Et rum at komme i dybden med en vanskelig sag i. Et sted at udvikle et fælles sprog og tværfaglig forståelse for vordende, sårbare familiers udfordringer. Og en unik mulighed for at skabe fælles fodslag og en rød tråd i tidlig opsporing og indsats. Sådan beskriver tre fagpersoner udbyttet af tværfaglig supervision i Furesø Kommunes Sundhedspleje.
Hvilke ønsker og forventninger har kommende forældrene til deres forældreskab? Hvordan støtter vi som fagprofes-sionelle dem på den mest hensigtsmæssige måde, når vi ser udfordringer i deres forældreevne og i kontakten mellem forældre og barn? Hvornår skal der laves en under-retning frem for en henvisning til familiebehandling? Og hvordan opbygger man familiens tillid til kommunen og skaber et konstruktivt samarbejde, hvis erfaringerne er dårlige?
Det er blot nogle af de velkendte problemstillinger, en sundhedsplejerske kan møde i en kommende eller ny-bagt familie, hvor de fysiske og psykiske ressourcer ikke er optimale. Og fremfor alt selv søge svarene og arbejde alene med indsatserne kan sundhedsplejersken i Furesø Kommune bringe indsatserne ind i et tværfagligt super-visionsrum. Her sidder samarbejdspartnere fra det sociale myndighedsområde og
familiebehandlingen med og kan bidrage med deres faglige perspektiver og blik på den enkelte familie.
– Ofte er der mange problematikker i spil i de mest sårbare familier, og supervisionen hjælper os med at få taget tingene ud af det monofaglige perspektiv og op i helikopteren – til gavn for familien. For selvom man er en erfaren sundhedsplejerske, kan man sagtens stirre sig blind eller blive usikker på det, man ser i hjemmet. I supervisionen får vi et rum til at undre os, tale om, hvad der er vigtigt at koncentrere os om i den enkelte familie, og hvad næste skridt kan være for os, siger Netta Gadiel, sundhedsplejerske i Furesø Kommune og en del af det tværfaglige team i projekt ‘En Tryg Start for Alle.’
Rammen om den tværfaglige supervision har indtil efteråret 2021 været satspuljepro-jektet ‘En Tryg Start for Alle,’ der startede i 2018. Selvom projektet formelt set er afsluttet, har kommunen besluttet fortsat at tilbyde tværfaglig supervision for Netta Gadiel og hendes kollegaer i det tværfaglige samar-bejde om tidlig opsporing og indsats.
Alle gravide tilbydes besøg af sundhedsplejen
Det er langt fra nyt at arbejde med tidlig op-sporing og indsats i Furesø Kommunes sund-hedspleje. Men indsatsen blev udbygget og forstærket med projektet ‘En Tryg Start for Alle.’ Kommunen valgte at udvide service-rammen, så alle familier allerede under graviditeten får tilbud om at få besøg af en sundhedsplejerske. Målet er på denne måde tidligt at opfange familier, som udviser eller selv udtrykker usikkerhed og sårbarhed om det at skulle blive forældre, og som derfor har behov for en ekstra indsats for at kunne give deres kommende barn en tryg start.
Et team bestående af leder af Sundheds-plejen, Familiehuset og Myndighedsområdet visiterer til de tværfaglige indsatser og fast-sætter de overordnede rammer for samar-bejdet med familien.
– Tilbuddet om tværfaglig supervision til det fagprofessionelle team, som samar-bejder om og med familierne, har til formål at støtte de konkrete faglige indsatser ved at give rum til faglig og tværfaglig refleksion, forklarer Hanne Lindhardt, sundhedsplejer-ske i Furesø Kommune og projektleder i ‘En Tryg Start for Alle.’
– Den tværfaglige supervision handler om gennem tværkollegial refleksion og spar-ring at finde fælles værdi for familien, når der er flere samarbejdspartnere involveret i en sag. Supervisionen giver deltagerne et fælles fokus på familien og hjælp til at afklare de forskellige roller og målsætninger, vi har overfor familierne, og afklare næste skridt i den gode løsning.
