Vi er alle født med evnen til at tale og gør det helt naturligt. Men når du som leder skal tale til mange mennesker, kan situationen påvirke dig, så du ikke oplever at levere budskabet, som du gerne ville. Fortvivl ej – du gør ikke noget galt og skal ikke fikses, beroliger forfatter og ekspert i mundtlig kommunikation, Lisbeth Holdt Jørgensen.
Op på ølkassen. Præsentér strategien. Levér budskabet. Brænd igennem og skab følgeskab til dine tanker og dit lederskab.
Måske oplever du som leder sådan en uudtalt forventning fra dig selv, dine lederkollegaer eller medarbejdere. Og måske oplever du også, at det er ikke så let, som det lyder? Så er du helt sikkert ikke den eneste.
Som menneskelige væsner laver vi lyd i det øjeblik, vi stikker hovedet ud i verden. Det er vores måde at række ud og skabe kontakt på. Og det er noget, vi alle kan – intuitivt og naturligt. Det er ikke noget, vi først skal lære. Vi er alle talere.
Hold fast i det budskab, kære leder.
For det skal være dit udgangspunkt, når du næste gang står på ølkassen foran medarbejderne eller på scenen til en konference og skal levere et vigtigt budskab.
Ja, det er måske uvant og ubehageligt for dig. Men du kan godt – du har ingen fejl, der skal fikses. Du skal blot genfinde og tage det naturlige i at tale med ind i situationen.
Sådan lyder budskabet fra skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik Lisbeth Holdt Jørgensen, forfatter til bogen ’Vi er alle talere – Redskaber til professionel formidling’, som netop er udkommet på Djøf Forlag.
– Når vi sidder i gode venners lag og taler, tænker vi ikke over det. Vi taler bare. Men når vi skal holde et oplæg eller en præsentation, kan vi blive forskudt væk fra os selv, fra denne, vores naturlige måde at tale på, fordi vi vil levere budskabet på den rigtige måde. Vi oplever forstyrrelser, for eksempel nervøsitet, hvor pulsen stiger, vi kommer til at tale for hurtigt, glemmer at holde pauser osv. Og vi mister fokus – tænker måske: ’Åh nej, er de nu også med på, hvad jeg siger?’. Eller: ’Stiller nogen mon et spørgsmål, jeg ikke kan svare på’, ’min forberedelse var heller ikke god nok’ osv. Vi kommer væk fra, hvorfor vi står her, og vi risikerer ikke at lykkes med at skabe den effekt, vi ønsker, forklarer hun.
Ledere skal kunne skabe kontakt
Lisbeth Holdt Jørgensen anerkender, at mange ledere har brug for at kunne stå frem og levere et budskab, som bliver hørt og modtaget godt.
– En leder er kun leder i kraft af kontakten med andre, hvis du spørger mig. Og behovet hos lederen er at skabe den kontakt og kunne motivere sine medarbejdere frem for at beordre dem og møde og forstå den enkeltes motivation. Så gevinsten ved at kunne levere et budskab på en god måde er først og fremmest, at du ikke behøver at kommunikere det samme budskab igen og igen. Og hvis du har din krop med sammen med ordene, kan det jo netop skabe den emotionelle forbindelse. Så kan vi mærke passionen, og den smitter. Den lader vi os fange ind af, fordi energien bor i kroppen.
Lisbeth Holdt Jørgensen oplever i sit virke som selvstændig konsulent og coach for blandt andre ledere samt som underviser på Djøfs kurser i personlig performance så som ‘Personlig power‘ og ‘Chefkonsulentuddannelsen‘, at mange ledere også gerne vil forbedre deres gennemslagskraft, mimik, stemmeføring, gestik, vejrtrækning osv.
– På kurserne starter jeg altid med at spørge, hvad deltagerne har behov for at arbejde med, og listen er som regel lang. De vil for eksempel gerne kunne indtage rummet og levere budskabet på en overbevisende måde, have kontrol over stemmen, vejrtrækningen og nerverne. Og så er det der, vi starter. Men jeg lærer dem ikke vejrtrækningsøvelser eller andre løsrevne øvelser. Jeg taler med dem om, hvad årsagen bag er til, at for eksempel vejrtrækningen giver dem problemer. Eller mimikken og gestikken. Jeg bypasser så at sige det konkrete symptom og angriber det indefra ved at tage fat i årsagen til, at vejrtrækningen er ufri. Og jeg forsikrer dem om, at de ikke har fejl, der skal fikses. De kan det godt. Det er som regel en stor lettelse for dem, fortæller hun.
