Kan offentlige ledere aktivt gå nye veje for at løse opgaverne i en tid med personalemangel? Robotter, design og fleksible vagtplaner. Ideerne flød på debatmøde med kommuner og regioner.
Hvad skal løse det næsten umættelige behov for ressourcer og hænder i den offentlige velfærdsproduktion: Er det de nye generationer, hvor også de helt unge tæller med, er det den digitale transformation med potentiale for at øge produktiviteten eller er det nye typer arbejdskraft med og uden faglige kompetencer?
Medarbejdere alene gør det ikke, ved vi allerede. Vi har ikke nok af dem. Derfor er vi nødt til også at arbejde i andre både innovative og ressourcebesparende spor, hvis ikke dødssprøjter, ensomhedscreme og måltidspiller skal blive til virkelighed. Og det er kommuner og regioner i fuld gang med – fra robotter i alverdens funktioner til digitale sprintmetoder (måder lynhurtigt at udvikle fra idé til produkt.red)- Dette bevidnede en række oplægsholdere på Forum for fremtidens offentlige styring og ledelses seneste debatmøde.
Payback på 100 årsværk
I Region Midtjylland er fremtidens strategiske vejkort tegnet klart op: At skabe et lettilgængeligt sundhedsvæsen 24-7 i samspil med borgerne. Løsningerne skal tænkes på tvær af sektorer og frigive medarbejdertid fra dokumentation og alt for mange klik i systemer. En af løsningerne på den rejse er robotter, fortalte regionsdirektør Pernille Blach Hansen.
“Vi har nu 200 RPA-robotter, som fx sætter strøm til processer, der før var manuelle, på 82 forskellige områder. Og vi har lige så mange i pipelinen, som vi ikke har nået at implementere endnu, men vi har allerede et payback på 100 årsværk.”
Kunstig intelligens og dataoverførsel
Med i Region Midtjyllands satsning er også kunstig intelligens, som bl.a. måske kan bruges til at forudsige, hvilke psykiatriske patienter, der har øget risiko for at blive bæltefikseret inden for de næste 48 timer. Og Medical Device Integration – teknologisk udstyr, som kan sende data direkte fra patient til journal – så medarbejderen ikke først skal aflæse og siden indtaste fx tal om blodtryk, temperatur, infektion osv.
“Vi har en gylden mulighed for at bruge digitalisering til at hjælpe med vores udfordringer og samtidig skabe forandringer bl.a. i form af større arbejdsglæde. Men det kræver ledelse og læring og rigtig meget uddannelse og kompetenceudvikling,” fastslog Pernille Blach Hansen.
Frederikssund sprinter på ældreområdet
I Frederikssund Kommune har ønsket om at få mere arbejdskraft på ældreområdet resulteret i, at ledere og medarbejdere udforsker og udvikler nye løsninger med en innovativ sprintmetode. Det fortalte kommunaldirektør Torben Kjærgaard om. Nøgleordet er øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og initiativerne er udviklet gennem en vidtgående inddragelse af medarbejderne.
“Vi har ubevidst udviklet en incitamentsstruktur, hvor 80 procent af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere er på deltid, og hvor stillinger primært slås op som deltidsstillinger.”
For at løse det arbejder man i Frederikssund nu med ‘design thinking’ i fem faser: At forstå udfordringen, idéudvikle, teste, opsamle erfaringer, lave anbefalinger og til sidst implementere.
Fleksible vagtplaner giver flere timer
“Vores mål er at udvikle vagtplaner, som gennem øget fleksibilitet i stedet får medarbejderne op i tid og får dem til at blive længere i jobbet. Opgørelser fra pædagogområdet viser, at hvis alle går bare en time op i tid, har vi løst alle vores rekrutteringsproblemer. Derfor er vi nu ved at teste tre typer vagtplaner på ældreområdet med samme sigte: En med længere hverdage og mindre weekendarbejde. En med mere weekendarbejde og flere sammenhængende fridage på hverdage. Og så en efter svensk model: 30 timers tilrettelagt og syv times selvtilrettelagt arbejde om ugen. Modellerne prøves af i år, og vi forventer at implementere i 2023-24,” fortalte kommunaldirektør Torben Kjærgaad.
