæde”, som fandt sted i 2020 i otte kommuner, blandt andet altså Esbjergs Familierådgivning Midt. Processen blev drevet i fællesskab af afdelingens trio – arbejdsmiljørepræsentant Jeanette Oldenborg Andersen, tillidsrepræsentant Tannie Grinderslev Madsen og leder Lotte Friis-Mikkelsen.
En indledende, vigtig del af projektet går ud på at vælge et eller flere mål for et bedre arbejdsmiljø, som afdelingen vil arbejde med. Her får medarbejderne en hjælpende hånd i et såkaldt prioriteringsspil fra DS, som bidrager til at indkredse og vælge blandt seks mål, som DS har valgt og beskrevet i projektet. I Esbjerg landede man på to: Mere fælles faglig refleksion og mere efteruddannelse. I de tilhørende kataloger med forslag til løsningsmetoder valgte de en metode, der satte fokus på kompetenceudvikling.
– Vores udgangspunkt for projektet var godt. Vi havde på det tidspunkt ingen stress-sygemeldte og har ikke haft det længe. Vores afdeling fungerer på flere måder godt, og derfor giver det god mening, at det blev de to mål, medarbejderne valgte. Og også, at alle var inddraget i den proces – det er vigtigt for at sikre opbakning til arbejdet, siger Tannie Grinderslev Madsen.
– Ja, det er udtryk for et fagligt overskud til at arbejde med de faglige perspektiver, supplerer arbejdsmiljørepræsentant Jeanette Oldenborg Andersen.
Afdelingsleder Lotte Friis-Mikkelsen er enig:
– De to mål åbner op for vinkler, jeg som leder synes er vigtige at arbejde med, og de var ikke så låste, så når vi diskuterede dem, udviklede de sig. Men når det er sagt, er det jo medarbejdernes valg, så det er vigtigst, at målene giver mening for dem at arbejde med.
Øjenåbner
Men som for så meget andet spændte corona ben for arbejdet med projektet i løbet af året med hjemsendelse af medarbejderne i flere omgange. Det blev dog til både prioriteringsspillet og en trivselsdag for alle medarbejdere i afdelingen, hvor projektet blev præsenteret, og hvor dialog-øvelsen om kompetencer blev gennemført.
Et konkret udbytte har blandt andet været at indkredse den enkelte medarbejders særlige viden og kompetencer, så man som kollega ved, hvem man kan søge råd hos, hvis man står med et spørgsmål eller problem på et givent område.
– Det har været godt at synliggøre for hinanden – at man har en kollega, der ved rigtig meget om misbrugsbehandling, som jeg kan søge sparring hos – især når vi sidder hver for sig i den her corona-hverdag. Det er jo vigtigt, at vi kommer derhen, hvor vi kan bruge hinanden godt på arbejdspladsen, når vi skal løse opgaverne, siger afdelingsleder Lotte Friis-Mikkelsen.
Arbejdsmiljørepræsentant Jeanette Oldenborg Andersen oplever også, at hun har fået et større indblik i, hvad hendes kollegaer er fagligt stærke i. Og hvem de er.
– Jeg tror også, det er vigtigt for nyansatte socialrådgivere, at de ved, hvem de kan spørge til råds – eller at jeg kan henvise dem til en dygtig kollega, hvis de kommer og spørger mig om noget, jeg ikke kan svare på. For mig betød det også, at jeg selv blev mere afklaret på mine personlige kompetencer, så da jeg skulle til MUS-samtale nogle måneder senere, følte jeg mig bedre forberedt og bevidst om, hvor jeg gerne ville udvikle mig hen. Det var lidt af en øjenåbner, siger hun.
Respekt, tillid og høj faglighed
For Lotte Friis-Mikkelsen blev projektet en bekræftelse af, at afdelingen står på et godt fundament.
– Som helhed har jeg en oplevelse af en fed proces, som bekræftede mig i, at vi har en arbejdsplads med ordentlige værdier – respekt, tillid og høj faglighed. Vi har en psykologisk sikkerhed og social kapital, som betyder, at vi kan bruge hinanden, og jeg ser medarbejdere, som har fået talt sammen og brugt hinanden, fordi de blev mere bekendte med hinandens ’plusser’ og muligheder for at udvikle sig.
– Så selv om vi ikke nåede i mål med den sidste, konkrete del om at lave plancher og kataloger med output fra projektet, så viste processen mig, at ’vi kan jo godt’.
– Det er jeg enig i. Jeg tror også, at folk husker processen, trivselsdagen og de refleksioner, vi har haft, siger Jeanette Oldenborg Andersen.
En vigtig brik i succesen er også, mener tillidsrepræsentant Tannie Grinderslev Madsen, det gode trio-samarbejde, som allerede var til stede.
– Vi er gode til at være lydhøre overfor hinanden og til at samarbejde, fordi vi gerne vil have tingene til at fungere. Og fordi det er vigtigt at få lederen som medspiller og ikke modspiller, siger hun.
Tannie Grinderslev Madsen tilføjer, at projektet også har kastet lys over de mange lavthængende frugter i forhold til efteruddannelse, som er lige til at plukke.
– Der er både Kompetencefonden og DS’ karrieretelefon, et fantastisk kursuskatalog i kommunen, lige som Socialstyrelsen også udbyder en del. Så der er faktisk muligheder for efteruddannelse.
DS-materiale styrker dialog
Trio-medlemmerne er også enige om, at projektmaterialet fra DS har været godt og konkret at arbejde med, fordi det har hjulpet med at facilitere både processen med at udvælge mål og gennemføre dialoger om svære emner. Men også at det kan bruges igen og igen, fordi man aldrig kommer helt i mål med arbejdsmiljøet.