Ingen gør noget bevidst forkert
Grundlæggende arbejder Lisbeth Holdt Jørgensen nemlig ud fra en overbevisning om, at den enkelte leder ikke gør noget forkert. Det er situationen, som påvirker dem og måske gør deres præsentation mindre effektfuld, end de ønskede. Og den situation kan de lære at agere i.
– Når vi taler, gør vi det for at få en reaktion. Derfor skal lederen holde fast i sit fokus på: Hvorfor står jeg her og siger det, jeg gør lige nu? Og lederen skal lære at stole på, at den naturlige spontanitet, han eller hun normalt taler med, også virker her. Derfor skal man efterligne den. Spontaniteten gør os nærværende. Og så skal lederen huske at tale MED folk, ikke TIL folk. Det er hele forskellen mellem at kommunikere og informere. Den underliggende hensigt skal hele tiden være at tænke: ’Er du med mig, kan du følge mig, forstår du, hvad jeg siger?’.
Når vi skal genfinde vores medfødte og naturlige evne til at tale, er der heldigvis også hjælp at hente i forskellige greb, teknikker og redskaber. I sin bog udfolder Lisbeth Holdt Jørgensen dem, hun selv har erfaring med som virkningsfulde. Og det er altså ikke konkrete teknikker til at trække vejret langsomt, holde pauser eller indøve en særlig mimik eller gestik, understreger hun.
– Min metode handler om at komme fra øvelokalet og ind på scenen og præstere naturligt. Som skuespiller skal jeg kunne gå ind og ’leve’ den scene, jeg skal spille. Jeg skal kunne slippe min forberedelse, så det, jeg præsterer, ikke bliver kunstigt, og så det, jeg siger, bliver helt naturligt.
Derfor er det kun, hvis noget kører af sporet, at du skal gøre brug af den redskabskasse, jeg præsenterer i bogen, for at genvinde fodfæste og finde tryghed. Og brug kun det redskab, du har brug for, når behovet opstår. Mit udgangspunkt er altid, at det kører for dig.
‘Balkonen’ og ‘Tennisbolden’ kan hjælpe dig
To helt konkrete redskaber, som du kan bruge til at styrke din motivation og din parathed, så intentionen med at tale bliver god, er ’Balkonen’ og ’Tennisbolden’, som Lisbeth Holdt Jørgensen beskriver sådan her i sin bog:
Balkonen er en måde at finde en vej til at indtage rummet og til at finde sikkerhed i at stå på scenen, så du får en naturlig måde at være og bevæge dig på. Balkon-redskabet bygger på tillid til, at du er i kontakt med din krop og derigennem kan fylde rummet med nærvær.
Forestil dig, at der sidder nogen på en balkon bag dig. Dem eller det, som du placerer på balkonen, er nogle eller noget, du ved altid bakker dig op. Det kan være alt fra din mor til et billede, et begreb eller Gud. Det er din egen private backing group. Denne balkon er så viseligt indrettet, at den altid er bag dig. Du kan eller skal ikke se på dem, du har placeret på den. Det er ikke meningen. Dit primære publikum er stadig dem, der er foran dig. Prøv at mærke efter, hvad der sker i din krop, når du forestiller dig denne opbakkende balkon bag dig, samtidig med at du taler? Hvordan lyder din stemme? Hvad sker der i din krop? Hvad sker der med følelsen af at stå foran et publikum?
Balkon-fornemmelsen er ikke noget, du behøver at have i tankerne hele tiden. Hvis du lige sender en tanke op til dem på balkonen, så husker kroppen for dig. Hvis du kan mærke, at hov, nu faldt balkonen ned, så giv den en hurtig tanke, der hægter den op igen. Det er nok. Det kan du gøre i alle situationer, hvor du har behov for det. Den kan benyttes, når du taler i telefon, sidder til et møde online eller fysisk eller står på en stor scene.
Skab dynamik i din tale
Tennisbolden bygger på at få dynamik ind i talen gennem en krop, der er dynamisk til stede i nuet. Ved at være til stede i nuet, bliver man nærværende, hvilket kan høres på måden, man taler på. Tennisbolden flytter opmærksomheden væk fra at være selvbevidst til at reagere spontant i nuet.
Du skal bruge en tennisbold eller en anden bold med gode hoppeevner. Bolden skal du bruge som et slags forstørrelsesglas, som du kan holde hen over en bestemt naturlig mekanisme, der er indlejret i vores spontane måde at kommunikere på. Kast den ned i gulvet, og grib den. Måden, du griber på, skal være med et underhåndsgreb, så bolden nærmest bare lander i hånden.
