Tænk, hvis medarbejderne var ansat til kun at drage omsorg for borgerne

Fremtidens velfærdssamfund skabes lige nu – ikke ved at optimere med de eksisterende ressourcer, men ved at genopfinde den velfærd, vi drømmer om. Og ved at tro på, at den kan skabes med det, vi har til rådighed eller kan skabe, siger Mikael Trolle, ledelseskonsulent og medforfatter til bogen Dreams & Details.

Da Mikael Trolle kom hjem til sit hus i Birkerød efter tre ugers sommerferie, gik han næsten rituelt ud for at tømme postkassen. Men bortset fra nogle få reklameaviser og et tilbud fra en lokal ejendomsmægler om at sælge huset var den tom. Mens hans e-Boks bugnede.

– På den måde er vi menneskeligt kommet længere væk fra det offentlige, synes jeg. Som ung var jeg tit ‘nede på kommunen’ for at tale om boligtilskud eller hjælp til min gamle mor. Jo, teknologien er kommet for at blive, jeg er også selv fortaler for, at det skal være sådan. Men omvendt har vi også brug for at sætte mennesket i spil igen – frem for at bruge alle kræfterne på, at mennesket arbejder for at få teknologien til at virke og overflødiggøre os. Jeg er overbevist om, at i fremtiden må vi lave det split igen – at bruge mennesker til at servicere os der, hvor maskinerne ikke kan, siger Mikael Trolle.

For tænk, fantaserer han, hvis medarbejderne på plejehjemmet kun var ansat til at være til stede for beboerne – til at tale med dem og drage omsorg for dem. Resten klarede teknologien.

– Det kunne være fremtiden i et meget moderne velfærdssamfund. For det relationelle har vi som mennesker stor brug for, og det vil skabe nye job. Men vi har ikke brug for, at medarbejderen skal løbe tilbage og fodre databasen med information om, at hun nu har talt 1.000 ord med fru Jensen. Og præcis den balance har vi endnu ikke fundet – lige nu bruger mennesket tilsyneladende for meget tid i det teknologiske felt.

Skelner mellem at optimere og udvikle

I Mikael Trolles tidligere virke som bl.a. landstræner for herrelandsholdet i volleyball og direktør i Volleyball Danmark har hans mission altid været at genopfinde og udvikle organisationen, strategierne, træningsmetoderne, spillet og spillerne. Ikke nødvendigvis for at vinde hver eneste kamp, men for at være med helt i toppen blandt de bedste.

I dag lever Mikael Trolle af at hjælpe både private og offentlige organisationer med netop det. Han kalder det ‘at blive klar til den nye sæson’ – en tankegang, han sammen med Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Mærsk og Siemens, har udfoldet i bogen Dreams & Details, der i 2017 blev kåret som årets ledelsesbog af Ledernes Hovedorganisation. Grundtanken er at genopfinde sin organisation og sit lederskab, mens det stadig går godt.

– At blive klar til den nye sæson handler om skarpt at skelne mellem at optimere det eksisterende eller genopfinde sig selv til at kunne præstere med helt nye tilgange i helt nye sammenhænge. I dag optimerer vi i et forsøg på hele tiden at blive mere effektive for de samme ressourcer. Det har en naturlig udløbsdato. I stedet må vi skabe nye ressourcer og genopfinde os selv til at kunne ‘spille’ i den nye sæson, siger Mikael Trolle og uddyber:

– Når vi møder noget, der fungerer – en metode, en strategi, en ny teknologi – skal vi udvikle og prøve den af, så længe den er relevant. Og når den ikke længere er, skal vi skippe den og rejse videre.

Det gælder også i det offentlige. Verden er i dag så foranderlig, at vi ikke kan se ud i fremtiden, men vi kan rejse ud i den og være omstillingsparate – være sæsonspejdere i vores eget virke. Det, erkender Mikael Trolle, er ikke nemt, når politikerne samtidig skriger på overblik, planer og styr på det hele.

– Hvis det er hovedpointen – at det er det, vi skal, så kan vi ikke det andet. Men nogle ting kan du bare ikke planlægge alt for længe og meget, for så bliver du overhalet indenom af udviklingen. Det har vi set med flere store digitale projekter. Men jeg mener, at vi i Danmark er så langt fremme, at vi kan være first movers på så mange områder, at vi kan lave den transformation til fremtiden.

Vi ser en ledelsesflugt

Men hvad så med pengene – hvordan kan vi styre, prioritere og overholde budgetterne, hvis vi samtidig skal eksperimentere, udvikle, forkaste og prøve nyt? I Mikael Trolles verdensbillede er det ikke nødvendigvis udtryk for god styring at holde budgettet.

