Når maden tager magten

Ernæring: Tvangsoverspisning er den mindst kendte spiseforstyrrelse, men den flest lider af. Den har store konsekvenser for patienternes fysiske og psykiske sundhed, og i 2018 blev der derfor øremærket penge til behandling. Men hvad skal der ske, når pengene slipper op.

Det er som at stige på et tog, der ikke stopper. Selvom man gerne vil af, kan man ikke.

Sådan beskriver psykolog og specialist i BED Lene Meyer spiseforstyrrelsen BED, der står for Binge Eating Disorder. På dansk hedder det ‘tvangsoverspisning’.

BED er den spiseforstyrrelse, som flest lider af, og færrest kender til. Anslået er der 40-50.000 patienter i Danmark. Behandlingen af BED er endnu ikke en del af det danske sundhedssystem, selvom diagnosen nu er anerkendt (se faktaboks). Og derfor har patienterne hidtil skulle kigge langt efter hjælp.

I erkendelse af sygdommens voksende udbredelse bevilgede Sundheds- og Ældreministeriet i 2018 imidlertid penge til en række projekter, der omfattede både tidlig opsporing og behandling.

Psykisk og somatisk behandling

For BED-klinikken, hvor Lene Meyer er ansat, og Lene Kiib Hecht er ledende diætist og direktør, betød bevillingen, at klinikken siden maj i år har kunnet tilbyde gratis gruppeterapi til 90 patienter i et forløb på 25 uger, hvor både psykoterapi og diætbehandling er en del af behandlingen.

Lene Kiib Hecht har været med til at afprøve metoden i et SATS-puljeprojekt på Psykoterapeutisk Center Stolpegård fra 2013-2016, hvor effekten af metoden blev dokumenteret: Over halvdelen af patienterne kom af med deres overspisninger, 80 procent kom under diagnosekriterierne, mens en lille gruppe havde behov for yderligere behandling.

− Det at sidde i en gruppe og høre andre udtrykke de samme tanker og følelser, som man ellers troede man var helt alene med i verden, det er supergodt. Og alt, hvad vi arbejder med, er modtræk til spiseforstyrrelsen. I fællesskab finder vi frem til nye måder at tænke om sig selv og være i verden på, forklarer Lene Meyer.

Kontroltab og utilfredshed

BED er kendetegnet ved episoder af tvangsoverspisning, hvor patienterne mister kontrollen og ikke kan holde op med at spise. De bliver ved, indtil der fysisk ikke kan være mere i mavesækken.

De oplever et kontroltab i spisningen og har desuden stærke følelser af skyld, skam, selvbebrejdelse og utilfredshed med egen krop, som rækker ud over det sædvanlige. Og mens stigmatisering er et kendt problem i den almene fedmedebat, er selv-stigmatisering også et problem i forbindelse med BED, forklarer Lene Meyer.

De fleste udvikler overvægt

Mennesker med BED har ikke det, der kaldes en ‘systematisk kompenserende adfærd’, som ses ved andre former for spiseforstyrrelser − såsom at kaste op, overmotionere eller spise afføringspiller. Og derfor udvikler de fleste svær overvægt.

− BED-patienter har øget risiko for metabolisk syndrom grundet overvægten eller fedmen. De patienter, vi har med at gøre, døjer desuden ofte med flere sygdomme samtidig. Det kan være diabetes, hjertekarsygdom, hypertension, polycystisk ovariesyndrom, gigtsygdomme mv. Derudover udvikler mange depression eller angst, og ikke sjældent er det sociale funktionsniveau alvorligt påvirket − dog ikke hos alle, siger Lene Kiib Hecht.

I behandlingen har hun ikke fokus på overvægten, men derimod på at hjælpe BED-patienterne til at erkende spiseforstyrrelsen og forstå dynamikken mellem den fysiske konsekvens af spiseforstyrrelsen − altså overvægten − og den psykiske lidelse.

− Selvbebrejdelsen og tanken om, at man ‘bare skal tage sig sammen og tabe sig,’ fylder meget hos BED-patienterne. Hele deres liv er det overvægten, de er blevet tilbudt hjælp til og behandling for, så det er ikke så underligt, at de selv tænker, at overvægten er problemet, og at den skal væk, siger Lene Kiib Hecht.