SUE lader varme hænder være varme
I Odense Kommune er det kunstig intelligens, som afløser medarbejderne ved tastaturet, som chefkonsulent Peter Ahlmann-Petersen fortalte på debatmødet:
“Nu har vi siden 1982 ventet på effekten af næste afbureaukratiseringsreform. Vi har robotten SUE, der laver faglige vurderinger, fordeler genoptræningsplaner til rette sted og opretter patienter i kommunens fagsystem, dvs. indsætter alle registreringer om arbejdet. Opgaver, som før blev udført af en fysioterapeut. Med SUE er arbejdsgangen forenklet fra ti til tre trin.”
Ifølge Peter Ahlmann-Petersen er resultatet foreløbig større arbejdsglæde, mere effektiv arbejdstid som sparer penge og mere konsistente beslutninger.
“Vi har, siden vi satte systemet i drift, fordelt over 5.000 genoptræningsplaner med 96,5 procents korrekthed, og vi har bygget en åben algoritme sammen med fysioterapeuterne, så vi altid kan se, hvorfor SUE vurderede, som hun gjorde.”
Indvandrerne – en uudnyttet ressource
Professor Asmus Leth Olsen fra Københavns Universitet problematiserede, at vi som samfund ikke har formået at udnytte den arbejdskraft, som mennesker med anden etnisk baggrund end dansk besidder.
“De er fortsat underrepræsenterede i det offentlige og særligt på de administrative områder, hvor rammer fastlægges, og beslutninger tages,” sagde Asmus Leth Olsen og påpegede, at flere forhold er i spil:
“Vi ved fra forsøg med falske ansøgninger, at der er diskrimination i rekrutteringen. Peter bliver oftere kaldt til jobsamtale end Mohammed – også i det offentlige. Der er også lavet forsøg med lægevalg. Majoritetsdanskere foretrækker majoritetslæger, uanset hvor mange data vi kaster i hovedet på folk om lægens kvalifikationer. Det samme gælder sosu-hjælpere.Ældre borgere foretrækker ’de hvide’.”
Potentiale i uddannelse og jobannoncer
“Vi ved også, at etniske minoriteter ikke vælger uddannelse, som retter sig mod den offentlige sektor – plejesektoren dog undtaget” forklarede Asmus Leth Olsen og fortsatte:
“Vi ved, at folk, der kommer fra ikke-akademiske hjem, retter sig mod jobs, der ikke har akademiske elementer, så her er potentiale via uddannelse. Og i forhold til rekruttering kan måden, vi skriver jobannoncer på, være en måde at arbejde med det på.”
Skattestyrelse og jordemødre rekrutterer
I både Region Hovedstaden og hos Skattestyrelsen har en gentænkning af, hvordan man rekrutterer nye og unge medarbejdere, resulteret i kampagner for at fange de unge, hvor de færdes, bl.a. på sociale medier.
“Og nu ser vi på muligheden for at arbejde med selvstyrende teams og flydende vagtskifter. Vi har indset, at fortællingen om den professionelle stolthed, sammenholdet og vores betydning for samfundet ikke er nok. De unge vil inddrages og have indflydelse på arbejdsformer, så de passer til deres liv. De vil ikke rekrutteres og fastholdes, men vælge og kun blive så længe, vi opfylder deres ønsker,” fastslog chefjordemoder Dorte Dahl fra Amager-Hvidovre Hospital.
Ifølge HR-chef Tine Fredsted står Skattestyrelsen overfor den største rekrutteringsopgave nogensinde.
“Skattereformen betyder, at vi skal styrke skattekontrollen over fire år. Det betyder, at vi skal ansætte 250 flere medarbejdere om året og etablere skattecentre i hele landet. Kombineret med et markant generationsskifte giver det 1.000 nye medarbejdere om året. Og det er en opgave, som skal lykkes. Derfor er vi bl.a. ude med kampagnen: ”Skat er ikke enkelt – derfor har vi brug for dig” for at rekruttere. Samtidig er de første hold fra en ny professionsbachelor i skat sprunget ud, og den fører til mange nyansættelser i Skattestyrelsen,” fortalte Tine Fredsted.
