På tærsklen til New Normal konstaterer HK Kommunals chefer og ledere, at især fokus på medarbejdernes velbefindende og smidighed i opgaveløsningen har været en tydelig rød tråd i mere end et års coronaledelse – og det fortsætter i New Normal.
Spørger man HK Kommunals chefer og ledere, hvordan deres coronaår 2020 var, er meldingen forbavsende enslydende: Vanvittig travl – selvfølgelig. Først og fremmest på grund af en mere eller mindre konstant omstilling af driften til de hyppigt skiftende corona-retningslinjer fra myndighederne året igennem med lockdowns og genåbninger på stribe.
Når det er sagt, oplever de fem chefer og ledere, HK Kommunal Chefgruppen har spurgt, at driften har kørt godt. Først og fremmest fordi der har været en unik opbakning og fællesskabsånd fra medarbejderne side. Både medarbejdere hjemsendt til computerens af og til ensomme skær, virtuelle møder og en flydende grænse mellem arbejde og fritid – og medarbejdere, som har skulle møde ind i kritiske funktioner og altså bl.a. udsætte sig coronasmitte.
– Jeg vil sige, at kerneopgaverne og driften har kørt fint, og at effektiviteten og trivslen har været den samme som normalt. Alle har virkelig kæmpet for at være med. Og alle har gjort det rigtig godt. Efter nytår har jeg kunnet mærke og også hørt nogle sige, at nu er de trætte. Ikke af deres arbejde, men af corona. Så vi skal stadig passe godt på hinanden, siger Annette Lyngs Jensen, ledende lægesekretær på afdelingen for Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus.
Endnu mere lydhør end normalt
Lederne har også kunnet mærke medarbejdernes behov for at have sin leder tæt på – til at udstikke rammerne for og oversætte retningslinjerne til konkret, lokal drift og godkende grænser og frihedsgrader for, hvornår arbejdet blev udført, især for de hjemsendte med børn rendende om benene.
– Det har været meget nødvendigt at være her som leder for at kunne støtte dem og understøtte det daglige arbejde – rumme bekymringer, kommunikere til alle og være lydhør, fordi jeg på en anden måde end normalt har skullet fornemme og rumme, hvordan alle har haft det. Der har både været nogle med små børn hjemme, som skulle tilgodeses, og risikogrupper som skulle skærmes ved fx ikke at sidde i receptionen, siger Annette Lyngs Jensen.
Brug for konstruktiv feedback
Det kan Dorthe Vestergaard, ledende lægesekretær, børne- & ungeafdelingen på RH Nordsjællands Hospital i Hillerød, sagtens genkende:
– Jeg oplever, at vi generelt har haft sindssygt travlt hele året, og det tærer på kræfterne, når det står på så længe. Nogle mærker det i kroppen – museskader, spændinger osv. Det kræver 21 klik i Sundhedsplatformen at aflyse en patient. Udfordringerne og opgaverne har krævet, at vi som ledere har været i afdelingen for at kunne støtte personalet, siger hun og fortsætter:
– Produktiviteten hos mine medarbejdere – og mig selv – har været vanvittig høj. En enkelt medarbejder måtte sygemelde sig efter de første måneders pres. Men generelt smiler de og er glade, men glæder sig til, at det snart går over. Selv oplever jeg, at der er opgaver, jeg har svært ved at nå eller må nedprioritere, fordi der er så meget her-og-nu. Heldigvis har vi en god ledergruppe, hvor vi kan sparre og er gode til at give hinanden konstruktiv og positiv feedback – det er der brug for i denne tid.
Ikke være firkantet som leder
For John Burchardt, økonomichef i Centralforvaltningen, Kolding Kommune, er ledelsen i hele coronaåret foregået fra hans kontor som koordinator, bagstopper og altmuligmand.
– Jeg har mærket en stolthed hos medarbejderne over at ville udføre sit arbejde, fx at holde Borgerservice åbent igennem to lockdowns. Alle er gået meget op i at få tingene til at lykkes, og driften kører fint. Men vi er udfordret som organisation i at udvikle os, løse nye opgaver og optimere løsningerne – det er svært virtuelt og på afstand.
– Jeg har talt meget med mine afdelingsledere om, hvordan vi kan motivere medarbejderne. Nogle trives og er effektive, andre er ensomme. Generelt har mange haft svært ved at gå fra en ’firkantet kasse’ med en arbejdstid fra 8-16 til at skulle være hjemme, passe og undervise børn og så måske arbejde om aftenen. Her har jeg personligt lagt stor vægt på ikke at være firkantet som leder. Jeg har faciliteret, at man kunne få en god dialog med en ven, at dem, som ikke har kunne holde ud at være hjemme, har fået lov at møde ind. At det var okay at gå en tur midt på dagen, bryde rytmerne osv. Så coronakrisen har bestemt været udfordrende, men jeg synes også, at vi finder løsningerne, konstaterer han.
Privat- og arbejdsliv flyder sammen
Gitte Ebbesen, leder af Personaleafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune, er imponeret over, hvad medarbejderne formår at favne i en coronahverdag som hjemmearbejdende.
– Jeg oplever, at mine medarbejdere løfter i flok – på trods af, at mange både skal være medarbejder, mor, skolelærer, pædagog, kantinedame og hvad sådan en hjemmearbejdsdag ellers byder på. Så på trods af det pres, de navigerer i, oplever jeg en højere trivsel og effektivitet, end jeg kunne have frygtet under en så langvarig hjemsendelse.
– Trivslen er svær at måle på, når man leder på distancen – at fornemme, hvordan hver enkelt medarbejder har det, og hvad der rører sig både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg hører, at det der særligt påvirker medarbejderne, er, at hverdagen bliver ensformig, når privat- og arbejdsliv flyder sammen, og man ikke kommer ud af huset i løbet af dagen.
Det samme siger Maria Mankov, borgerservicechef i Ballerup Kommune, som både har hjemsendte medarbejdere og nogle, som holder Borgerservice åbnet.
– Den første nedlukning havde måske næsten en positiv effekt på mange medarbejderne, som skiftede gear og fik mere tid sammen med familien. Men med anden nedlukning er det blevet sværere. Coronakrisen har været lang nu, og vi har været igennem alle former for ledelsesstile og følelsesregistre. Nogle er frustrerede, andre ensomme, deprimerede og nogle har været smittet med covid-19. Vi er heldigvis en meget sammentømret personalegruppe, som er gode til at råbe vagt i gevær på hinandens vegne, så jeg hurtigt kan komme i dialog med den enkelte medarbejder. For uanset hvor meget jeg gerne vil, kan jeg ikke opdage alt, hvad der foregår – jeg mangler den daglige interaktion med medarbejderne, siger Maria Mankov og tilføjer:
– Som leder er jeg er meget opmærksom på, at vi alle er forskellige, og at nogen vælter nemmere end andre. Vi mangler alle det sociale, kollegiale aspekt, som jeg derfor vil have særligt fokus på i den næste tid. Samtidig tror jeg, at bekymringerne for hinanden, den tætte dialog om arbejdsopgaverne, omskifteligheden og det fælles ønske om, at alt snart bliver normalt igen, har gjort os stærkere sammen.
Artiklen har været bragt på HK.dk i Chefgruppens nyhedsbrev februar 2021