− Vi kan derfor heller ikke alene behandle den somatiske konsekvens af spiseforstyrrelsen. Vi må også behandle den psykiske side. Ellers vender overvægten tilbage. Det er vigtigt, og af samme grund er vi et tværfagligt team af specialiserede psykologer, kliniske diætister, en fysioterapeut og en speciallæge i psykiatri på BED-klinikken.

Maden skal gøres ufarlig igen

Diætbehandlingen af BED handler meget om at ‘komme tilbage til basis’ − skrælle slankekurene væk og forstå biokemien. Kure og diæter er nemlig med til at fastholde spiseforstyrrelsen, fordi de typisk medfører sult, en reel hungertilstand og dermed overspisningsadfærd, fortæller Lene Kiib Hecht.

− Min undervisning og vejledning i gruppen handler om at gøre maden ufarlig, at fremme patienternes forståelse for kroppens fysiologi og ernæringsbehov, at etablere en regelmæssig døgnrytme og et måltidsmønster, der kan stabilisere og normalisere ernæringstilstanden. Og ikke mindst at slette slankekurene og diæterne og den manglende balance mellem hungersnød og overflod, siger Lene Kiib Hecht.

Kommer til at føle sig forkerte

Ligesom andre spiseforstyrrelser opstår BED oftest i et samspil mellem forskellige faktorer.

− Nogle er genetisk disponeret for en bestemt adfærd eller vægt. Og så spiller opvækst og miljø en rolle. Det kan være, at ens forældre er overvægtige, har en spiseforstyrrelse eller en anden psykiatrisk diagnose. En udløsende faktor hos et barn eller en ung kan være forældrenes skilsmisse, mobning på grund af overvægt, overgreb, anden belastning eller krise. Kritiske kommentarer om ens krop og madvaner og overdreven fokus på vægt, slankekure osv. hos forældrene kan også medvirke til, at man udvikler BED, fordi man kommer til at føle sig forkert, siger Lene Meyer.

Dyrt ikke at behandle BED

I tilbyder gratis behandling takket være den offentlige bevilling, men hvad sker der, når pengene slipper op?

− Det ved vi ikke, men vi håber på, at det til den tid vil være dokumenteret, at behandlingen virker, og at bevillingen bliver permanent. Der er masser af evidens for, at det er en effektiv behandling, som i øvrigt ikke koster alverden. Det er tværtimod dyrt at lade være, mener Lene Meyer.

− BED er en lidelse, som grundlæggende påvirker identitetsfølelsen, relationerne til andre mennesker og livsudfoldelsen. Og det er en dårlig forretning, set med samfundsøkonomiske øjne, ikke at behandle. Med behandlingen får patienterne stabiliseret deres vægt, forbedret deres helbredsmæssige faktorer, kommer tilbage på arbejde og holder op med at have depressioner. Bliver de ikke behandlet, udvikler de både fysiske og psykiske sygdomme. At have BED er en kæmpe stresstilstand.

Tænk ikke på et vægttab

I 2018 bevilgede Sundheds- og Ældreministeriet penge til en række projekter, der omfattede både tidlig opsporing og behandling af BED. Psykiatrisk klinik for spiseforstyrrelser i Herning var ét af de behandlingssteder, der modtog penge.

Klinisk diætist Rikke A. Kirkegaard, svarer på spørgsmål om behandlingen i Herning:

1. Hvilke sundheds- og ernæringsmæssige konsekvenser har det typisk at tvangsoverspise?

– Langt de fleste tvangsoverspisere er overvægtige og konstant på slankekur. Nogle holder en konstant (over)vægt, mens andre svinger 30-40 kg i løbet af kort tid. Tvangsoverspisere har en generel tendens til at overspise, også til måltiderne, og får mere energi end overvægtige uden BED. De spiser typisk også hurtigere og uden at være sultne i fysisk forstand.