Mikrolæring på professionshøjskolen
Det sendte fint stafetten videre til Tove Hvid fra Københavns Professionshøjskole, som er første led i fødekæden for fremtidens offentlige medarbejdere. Hun efterlyste også en ny måde at tænke livslang uddannelse på.
“Vi skal have blik for behov, der skifter i løbet af karrieren. For når kompetenceudvikling skal foregå hele livet, skal det også foregå drypvis. Det kræver andre modeller. Derfor er vi ved at udvikle på mikrolæring, hvor uddannelse sker med små byggeklodser og digitalt. Og alle institutioner skal opfatte sig selv som et læringssted.”
Ankom krumbøjet – går rank hjem
Christian Nissen, tidligere offentlig topleder og nu bestyrelsesmedlem i Forum for fremtidens offentlige styring og ledelse, rundede jublende debatmødet af med denne konstatering:
“Jeg kom krumbøjet og bekymret til dette møde. Nu går jeg rank og glad hjem. Det har været så motiverende at høre om alt det nye og spændende, og det bør råbes ud til alle borgere og ikke mindst medarbejdere – at der også foregår meget positivt i den offentlige sektor.”
FAKTA
Fremtidens ældreliv: Døds-app, ældre som bybude, energipiller og ensomhedscreme?
I projektet Fremtidens ældreliv spejder en gruppe kommuner og private aktører efter radikalt nye løsninger på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Et af projektets redskaber er artefakter, som på ret radikal vis demonstrerer, hvor de store udfordringer, men også mulige løsninger kan ligge:
- JustEnd: Bestil dit eget dødsritual via en app og få det gennemført af en behandler hvor og hvornår, du ønsker det.
- Mealpill: En enkelt tablet dagligt, som dækker alle dine ernærings- og sundhedsmæssige behov, så livsstilssygdomme og madlavning er en saga blot.
- Gelcare: En gel på tube mod ensomhed og hudsult, som stimulerer kroppens nerver på samme måde som menneskelig berøring og derfor kan erstatte den.
- SnailRabbit: En cykelhjelm med dobbelt navnet som metafor for madudbringning til ældre: Rabbit er den hurtige, men dyre løsning, som leveres af unge bude, mens Snail går lidt langsommere og derfor koster mindre. Her er det nemlig andre ældre, som leverer maden.
Læs mere om projektet Nye dage – fremtidens ældreliv
Etisk lige til kanten
En af deltagerne i projektet, Herle Klifoth, chef for Sundhed og Rehabilitering i Gladsaxe Kommune, er klar over, at ideerne kan provokere:
“Vi går etisk helt til kanten, det er vi godt klar over. Nogle vil sikkert opleve artefakterne som et skræmmebillede, andre som udtryk for en virkelig visionær tankegang, der kan løse det enorme behov for de såkaldt ’varme hænder’ som følge af den demografiske udvikling,” siger Herle Klifoth.
Behov for nytænkning er presserende
Hun mener dog også, at behovet for at tænke i andre baner er presserende.
“Vi kender demografien og tallene. Vi ser en afvandring af gode kollegaer fra velfærdsfagene i disse år, ventetider, som vokser osv. Det er bekymrende tendenser, som vi slet ikke kommer til at rekruttere os ud af: Vi skal væk fra kun at tænke håndspålæggelse som løsning. Vi har det med at tænke lineært, men vi skal træne vores forestillingsevne – den muskel, der har bragt os fremad i hele menneskets udvikling.”
Langsigtede løsninger for børnebørnene
Det er her døds-app’en, energipillen og de andre grænseudfordrende artefakter kommer ind i billedet, forklarer Herle Klifoth.
“Det handler grundlæggende om at ændre forestillinger og have empati for den næste generation ved at træffe beslutninger, som tager tid at implementere og ikke er kortsigtede, som det ofte er tilfældet. Fx helt at holde op med at flyve i hele verden, fordi det sætter CO2-udledningen helt ud af kontrol – eller andre markante beslutninger, hvor vi ikke selv høster frugten i vores generation, men som kommer vores børn eller børnebørn til gavn. Vores budskab er, at vi kontinuerligt skal orientere os mod fremtiden, fordi her er masser af muligheder.”
JustEnd og Mealpill og de øvrige artefakter i projektet kan ses på udstillingen The future is present på Designmuseet i København