Hvis du synes, det er svært at gribe en bold, så gør det ikke noget. Vi skal bare bruge det øjeblik, hvor bolden rører din hånd. Om du griber bolden, er ikke det vigtigste. Når du kaster bolden ned i gulvet, skal du sige én frase med én oplysning, præcis det nanosekund bolden rører din hånd, og sig frasen færdig, inden du kaster bolden ned i gulvet igen til den næste frase. Vær meget præcis med, at det er lige så snart, bolden rører hånden. Ellers virker tennisbold-redskabet ikke. Du kan for eksempel sige dit navn, hvor du bor, og hvor gammel du er. Tre fraser med én oplysning ad gangen. Pauserne mellem fraserne er alt for lange set ud fra en naturlig måde at tale på, men det, vi lytter efter, er ikke kvantiteten af pauserne, men kvaliteten af skiftet mellem fraserne.
Læg mærke til, hvad kroppen gør helt af sig selv, når du er optaget af at gribe en bold: Hvad sker der med din melodik på talen? Og hvad sker der med vejrtrækningen?
Når du står i nuet i selve talesituationen, tager du fornemmelsen af, at du er klar til at gribe en bold, med dig. Denne tanke flytter fokus over på, at du er klar til at reagere på dine tilhørere og ikke kun leverer informationer.
’Hjælp, mine medarbejdere hører mig ikke’
Så hvad er dit bedste råd til lederen, som oplever: ”Hjælp, mine medarbejdere hører mig ikke?”.
– For mig er det altid lederens selvoplevede behov, jeg ser på. Så hvis en leder hører udefra, at han ikke rigtig bliver hørt, skal han gå ind og undersøge, hvad han selv oplever. Er hans oplevelse den samme, ville jeg for eksempel foreslå at bruge det redskab, som jeg kalder ’Spørgsmålet’. Det handler om, at vi forstørrer det, vi gør, når vi taler naturligt: ’Er du med, forstår du, kan du set det for dig, giver det mening …?’. Det skal ikke siges konkret højt, men være en intention, lederen har med ind i talen. Lederen skal kunne fornemme sit publikum og invitere dem med ind i budskabet frem for at hælde det i hovedet på dem. Det kan folk mærke, og det skaber følgeskab. Og så kan jeg kun gentage, at du skal holde fast i, at du godt kan – at du ikke gør noget forkert. Ingen af os taler bevidst for hurtigt, mumler eller glemmer at holde pauser. Det er noget, der sker med os i situationen.
Gode råd – sådan bringer du dine talegaver i spil i præsentationer
- Husk på, at du ikke gør noget forkert. Blot fordi du ikke altid lykkes med dine præsentationer, betyder det ikke, at du skal ’fikses’. Vi er alle fødte talere. Dit fokus skal rettes væk fra det, som spænder ben for dig i selve talesituationen, og over til det, som hjælper dig.
- Analysér for dig selv: Hvad kan påvirke dig negativt og forskyde dig fra dit vanlige selv, når du står på ’ølkassen’? Hvordan interagerer du med situationen og med dine tilhørere? Er du i kontakt og dialog med dem, eller holder du enetale?
- Pak listen med de mange konkrete taleteknikker væk. Det handler ikke om at trække vejret dybere eller om at indøve en særlig mimik eller gestik. Det vil sandsynligvis kun fjerne dit fokus og nærvær og få dig til føle dig kunstig i situationen.
- Når du kan mærke, at du har brug for at finde tilbage til dig selv i talesituationen, kan du efter behov bruge redskaber som for eksempel ’Balkonen’ eller ’Tennisbolden’. De kan støtte dig i at blive mere fri og nærværende i talesituationen.
- I bogen ’Vi er alle talere’ kan du finde mange flere god råd og redskaber, som kan hjælpe dig tilbage til dine naturlige og medfødte talegaver.
Kilde: Lisbeth Holdt Jørgensen, ekspert i mundtlig kommunikation og forfatter til bogen ‘Vi er alle talere – Redskaber til professionel formidling‘
Om Lisbeth Holdt Jørgensen
Lisbeth Holdt Jørgensen er uddannet skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik og har over 30 års erfaring med mundtlig kommunikation. I en årrække var hun talelærer ved Det Kongelige Teater og siden 2008 selvstændig rådgiver og underviser for blandt andet ledere i private og offentlige organisationer. Hun underviser desuden på flere af Djøfs kurser, blandt andet ’Personlig power’ og ’Chefkonsulentuddannelsen’.