– Materialerne stiller skarpt på nogle af de ting, der er svære at tale om i hverdagen. Eksempelvis hvis man har mange sygemeldinger, giver det gode forslag til dialoger om, hvad alle kan byde ind med som kollegaer, om teamsammensætning, fordeling af viden med mere. Materialet og projektet gav os et forum at tale i – for hvornår skal man ellers sige de ting højt, og hvem skal gøre det? Her var mulighed for at blive enige om det i fællesskab – udpege problemerne og løse dem, siger Tannie Grinderslev Madsen.
I projektet blev arbejdspladserne udvalgt efter, at de ikke havde massive problemer med arbejdsmiljøet – og det giver god mening, pointerer Lotte Friis-Mikkelsen.
– Det kræver jo både tid og ressourcer at planlægge og gennemføre for eksempel en trivselsdag for hele afdelingen, hvis den skal være god og fremstå som troværdig. Som leder skal jeg også prioritere det som en del af trio-samarbejdet. Men omvendt – hvorfor skulle jeg ikke bakke op om sådan en proces som leder? En arbejdsplads er jo hverken bedre eller dårligere end dem, som er på den. Så for mig at se er min opgave at optimere, at medarbejderne kan bruge hinanden så meget som muligt, så vi får en arbejdsplads, hvor det er fedt at gå på arbejde og fagligt udviklende at være med tillid og ærlighed mellem os.
– Det smitter jo også af på vores måde at løse kerneopgaven på, hvis min faglighed som rådgiver bliver større og bedre. Trives vi ikke på jobbet, kan borgerne mærke det, fastslår Jeanette Oldenborg Andersen.
6 løsningskataloger: Sammen skaber vi forandringer
DS har udarbejdet seks løsningskataloger, som tager afsæt i temaerne i dialog- og prioriteringsspillet. Hvert katalog indeholder korte beskrivelser og henvisninger med links til tre gode løsningsmetoder, som trioen kan vælge imellem. Redskaberne er lavet af blandt andre Branchefællesskab for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø København og SPARK.
Løsningskatalog 1: Flere faglige succeser
Faglige succeser skaber faglig stolthed og øger arbejdsglæden. Faglige socialrådgiversucceser er lig med tilfredse borgere. Når vi udvikler det socialrådgiverfaglige arbejde, skaber vi sammenhæng i opgaveløsningen og øger kvaliteten. De bedste løsningsmetoder er relationel koordinering, investeringstankegangen og samskabt styring.
Løsningskatalog 2: Mere fælles faglig refleksion
Faglige refleksioner om praksis gør os klogere og skarpere på valg af metoder og tilgange til borgerens problemstilling. I det fælles møde kan vi dele de svære oplevelser, vores fejltagelser og alle succeserne. Når vi taler højt om vores praksis, samarbejder tæt og ikke lader nogen være alene om opgaverne, så øger vi kvaliteten af vores kerneopgave. Samtidig styrker vi vores profession og faglighed som socialrådgivere. De bedste løsningsmetoder er kollegial sparring og supervision, fælles faglig refleksion og teamsamarbejde.
Løsningskatalog 3: Mere efteruddannelse
Efteruddannelse vedligeholder og udvikler vores kompetencer. Vi skal prioritere at tilegne os ny viden og lære nye metoder og redskaber at kende. Det giver faglig styrke og sikkerhed, og det øger kvaliteten af vores arbejde. Nyansatte og nyuddannede socialrådgivere har et særligt behov for at blive hjulpet godt i gang. De bedste løsningsmetoder er læringskultur, kompetenceudvikling og introduktions- og mentorordninger.
Løsningskatalog 4: Mindre arbejdspres og stress
Højt arbejdspres medfører fejl, giver dårlig kvalitet og forringer borgerens udbytte af vores arbejde. Vi skal forebygge stress, fordi stress går ud over vores helbred. Der er to veje at gå: At skabe mere tid og ro ved for eksempel at fjerne forstyrrelser og at finde og ændre på årsagerne til det høje arbejdspres. De bedste løsningsmetoder er restitution og pauser, at få styr på forstyrrelser og stressforebyggelse.
Løsningskatalog 5: Mere trivsel og kollegaskab
Det gode kollegiale fællesskab er med til at skabe energi og overskud og gør det sjovt at gå på arbejde. Social støtte fungerer som en buffer mod udvikling af mistrivsel og stress. De bedste løsningsmetoder er styrkelse af arbejdsfællesskabet, psykologisk sikkerhed og konfliktforebyggelse.
Løsningskatalog 6: Bedre fastholdelse
Vi skal holde fast i at hjælpe sygemeldte kolleger tilbage til arbejdet og holde fast i hinanden som kolleger. Vi skal undersøge årsager til sygefravær og kunne sætte helhedsorienterede og bæredygtige løsninger i værk. Så holder vi også fast i faget. De bedste løsningsmetoder er støtte af sygemeldte og deres kolleger, forebyggelse af sygdom og fravær samt bæredygtigt arbejdsmiljø.
Bag om historien ”Sammen skaber vi forandringer”
Dansk Socialrådgiverforening gennemførte i 2020 udviklingsprojektet ”Sammen skaber vi forandringer – mere fag og arbejdsglæde” på otte socialrådgiverarbejdspladser for at styrke trio’ernes handlekraft og ad den vej skabe positive forandringer på arbejdspladsen.
Tilbagemeldingerne er positive, og Dansk Socialrådgiverforening opfordrer trioer på andre arbejdspladser til at sætte fokus på at styrke både udviklingen af et bedre arbejdsmiljø og socialrådgivernes mulighed for at udvikle sig fagligt. Projektmaterialet består af et dialog- og prioriteringsspil, seks løsningskataloger og en procesguide.
Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 02/21