Ryster ikke indsatserne ud af ærmet
Den tværfaglige supervision gennemføres seks gange om året og faciliteres af en eks-tern psykolog. Det har rigtig stor betydning for de faggrupper, som arbejder tværfagligt tæt sammen om de sårbare familier. Familie-konsulent, Lisbeth Jørgensen udtrykker det sådan her:
– Jeg har arbejdet med at give familier en tryg start i Furesø Kommune siden 2007 og været ansat i Familiehuset i 26 år. Men heldigvis bliver man aldrig så erfaren, at man bare ryster løsninger ud af ærmet. Og ikke to familier er ens. Så jeg har i høj grad brug for den tværfaglige supervision for at få friske øjne på mit arbejde, så det ikke bliver en rutineopgave.
Lisbeth Jørgensen er uddannet psykote-rapeut og pædagog og arbejder relationelt med de familier, som via sundhedsplejen og sagsbehandlerne på myndighedsområdet bliver visiteret til Familiehuset til enten kortere forløb på otte samtaler eller et §52-tilbud uden tidsbegrænsning.
– Min opgave i projektet ‘En Tryg Start for Alle’ var og er stadig at have samtaler med familierne om det, som er svært for dem, når man går fra at være to voksne til at være en familie på tre med et lille barn: Ansvar, roller, kontakten til barnet, samarbejdet med den anden forælder osv. Nogle har brug for meget rygstøtte i den proces. I den tværfaglige supervision får jeg plads og rum til at komme i dybden med familiernes problematikker og få et eksternt blik på de vanskeligheder, der kan være i en indsats, fortæller Lisbeth Jørgensen.
– Og ikke mindst, påpeger hun, gavner det familierne, at det tværfaglige team taler sammen.
– Det kan være overvældende for fami-lien, at der er så mange parter ind over. For hvem gør hvad, hvem kan de tale med om hvad osv.? De sten får vi vendt i supervisionen, som også giver os et fælles sprog og forstå-else for, hvordan vi ser en given problemstil-ling. Det gør, at vi ikke kører ad flere forskellige veje, men er enige om, at næste skridt er den her vej. Vi trækker på samme hammel. Samtidig får vi opbygget en relation og får et kendskab til hinanden, vi lærer hinandens forskellige fagligheder og kompetencer at kende, og det gør det meget lettere lige at gribe telefonen og ringe, hvis man er i tvivl om noget, f.eks. efter et besøg hos familien, siger hun.
Supervisionen skaber faglig forstyrrelse
Det nikker sundhedsplejerske, Netta Gadiel, genkendende til. Sundhedsplejen har i for-bindelse med graviditetsbesøgene stadig en stor del af arbejdet og kontakten med de familier, som har brug for en særlig indsats. Det kan f.eks. starte med en henvendelse fra en jordemor på hospitalet, som udtrykker bekymring eller sender en egentlig underretning til kommunen.
– Vi arbejder tværfagligt fra starten i disse familier og besøger dem også sammen, både socialrådgiver, familie-behandler og sundhedsplejerske.
Familien ser, at vi er et hold – at vi samarbejder om at hjælpe dem, og at der er en rød tråd i indsatsen. Det skaber tryghed og større transparens for familierne. Her hjælper den tværfag-lige supervision mig – og os – til at for-stærke holdet og skabe fælles fodslag, så vi har familien med barnet i fokus. Jeg får sat ord på, hvad jeg tænker og ser og undgår dermed misforståelser med de andre fagprofessionelle.
– Samtidig, fortsætter Netta Gadiel, er supervisoren med til at ’forstyrre’ det monofaglige tankesæt.
Det er ofte mange problematikker i spil i den enkelte familie, og jeg kan tænke: ”Hvorfor siger sagsbehandleren sådan – hvad mener hun?” Det hjælper supervisoren os med at sætte ord på, så jeg f.eks. kan spørge nysger-rigt ind, få taget tingene ud af mit eget perspektiv og løfte dem op. Man kan let stirre sig blind eller blive usikker på det, man ser i familien. Det er sinds-sygt vigtigt også for den enkelte familie – fordi i sidste ende handler det om deres barn og roller som forældre. Og vi ved jo, at alle kun vil deres barn det bedste. Ofte er der heller ikke kun én løsning på tingene, men vi ved altid, hvad vi skal gå videre med, når vi for-lader supervisionen – fordi det er så struktureret et rum at træde ind i og reflektere i. Et rum at blive stærkere i sammen.
– I nogle familier er man desuden vokset op med, at ’kommunen er far-lig’. Det kan føre til, at nogle familier i utryghed, frygt og måske mangel på forståelse for kommunens måde at arbejde med dem på, skaber splitting, fortæller Netta Gadiel. Også her er den tværfaglige supervision med til at bane vejen for et tværfagligt konstruktivt samarbejde og indsats – til gavn for den enkelte familie.
