Ledelseskommissionen går til kanten med sine 28 anbefalinger, der tager livtag med både dårlige ledere og hele samarbejdssystemet. Men DS’ ledersektionsformand Anders Fløjborg glæder sig over, at offentlig ledelse nu for alvor er sat på dagsordenen – og bidrager gerne til kampen.
”Ledelse er ikke et universalmiddel mod alt, hvad der ikke virker tilfredsstillende. Men de 46.000 offentlige ledere har fat i de fleste opgaver og påvirker derfor resultatskabelsen i sektoren i meget høj grad. Det gør mange rigtigt godt, men alle gør det ikke lige godt. Derfor er det relevant at søge at forbedre den offentlige ledelse – og med stor ydmyghed pege på forbedringsområder.”
Sådan skriver Ledelseskommissionen i indledningen til sin 72 sider lange rapport, der blandt andet rummer de 28 anbefalinger, som de ti kommissionsmedlemmer er nået frem til. Og den præmis køber Anders Fløjborg ind på. Han er formand for DS’ Ledersektion og Centerchef for Børn og Familie i Bornholms Regionskommune, og han har fra sin plads i følgegruppen til Ledelseskommissionen fulgt arbejdet med anbefalingerne tæt i de 14 måneder, det har stået på. Han glæder sig derfor over, at de umiddelbart ser ud til at kunne omsættes til praksis for ham og hans lederkolleger i det offentlige.
– Kommissionen siger, at vi som ledere skal læne os fremad, tage ledelsesopgaven på os og sætte retningen. Vi skal have modet til at kommunikere, hvordan organisationen får opfyldt de politiske mål. Og anbefalingerne giver os et godt grundlag til at drøfte ledernes arbejdsvilkår videre herfra – en drøftelse, vi fra DS’ side gerne bidrager til.
Han glæder sig særligt over budskaberne fra kommissionen om ”mere ledelse, mindre styring”, at driftsledelsen skal styrkes, og at data skal danne grundlag for en effektiv indsats overfor borgerne.
– Der er langt om længe kommet fokus på driftsledelse – det, som foregår tæt på borgerne. Og på, at faglig ledelse af medarbejderne er vigtigt og skal bygge på et datagrundlag for at sikre effekt. Det kan jeg kun bakke op om.
Ingen er fødte ledere
Og det er Anders Fløjborgs erfaring, at medarbejderne godt ved, hvad de vil måles på, når de skal dokumentere, at deres indsats virker.
– Derfor er der nødt til at være en dialog i organisationen om, hvilke data og kvalitetsindikatorer, vi styrer efter.
Set med lederbriller er anbefalingerne samtidig kontroversielle, når de konstaterer, at god ledelse gør en forskel i udviklingen af de offentlige institutioner. For det forpligter, erkender Anders Fløjborg.
– At det er ”ude i det åbne” betyder, at topledelserne vil være opmærksomme på, om de har det rigtige hold og den rigtige ledelse, både hvad angår ledelsesfaglig indsigt, kompetencer og den måde, lederne agerer på personligt. De vil være indstillet på at handle på det – netop fordi ingen er fødte ledere.
Og Anders Fløjborg er med på, at der er plads til forbedringer.
– Vi har en stærk og god offentlig ledelse, der løbende tilpasser sig de udfordringer, der er, men vi kan godt blive bedre. Her spiller ledelsesspændet også ind. Det er alt for stort mange steder og betyder, at der går for lang tid mellem, at leder og medarbejdere møder hinanden. Det giver ikke god ledelse for nogen parter. Derfor er det rigtigt set, at ledelsesspændet skal være mindre.
Forandringerne starter hos ministeren
Hvilket aftryk, anbefalingerne umiddelbart vil sætte på de offentlige lederes virke, er svært at sige endnu, mener han, men har dog en forhåbning om at kunne påvirke debatten.
– Min forventning er, at anbefalingerne vil danne grundlag for drøftelser af ledernes muligheder og vilkår for ledelse. Den diskussion forventer jeg som sagt, at DS’ Ledersektion vil bidrage til. Jeg tror, at megen af den forandring, som skal til, starter på toppen – hos innovationsministeren. Tillid til ledelse og ledere skal ikke blot være en positiv udtrykt intention. Det skal kunne ses afspejlet i tilrettelæggelsen af arbejdet i organisationerne. For det at få gjort offentlig ledelse endnu bedre er et fælles ansvar.