– Personer med BED har dobbelt så stor risiko for at få fedt om organerne, forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom m.m. BED er en form for livsstilssygdom, og den øger risikoen for at udvikle f.eks.  hjertekarsygdomme eller type 2-diabetes. BED-patienter løber også en større risiko for at få forskellige autoimmune sygdomme som leddegigt, og hos kvinder er der fundet en sammenhæng mellem BED og tidlig menstruation, menstruel dysfunktion og højere fødselsvægt hos deres børn. Risikoen for dårlig søvn, søvnapnø, hovedpine og nakkesmerter er også større hos mennesker med BED. Og endelig er BED klart forbundet med psykiske problemer, især depression, angst og lavt selvværd, stigmatisering fra sig selv og omverdenen.

2. Hvordan behandler I patienterne, når det gælder deres mad og måltidsvaner?

– Vores behandling er gruppeterapi, og jeg er med som klinisk diætist og gruppeterapeut.

I gruppeterapien har vi fokus på at reducere og kontrollere spiseforstyrrelsessymptomerne. Vi arbejder med kostdagbøger og med at udvikle et naturligt forhold til spisning, krop og vægt. Vi undersøger sammen, hvad spiseforstyrrelsen betyder i den enkeltes liv og taler om nye måder at løse problemer på.

– Dagbøgerne udfyldes hver dag og tages med til gruppemøderne. Vi ønsker at patienterne på forhånd har tænkt over en episode, som vi sammen kan reflektere over. Det kan være en særlig god eller svær dag. Kostdagbogen hjælper patinterne til at få et overblik og gør, at vi sammen kan få øje på de faktorer og mønstre, der påvirker både overspisningsepisoderne og måltidsvanerne.

– Dagbøgerne giver også mig mulighed for at vejlede om mængder, sammensatte måltider, tilstrækkelig spisning, sort-hvid tænkning, mekanisk spisning, forbudte fødevarer, sult og mæthed, myter osv. Vi udleverer ikke en egentlig kostplan, men med udgangspunkt i kostdagbogen taler vi om den enkeltes behov og laver ofte individuelle aftaler fra gang til gang.

– Vejledningen af BED-patienterne bygger på de officielle kostråd med vægt på, at en overvægtig krop har samme behov for energi og næringsstoffer. Patienterne medbringer et formiddagsmåltid og et frokostmåltid til hvert gruppemøde, og cirka hver fjerde gang spiser vi vores madpakker sammen. Patienterne er i behandling 3,5 time pr. gang. Derfor er det vigtigt at vi hjælper med strukturen omkring måltiderne. Desuden kan det være svært for mange at spise sammen med andre, så vi træner også det sociale måltid. Og vi kan svare på spørgsmål og vejlede helt konkret i valg af fødevarer og mængder, når vi spiser sammen.

3. Hvorfor sætter I ikke patienterne på slankekur?

– De har stort set alle været på slankekur hele deres liv, og det kræver overvejelser at skulle opgive tanken om vægttab nu og her, når de skal i behandling. Men vi oplever samtidig, at mange finder det befriende ikke at være på slankekur, selvom de stadig ønsker at tabe sig.

– Der er flere grunde til, at de ikke skal på slankekur. Når kroppen er i energiunderskud er den sulten, og så vil der være mange regler og tanker om mad til stede. BED-patienter er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt, krop og vægt. De ønsker at blive slanke eller normalvægtige og sætter tit strenge regler for, hvad de må spise, men formår ikke at overholde dem. Spisemønsteret er kaotisk og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen.

– Flere af patienterne har samme tilgang til fysisk aktivitet – en sort-hvid tænkning og urealistiske forventninger – som oftest ender med fysisk inaktivitet, tiltagende vægt og stigmatisering. Stigmatiseringen er en stor del af BED, både fra patienterne selv og fra omverdenen – der er også en opgave i at få deres pårørende til at forstå, at BED-behandling ikke handler om vægttab.

– Formålet med behandlingen er at normalisere forholdet til mad, krop og vægt. Og udvikle evner til at håndtere og regulere de svære følelser og den uro, som erfaringsmæssigt kan have betydning for tvangsoverspisningerne. Af samme grund indgår patienterne en aftale om, at de vil arbejde på at spise struktureret, tilstrækkeligt og være vægtstabile – det vil sige at vægten højest må svinge med plus-minus 5-7 kg.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring og Sundhed 09/2019