– Hvis familien er bekymret og bange, kan de lave splitting, fordi vi er så mange forskellige fagpersoner inde over: ”Hvem er de gode, hvem er med på mit hold – og hvorfor siger du sådan, når sagsbehandleren siger sådan…? ” Det hjælper supervisionen os med at få rede på – og i den proces at holde øjnene fast på barnet og ikke på den enkelte fagperson, siger Netta Gadiel og tilføjer:
– Det gør også, at ressourcerne bliver brugt bedre, fordi vi kan nå at fange tingene i opløbet.
Besøget i familien er kun et øjebliksbillede
Socialrådgiver, Rikke Martin Møller, fra Myndighedsområdet oplever fra sin stol som sparringspartner til sund-hedsplejerskerne også, at den fælles og tværfaglige indsats bliver bedre i takt med, at de fagprofessionelle lærer hinanden at kende blandt andet i den tværfaglige supervision.
– Vi har som socialrådgivere på myndighedsområdet tidligere oplevet, at bekymringerne i underretninger fra sundhedsplejen ikke altid har fremstået tydeligt nok, og derfor er mange af sagerne blevet lukket uden videre indsatser. Underretningerne er takket være projektet blevet langt mere kvalificerede, og min oplevelse er, at der iværksættes tværfaglige indsatser i langt størstedelen af de sager, som starter med en underretning fra sundhedsplejen.
Her har den tværfaglige supervision også vist sin værdi, oplever Rikke Martin Møller.
– Fordi vi har haft mulighed for at vende konkrete problemstillinger på en god måde, er der opstået en tryghed og tillid til hinanden. Vi tør udfordre hinanden fagligt. Vi ved også, at hvis alt arbejdet kører monofagligt, kan man ramme muren, mens det omvendt kan være næsten en åbenbaring at høre de andres fagliges perspektiv i en sag. Vi kan alle opleve at stå i stampe med en problemstilling, og når den så bliver udfoldet i supervisionen, føler man sig ikke længere alene, og i sidste ende er vi jo fælles om at finde løsnin-gerne, siger hun og fortsætter:
– Så supervisionen er også en kvalitets-sikring af vores arbejde – og et blik på, om der måske er noget, den enkelte fagperson overser. Også fordi vi får mere og mere travlt, risikerer vi i højere grad at køre tingene på rutinen. På den måde giver det tværfaglige samarbejde og supervisionen også motiva-tion og energi til at fortsætte arbejdet.
– Dertil kommer, at udfordringerne i familierne heller ikke bliver færre, og det kan være svært at få et helhedsbillede fra et enkelt besøg af sundhedsplejen eller sags- behandleren, forklarer Rikke Martin Møller.
Derfor er det afgørende at få reflekteret over og talt om, hvordan helhedsbilledet og de mere overordnede udfordringer ser ud.
– Hvordan arbejder vi med forældre, som selv har haft en dårlig opvækst med f.eks. misbrug eller krænkelser, og som har meget lidt tillid til systemet? Hvor langt strækker deres forældreevne? Og hvad kan vi overhovedet konkludere ved et første graviditets-besøg? Hvordan får vi familier med anden etnisk baggrund end dansk til at forstå, hvad vi som fagpersoner og samfund forventer af dem som forældre f.eks., at det er vigtigt, at deres barn kommer i daginstitution? Alle de dilemmaer og overvejelser får vi vendt i supervisionen – helt ind til benet. Og det er nødvendigt.
FAKTA
‘En Tryg Start til Alle’ i Furesø Kommune
- Formål: At opspore udsat- og sårbarhed så tidligt som muligt i graviditet, spæd- eller småbarns- alder og sikre, at udsatte og sårbare familier får støtte og hjælp, som er mindst muligt ind-gribende, tilrettelagt efter behov og tilstrækkelig til at sikre barnet en sund udvikling.
- Målgruppe: Alle familier, som venter barn og med børn i alderen 0-2 år.
- Organisering: Projektet er forankret i sundhedsplejen. Alle sundhedsplejersker og et bredt udsnit af tværfaglige samar-bejdspartnere har deltaget i arbejdsgrupper og været aktive i udvikling af projektet.
