Vi er kun en mellemstation

Sårbare borgere flytter fra botilbud til egen bolig, går fra beskyttet beskæftigelse til job på særlige vilkår – og kommunen sparer millioner. Et nyt mindset med ’borgeren som kaptajn i eget liv’ skaber målbare resultater i Høje-Taastrups Social- og Handicapcenter.

Én gang botilbud, altid botilbud.

Groft karikeret var det holdningen før i tiden – hos både borgere og medarbejdere. Borgere blev hængende i årevis i de samme tilbud. Tilliden til, at de kunne udvikle sig, var ikke altid den største, og viften af tilbud var begrænset.

Sådan ser virkeligheden ikke længere ud for hverken borgere eller medarbejdere i Høje-Taastrup Kommunes Social- og Handicapcenter. Tilbudsviften er udvidet markant, store botilbud er nedlagt til fordel for at give beboerne egentlige hjem, hvor de selv har nøglen til døren og bestemmer, hvornår den låses op.

– Vores strategi har siden 2014 været, at vi gerne vil have en større, målbar og dokumenteret effekt ud af vores indsats. Så vores mindset og syn på borgerne er i dag mere dynamisk, mindre indgribende, mere støttende og båret af tillid til, at de kan udvikle sig. Nu er der en udgang – for ingen drømmer jo om at leve livet i et botilbud, siger Susanne Strandkjær, centerchef i Social- og Handicapcentret og tilføjer:

– Vi har gode data på, hvor mange som er flyttet i egen bolig, kommet i job, og hvor mange penge vi har sparet – som jo er fantastisk, fordi udgifterne på området kun stiger. Men det allervigtigste resultat er, at mange mennesker har fået et bedre liv.

Borgerne kan flytte sig

Tilgangen er rehabiliterende med fokus på udviklings- og handlemuligheder. Borgerens drømme og mål er styrende for indsatsen, og medarbejderne sigter mod at gøre sig undværlige. Det gælder også i de særligt intensiverede borgerforløb, som er kortsigtede – typisk et halvt år – med et klart slutmål, defineret af borgeren selv, og med snublemål undervejs, som borgeren næsten ikke kan undgå at opfylde og dermed opleve succes.

– Vi arbejder i højere grad socialfagligt med et konkret sigte. På den måde skaber vi forudsætningerne for, at folk kan flytte sig. I dag kender både borgere og medarbejdere de mål, vi i fællesskab arbejder henimod, fortæller Maja Sylow Pedersen, specialkonsulent i Social- og Handicapcentret.

– Det er blevet meget nemmere for mig som medarbejder. Nu ved jeg, hvad mit fokus og målet for borgeren er, hvor længe indsatsplanen løber, og jeg har et frirum til sammen med borgeren at undersøge, hvordan vi kan komme i mål. Det er vigtigt, fordi jeg så hurtigt kan afklare, om borgeren er motiveret for det. Der kan jo være sket noget i vedkommendes liv, som gør, at målet skal justeres eller ændres, siger Helle Winzent, sosu-assistent i det socialpsykiatriske bomiljø Porsehaven.

– Ja, i dag er forløbene mere afgrænsede med mål, vi kender. Det er ikke ’hele borgerens liv’, vi skal arbejde med, supplerer Nina Borum Nielsen, souschef for Socialpsykiatriens udkørende team som støtter borgere, der er flyttet i egen bolig.

– Vi italesætter nu, at ”det er en periode af dit liv, du har ikke brug for os i meget lang tid”. Der er en udgang ved indgangen så at sige. Vi kan ikke først slippe borgerne, så at sige. Vi kan ikke først slippe borgerne, når deres liv er perfekt. Så kommer de aldrig videre.

Jane Svendsen, leder af bomiljøerne Cirklen og Porsehaven, har, hvad hun kalder ’blind tillid’ til medarbejderne og blander sig derfor ikke i deres konkrete arbejde med borgerne, men er, som hun siger, ”nysgerrig og altid i tæt dialog med den enkelte medarbejder”.

– Mit bidrag er at sørge for rammerne og for, at de har de rette kompetencer, så de kan skabe gode relationer til og resultater med borgerne. Og fastholde, at der er en rigtig god grund til, at vi er ansat her – at vi skal støtte op om, at den enkelte borger udvikler sig.

En udfordring er dog, at brugergruppen hele tiden forandrer sig – og vokser.

– Vi får mange unge med behov for støtte pga. angst, misbrug, hjemløshed osv. Og de har alle en forventning om, at kommunen skal hjælpe dem. Så de skal også lære vores nye mindset at kende – at de kan og skal udvikle sig hos os. Vi er kun en mellemstation, siger Nina Borum Nielsen.

Artiklen har været bragt i Socialchefforeningens årsmødemagasin 2018