Private og offentlige ledere kan lære af hinanden – hvis de tør skifte sektor

Akademiske ledere skifter sjældent job til den anden sektor. Men der ligger læring gemt for den enkelte, hvis man tør tage springet, siger professor i ledelse.

Det danske arbejdsmarked er generelt præget af høj mobilitet. Hver femte lønmodtager skifter job hvert år. Til gengæld er mobiliteten mellem sektorerne lav – og særligt udtalt er det blandt akademiske ledere.

Blot omkring 1,5 procent skifter hvert år fra en offentlig til en privat lederstilling. Endnu færre – kun 0,5 procent – af de akademiske private ledere går til en lederstilling i det offentlige. Det viser en ny analyse fra Djøf.

Forskellige vilkår for ledelse i de to sektorer

Men hvorfor er det sådan, hvilke gevinster vil en større mobilitet give den enkelte leder – og hvordan forbereder man sig bedst på et sektorskifte, hvis man går med de tanker?

Det har vi spurgt professor Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, om.

Hun er selv akademisk leder og mener, at der overordnet set er forskellige grundvilkår og derfor også forskellige kompetencer i brug i henholdsvis den offentlige og private sektor.

– At være leder i en offentlig, politisk styret organisation kræver noget andet end i en privat, hvor en bestyrelse ser på, hvordan lederen sikrer profit, overlevelse og drift.

Omvendt kan der også være offentlige og private organisationer, som har flere lighedspunkter end det modsatte, mener Lotte Bøgh Andersen.

– En offentlig skoleleder og en privat skoleleder har nok en del til fælles i deres daglige arbejde, hvilket en leder i privat produktionsvirksomhed og en leder i Skattestyrelsen nok ikke har. Så snarere end at være et spørgsmål om offentlig eller privat sektor er min pointe, at kompetencerne følger funktionerne. Og selvom både forskning og Ledelseskommissionen peger på, at visse kompetencer retter sig mod at være enten offentlig eller privat leder, så er der også nogle, som retter sig mod begge, blandt andet i personaleledelse.

Køn og netværk spiller en rolle

At mobiliteten blandt ledere ikke er højere, forklarer Lotte Bøgh Andersen blandt andet med netværk, uddannelsesbaggrund og køn.

– Jobskifter hænger ofte sammen med, hvem du er i netværk med, blandt andet på LinkedIn, eller hvem du har studeret sammen med, hvem du taler med og så videre. Men køn spiller også en rolle. Der er langt flere kvindelige ledere i det offentlige end i den private sektor, så man kender måske ikke så mange i den anden sektor, siger Lotte Bøgh Andersen, der for nylig var en af hovedtalerne på en konference afholdt af i København om ledere og sektormobilitet.

Derudover, påpeger ledelsesprofessoren, kan der også herske en forestilling om, at man arbejder langt mere i den private sektor. Det kan betyde, at en kvindelig leder med mindre børn måske vil være mere tilbøjelig til at søge over i det offentlige for at få en bedre work-life-balance og først senere i karrieren søge andre veje.

’Men er det er et problem for den enkelte leder at så få skifter sektor?’

– Man kan i hvert fald som leder lære af andre og af at være i forskellige kontekster. Men der ligger også relevant læring på tværs af lederjobs i samme sektor. Så hvis vi fremmer mobiliteten generelt, både på tværs af og inden for sektorer, fremmer vi også læringen for den enkelte leder, siger Lotte Bøgh Andersen og tilføjer:

– Og taler vi om grænsekrydsende samarbejde, for eksempel et offentligt-privat samarbejde, kan det godt betyde noget for opgaveløsningen, hvis man ikke har den nødvendige respekt for og tillid til hinandens kompetencer, fordi kendskabet til hinandens sektor og områder ikke er stort nok.

Tænk i nye relationer og samarbejder

En måde at øge mobiliteten på, mener hun, er ganske enkelt at bringe offentlige og private ledere sammen i udviklingstiltag.

– Vi har både haft et forskningsprojekt i ledelse og en stor ledelseskonference, hvor vi bevidst gik på tværs af sektorer, og begge dele har vi haft meget positive erfaringer med. Og ledere skal jo alligevel hele tiden træne deres lederskab, så jeg synes med fordel, at man kan tænke i at få nye relationer og kendskab til andre måder at være leder på. Min hovedpointe er, at opgaveløsningen bliver bedre, hvis man har kendskab, respekt og tillid til hinanden.

Takkede nej til privat professorat

’Du er selv akademiker og offentlig leder – kunne du forestille dig at skifte job til den private sektor?’

– Nu har jeg verdens bedste job, og det mener jeg! Matchet mellem mit job og det, jeg gerne vil og kan, er helt perfekt. Så derfor kunne jeg faktisk ikke forestille mig at skifte. Men i min sektor mødes vi hele tiden på tværs af offentlige og private forskere, så det ville jeg aldrig skele til. Det ville være opgaven – forskningen – og de mennesker, der skaber værdi inden for den, som ville være afgørende for mig, siger Lotte Bøgh Andersen, som faktisk har takket nej til en lederstilling i det private:

– Jeg blev på et tidspunkt opfordret til at søge et professorat på Harvard University i USA, som jo er et privat universitet. Jeg takkede dog ikke nej af den grund, men fordi det var for voldsomt at skulle flytte hele familien til USA.

Artiklen har været bragt på djoef.dk