Mona Carøe Jensen er cheføkonoma på Regionshospital Randers, som netop har fået det økologiske spisemærke i guld. Og Kirsten Holst har i 35 år stået i spidsen for ældremaden i Hjørring Kommune – med succes. Hør, hvordan og hvorfor.
Mona Carøe Jensen tænker kreativt, også når det gælder økonomi. Det har banet vej for, at Regionshospital Randers har fået det økologiske spisemærke i guld, som det første hospital i Danmark.
− Vi får ikke flere penge, så hvordan kan vi gøre tingene anderledes? Det er sådan, vi tænker. Hvis man vil udvikling, er man nødt til at finde ressourcerne andre steder end direkte i budgetterne.
Netop det økologiske spisemærke i guld er et godt eksempel på økonomisk opfindsomhed. Mærket dækker over, at 93 procent af produktionen er økologisk, og det er den blevet uden ekstra penge. Mona Carøe er da heller ikke bleg for at nikke ja til, at hun som leder besidder ‘økonomisk opfindsomhed’ − en af de syv kompetencer, der ifølge Væksthus for Ledelse kendetegner ekstraordinært dygtige offentlige ledere.
Vi har været syv år undervejs
Bag ‘økonomisk opfindsomhed’ ligger også at sikre sig et større ledelsesrum med omhu og tæft, og det mener Mona Carøe, at hun gør.
− Det har taget os syv år at nå hertil og det har ikke bare været nemt. Da det økologiske spisemærke blev lanceret i 2009, besluttede vi at arbejde målrettet efter at få det, vel vidende at vi ikke ville få penge til det. Så vi var nødt til at være kreative, og det er vi blandt andet ved at lave mad fra bunden, fortæller hun.
Et skridt på vejen har været en omfattende Lean-proces med analyser af alle strukturer og systemer, som er blevet mere effektive. Arbejdspladsen er nu indrettet så optimalt som muligt, ikke for at spare penge, men for at få mere tid og luft til udvikling.
− Min tilgang er altid at involvere medarbejderne, også når det handler om besparelser, som vi været igennem flere af. Vi har nogle af gangene fået lov til selv at finde besparelsen, og her har jeg spurgt: Hvordan kan vi gøre det anderledes? Og medarbejderne har altid gode ideer. Selvfølgelig sætter jeg som leder den overordnede strategi for, hvad vi arbejder hen imod, og hvordan vi kommer i mål. Men jeg søger altid hjælp til de benspænd, der kan være. Også de økonomiske.
Vi regner altid på tingene først
Som leder har Mona Carøe både et ledelsesrum og et økonomisk råderum, som betyder, at hun kan rykke rundt med pengene, så længe bundlinjen holder. Den frihed bruger hun først og fremmest til at udvikle kvaliteten og økologien.
− Uanset, hvad vi går i gang med, laver vi altid først beregninger. Medarbejderne kom f.eks. til mig og spurgte: Hvorfor laver vi ikke selv vores mayonnaise? Det blev til, at vi nu laver både økologisk mayonnaise og pesto selv. Det er ikke nødvendigvis billigere, det koster måske det samme. Til gengæld er kvaliteten bedre. Vi sylter 4,5 tons surt om året − det har taget tid at finde den bedste og samtidig den hurtigste måde at gøre det på, men nu ved vi præcis, hvordan.
Det lyder umiddelbart nemt, men der er også udfordringer, vedgår Mona Carøe.
− Min erfaring er dog, at der altid er en udvej, noget man kan justere på, selvom tingene ser svære ud, og man river sig i håret, siger hun og uddyber En økologiprocent på over 90 kræver, at man går i detaljen, hvis man samtidig vil bevare kvaliteten. For nylig fik vi tilbudt at købe kogte og pillede økologiske æg. Det kunne spare os tid. Men da medarbejderne havde smagt på dem, kom de til mig og sagde: “Det skal vi ikke. De smager ikke af noget”. Så vi tænker lige så meget i kvalitet og i ‘det gør vi bedre selv’ som i økonomi. I stedet øger vi kravene til både pris og kvalitet hos vores leverandører. Det er vi nødt til for at nå vores mål om 95-96 procent økologi.