– For mig er det udtryk for agilitet og kreativitet, at vi bruger for mange penge – så længe vi kan holde igen et andet sted, så det hele går op i sidste ende. At have styr på sine finanser er for mig ikke det samme som at overholde et budget.

Hvordan ville du, hvis du sad som kommunal chef, så håndtere en prioriteringsproces ledelsesmæssigt og kommunikativt?

– Jeg synes, at vi ser en ledelsesflugt. Ledere er bange for at lave de prioriteringer – også politisk. Min anke er, at vi har en grundlæggende forkert tilgang, fordi den tager udgangspunkt i en statisk verden og en tankegang om, at vi skal prioritere, fordi vi ikke har ressourcer til det hele. Set i nuet er det korrekt, men faktisk har mennesket altid fundet nye veje til at forbedre ressourcerne. Derfor kan vi godt være ambitiøse, når det gælder fremtiden, siger Mikael Trolle og opfordrer:

– Vi skal være modige og tro på, at det, vi har til rådighed og løbende kan udvikle og genopfinde, er det, vi kan løse opgaverne med. Og – når vi bliver rigere og rigere, er det måske heller ikke nødvendigt, at det alene er det offentlige, der skal løse alle opgaver med flere og bedre ydelser til borgerne. Måske skal der helt nye modeller til, som sikrer dette. Det er en relevant diskussion at tage, mener jeg.

Det kræver, mener Mikael Trolle, en snak om, hvad velfærd egentlig er.

– For hvis vi vælger at spare i skat for at give folk flere penge mellem hænderne, må vi måske også selv betale mere af vores velfærd. Pengene kommer jo kun ét sted fra – vores egne lommer. Men alle har det sådan, at når ulykken rammer os selv, vil vi have den allerbedste behandling. Så enten betaler vi selv, eller også henter vi flere penge ind i den fælles kasse – forhåbentlig kombineret med at finde nye veje og ressourcer til at servicere borgerne på et højt niveau, som ikke nødvendigvis betyder mere økonomi.

Det offentlige skal køre i to spor

Kan du med afsæt i din og Jim Hagemann Snabes tænkning fra bogen Dreams & Details se nogle mulige overførbare løsninger, som det offentlige med fordel kunne gøre brug af?

– Ja, de skal være dygtigere til at køre i to spor. Det har vi bl.a. arbejdet med Aalborg Kommune om. Du har både et eksekveringsspor – de ydelser, du leverer til borgerne i dag og i morgen. Og et spor med de nye drømme: Hvor ligger vores nye sæsoner, hvor kan vi skabe markante forandringer? Kan vi drive skoler, daginstitutioner eller social- og ældreområdet på en anden måde? Fra drømmene går vi ned og arbejder med og afprøver forandringerne i detaljer – frem for at superoptimere på noget, som der måske slet ikke er brug for om fem år, siger han og nævner PostDanmark som eksempel.

– Det private løb med postopgaven, mens PostDanmark forsøgte at superoptimere på en vare, hvis efterspørgsel tilsyneladende var på vej ned. Det var ikke nok at sætte elbatterier på budcyklerne eller rykke postkasserne ud til vejen.

Der er ikke tid til at vente på fremtiden

Så, pointerer Mikael Trolle, hvis du kan formulere en drøm, der er tydelig i retning, ambition og inspiration, fx hvordan din ældrepleje eller skole ser ud om fem år, så kan du også udvikle et mindset og rammer, hvor de afgørende detaljer bliver synlige.

Herfra kan medarbejdernes nye roller, evner og samspil frisættes, mener han, og man vil blive overrasket over det potentiale, der kan udfoldes. Meningen med arbejdet og muligheden for at gøre det rigtige vil i den grad underbygge medarbejdernes engagement og motivation.

– Men jo, jeg kan godt forstå, hvis nogle ryster på hovedet ad mig: “Manden aner jo ikke, hvad jeg sidder med til daglig”. Mit budskab er blot: Sådan har verden altid set ud. Det hele går bare meget, meget hurtigere nu. Derfor må de offentlige ledere og politikere sige til sig selv, at hvis det, vi har nu, bliver fuldstændigt forandret, kan vi ikke klare det med de systemer og minutiøse regler for alting, vi har nu. De må forandre, mens de arbejder. Der er ikke tid til at vente og se, hvad der sker.

Så hvad vil være dit budskab til socialcheferne, når du holder oplæg på årsmødet?

– At vi tager en diskussion om, hvordan vi skal finansiere vores velfærdssamfund fremover, så vi kan rejse ud i fremtiden og skabe de nye sæsoner, vi drømmer om. Det mod vil jeg gerne være med til at indgyde – også til at tage de politiske kampe om det. Min mission er at rokke båden. For det er tiden inde til, at vi gør.

Artiklen har været bragt i Socialchefernes årsmødemagasin 2019