Kilde: Furesø Kommune
Resultater af projekt ‘En Tryg Start for Alle’ i Furesø Kommune
Tillid til sundhedsplejen etableres tidligt
Graviditetsbesøgene giver forældre en tidlig relation til sundhedsplejen, der gør foræl-drene mere trygge i forhold til at vise sårbar-heder og udtrykke behov. Alle forældre giver udtryk for at være glade for at møde sundheds-plejersken allerede under graviditeten, fordi de får skabt en relation til den person, som senere skal følge barnets udvikling. For forældre med behov, der imødekommer specifikke sårbarheder, såsom psykisk sårbar-hed eller manglende netværk, er det særligt givtigt tidligt at etablere tillid til sundheds-plejersken. Det skaber en gensidig mulighed for forældre og sundhedsplejerske til at have løbende kontakt under graviditeten.
Smidigere arbejdsgange på tværs
Det er blevet lettere at sætte samarbejder på tværs i forhold til konkrete familier i gang, fordi tværfaglige systematikker er blevet implementeret. De tværfaglige initiativer i projektperioden bidrager på forskellig vis til, at der indarbejdes systematikker for at under-støtte samarbejdet på tværs.
Forebyggelse og bedre sammenhæng tidligt
Den tværfaglige koordinering er blevet ud-bygget. Før projektperioden var det et tilbud til familier med børn i 0-1 årsalderen. Det omfatter nu gravide og familier med børn i 0-2 årsalderen, hvilket betyder, at langt flere børn og familier tilbydes en tidlig indsats.
Kilde: Afsluttende rapport: Evaluering af serviceudvidelse i sundhedsplejen og de tværfaglige indsatser i Furesø Kommune (Social Respons, 2021).
LÆS MERE
Afdækningsrapport fra Sundhedsstyrelsen
Forud for projekt ‘En Tryg Start for Alle’ udgav Sundhedsstyrelsen afdæknings-rapporten ‘En tidlig indsats for sårbare familier.’ Rapporten belyser omfanget af kommunernes sundhedsplejeydelser og afdækker, hvilke ydelser kommunerne stiller til rådighed for familier med særlige behov, og hvilke kategoriserings-metoder man anvender. Rapporten er baseret på et litteraturstudie, spørgeske-maundersøgelser, på fokusgruppe – og individuelle interviews af de professionelle omkring udsatte og sårbare familier. Læs rapporten her:
www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/tidlig-indsats-for-saarbare-familier
Evaluering af Furesø Kommunes projekt
Analyseinstituttet Social Respons har udarbejdet to delevalueringsrapporter om projekt ‘En Tryg Start for Alle’ i Furesø Kommune:
Midtvejsevaluering: ‘En Tryg Start for Alle’
Evaluering af Furesø Kommunes serviceudvidelse under Sundhedsstyrelsens ansøgningspulje ‘Tidlig indsats for sårbare familier.’ Fokus i rapporten er graviditetsbesøg og det opfølgende 15-måneders besøg. Læs rapporten her: https://sundhedsple-jen.furesoe.dk/media/13922/midtvejs-rapport_ furesoe_310320.pdf
Afsluttende rapport: Evaluering af serviceudvidelse i sundhedsplejen og de tværfaglige indsatser i Furesø Kommune
Fokus i rapporten er det tværfaglige samarbejde og indsatser overfor familierne. Læs rapporten her: https://sundhed-splejen.furesoe.dk/media/13923/slutrapport-furesoe_-en-tryg-start-for-alle_-tvaerfaglige-indsatser_afslut-tende-evalueringsrapportfinal.pdf
Samlet evaluering fra Sundhedsstyrelsen
Rambøll Management A/S har udarbejdet en slutevaluering af alle projekterne. Den kan læses her:
https://www.sst.dk/-/media/Puljer/Tidlig-indsats-for-sårbare-familier/Evaluering—Tidlig-indsats-til-saarbare-familier_SST.ashx?la=da&hash=27F10 A2ECBF09D3C1DFA83B06A50B3B53B1 098B2
Desuden har alle kommuner, som har deltaget i Sundhedsstyrelsens projekt, bidraget med en artikel til antologien ‘Stemmer fra Praksis’ med de vigtigste læringspunkter fra netop deres projekt. Den kan læses her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Stemmer-fra–prak-sisfeltet-Fortaellinger-til-inspiration-i-arbejdet–med-den-tidlige-indsats