Politikerne skal ud og smage vores mad
Kirsten Holst leder køkkenområdet i Hjørring Kommune med mod, åbenhed, ærlighed og tillid, når hun holder linjen varm til
lokalpolitikere og andre, der har en interesse i køkkenområdet.
− Jeg arbejder for at bevare vores køkken, den gode kvalitet og de mange tilbud, vi har til vores brugere. Og det skal politikerne ikke kun læse sig til. Hvis de virkelig skal forstå betydningen af det, skal de ud og se og smage på det.
Kirsten Holst har været leder i Hjørring i 34 år, og hun har, som hun siger, set en del byråd og borgmestre komme og gå. Men uanset hvem, der har siddet på magten i kommunen, har hendes tilgang været den samme:
− Jeg inviterer dem ud til os. Jeg viser dem de kvalitetsstandarder, de selv har sat − helt konkret: Hvor meget kød er der på tallerkenen. Så ved de, hvad vi står for, hvad der er i vores forretning, og hvad de får for pengene.
Denne evne til som leder at ‘investere i værdiskabende relationer til en bred kreds af interessenter’ kalder Væksthus for Ledelse ‘mangfoldig mobilisering’, og det er en af syv kompetencer, der kendetegner ekstraordinært dygtige offentlige ledere.
Jeg sætter mig forrest i toget
Helt sådan ville Kirsten Holst aldrig selv formulere det, men hendes sigte om altid at holde dialogen og kontakten til lokalpolitikerne og forvaltningscheferne åben er ikke til at tage fejl af.
− Hvis du tænker, at tingene bare vælter ned over hovedet på dig, så er løbet kørt. Jeg siger altid: Hvis du sidder forrest i togvognen, er du med til at bestemme, hvor toget kører hen. Sidder du bagest, må du bare stå ud, hvor det standser. Og da vi jo lever i en politisk organisation, som forandrer sig hvert fjerde år, må jeg sørge for at fortælle politikerne, hvem vi er, og vise dem den gode kvalitet, vi laver. Politikerne bestemmer vores budgetter. Min opgave er at give brugerne den bedste kvalitet med de penge, politikerne giver os.
I dialogen med politikerne har Kirsten Holst en klar strategi: De skal kunne stole på hende, så hun holder altid, hvad hun lover. Og hun er ikke bleg for at gå forrest, heller ikke når det gælder besparelser.
− Når jeg kommer først og viser, at jeg kan spare en halv mio. kroner, slipper jeg måske for, at de kommer og beder mig om at spare en hel.
Jo, det kræver mod
Omvendt bruger hun også gerne alle de greb, hun har.
− Jeg inviterer altid det politiske udvalg til at holde deres sidste møde i året hos os og serverer julefrokost for dem. Så får jeg lov til at være til stede. Jeg møder også op til receptioner, fordi det giver mig mulighed for at synliggøre området og snakke uformelt med dem, som bestemmer.
Det er dog ikke altid, at Kirsten Holst lykkes med sine forehavender.
− Nogle gange går der selvfølgelig politik i den, og så kan jeg godt pakke alle mine beregninger væk, men jeg forsøger alligevel at spille med, så længe jeg ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Jeg var ikke glad for det, da politikerne ville indgå OPP’er (offentlige og private partnerskaber, red.), men jeg beskrev loyalt opgaven. Ingen ville lege med os på de vilkår, så der vandt jeg alligevel − ved at spille med i stedet for at sætte hælene i.
Jo, det kræver mod at agere på den måde, erkender Kirsten Holst.
− Man skal være både modig og åben, tålmodig og udholdende − og ikke svigte, for så mister politikerne tilliden. Men du skal først og fremmest kende dit politiske system. Jeg siger altid: Tillid, det skal man gøre sig fortjent til. Derfor kan jeg bede om penge, men også afgive. Penge, jeg ikke har brug for, skal ikke ligge i min kasse, hvis de kan komme andre til gode.
Læs artiklen om ledere, der lykkes, i fagbladet Kost, Ernæring og Sundhed, hvortil jeg har skrevet den.