Regelforenkling og sammenhæng på tværs i den offentlige sektor var de dominerende temaer, da innovationsminister Sophie Løhde og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen talte på socialchefernes årsmøde. Og greb i egen barm.
Peter har ikke et superfedt liv. Han er arbejdsløs, døjer med en dårlig ryg, et hashmisbrug og problemer med sin søn. Omvendt skiller han sig ikke markant ud fra så mange andre, der færdes i det offentlige velfærdssystem i den forstand, at han har mere end ét problem at slås med. Men der, hvor Peters liv for alvor bliver kompliceret, er, når han søger hjælp i systemet. For her mødes han af 17 forskellige kontaktpersoner og får lavet otte forskellige handleplaner, som indbyrdes ikke er koordineret.
Peter bor i Finansministeriet
Peter var med Sophie Løhde, minister for offentlige innovation, på scenen, da hun talte til socialchefernes årsmøde. Peter er – skal det siges – blot en papfigur, som formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, har foræret Sophie Løhde.
– Peter er et simpelt billede på den kompleksitet, den offentlige sektor er fuld af. På den ene side har vi mange kompetente medarbejdere og ledere – og på den anden side et vidt forgrenet system, som er svært at hitte rundt i, både som borger og medarbejder. Det er for opdelt i siloer, og derfor bor Peter hos mig i Finansministeriet og minder mig daglig om, hvor vi skal hen med Sammenhængsreformen: Det er afgørende, at vi får bundet indsatserne sammen, fordi det er der både god kvalitet og økonomi i, sagde ministeren.
Mindre bøvl starter på Christiansborg
Den øvelse, erkendte Sophie Løhde, starter på Christiansborg. Løsningen ligger dels i større datadeling på tværs af siloerne og internt, fx i sundhedsvæsnet, hvor borgerne ikke ved, at de i virkeligheden befinder sig i tre forskellige systemer: Det regionale, kommunale og de praktiserende læger. Og i færre detaljerede krav i lovgivningen.
– Så måske skulle I lave en tørresnor til os politikere, for det er jo absurd, at vi på den ene side selv råber på færre regler og samtidig griber til mere lovgivning, når en sag fylder i medierne.Vi skal blive bedre til at lære at styre os selv, sagde Sophie Løhde, som bebudede et samlet politisk udspil til april.
– Vi ønsker, at I skal kunne lave én samlet handleplan til borgere som Peter – på tværs af siloerne. Det vil kunne løfte kvaliteten overfor dem, som har det allersværest. For det er jo paradoksalt, at vi giver de mest komplekse tilbud til dem med de mest komplekse problemer.Første skridt er allerede taget med regeringens udspil til en regelforenkling af i beskæftigelsesindsatsen.
– Her er nøgleordene mere tillid, mindre bureaukrati med bl.a. enklere refusionsregler og driftslofter. Det bliver et enklere system og en klogere styring, som I har efterlyst, fremhævede Sophie Løhde.
Står med et skisma
Dermed var bolden fint placeret for kollegaen, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens fod:
– Én måde at måle et velfærdssamfund på er at se på, hvor mange som er på overførselsindkomst. Derfor skal vi skal hjælpe dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Men det skisma, vi står med, er et opsving med stigende beskæftigelse på et niveau, som overgår det før finanskrisen, og at vi har knækket kurven for antallet på kontanthjælp. Der er mangel på arbejdskraft, særligt i byggeriet. Men samtidig har vi stadig 40.000 jobparate på kontanthjælp. Dem er vi nødt til at anstrenge os for at få ud, indledte Troels Lund Poulsen sit indlæg på årsmødet.
Og han lagde ikke skjul på sin stolthed over det udspil til regelforenkling på beskæftigelsesområdet ’Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med.’, som regeringen havde præsenteret dagen før socialchefernes årsmøde.
– Det giver frie redskaber til kommunerne – et system baseret på tillid og ’efter behov’. Det gør op med stive regler og fjerner mange proceskrav. For lov om aktiv beskæftigelsespolitik er ændret 60 gange siden 2003, så vi ligger jo ikke på den lade side på Christiansborg.
Indfører national benchmark
Med forsøget på at skabe et lettere og mere overskueligt system for både medarbejdere og borgere følger også en ny national benchmark, sagde Troels Lund Poulsen.
– Vi er ligeglade med processerne, men vi vil have større synlighed om resultaterne. Vi er optaget af, om indsatsen virker. Så hvis der er kommuner, som falder helt igennem, vil vi sætte fokus på dem i stedet for at lave ny lovgivning. Det er ikke en straffeekspedition, men en måde at sikre borgerne, at nogen tager hånd om dem. Det næste område, vi tager fat på, er sanktionsområdet. Fordi ret og pligt skal følges ad.Hvorfor er der så stadig proceskrav tilbage, ville en socialchef i salen vide?
– Fordi der fx er evidens for at samtaler virker. Jeg er med på, at frihed vil have mere frihed, men ja, der er nogle ophæng tilbage, selvom frihedsgraderne er blevet meget omfattende med meget mindre regulering, som gør at I lokalt kan planlægge meget bedre, svarede Troels Lund Poulsen.
Som et led i reformarbejdet med regelforenkling har Sophie Løhde desuden udpeget 12 kommuner, som skal kulegraves for regel- og dokumentationskrav på dagtilbuds- og ældreområdet, fremgik det af en pressemeddelelse fra Finansministeriet den 16. november.