Alle stiller det samme spørgsmål, efter Ledelseskommissionens anbefalinger endelig har set dagens lys: Hvordan sker forvandlingen fra rapport til praksis? På Folkemødet gav kommissionens minister Sophie Løhde sine bud.
Det roder mere end vanligt på innovationsminister Sophie Løhdes skrivebord. For her ligger nu mere end 800 siders materiale fra Ledelseskommissionen – først og fremmest de længe ventede anbefalinger til bedre offentlig ledelse. Et opdrag, kommissionen fik for 14 måneder siden. Og som nu er sammenfattet i en hovedrapport med 28 anbefalinger.
– Jeg skal bruge sommerferien på at gøre mig tanker om dem og om, hvordan vi i regeringen kan følge op på dem politisk, sagde Sophie Løhde i åbningsdebatten på en ny Ledelsesscene på Folkemødet – to dage efter hun havde fået overrakt anbefalingerne af Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard.
Mere plads til at være ledere
Anbefalingerne er samlet under overskriften ’sæt borgeren først’. Ifølge kommissionen skal offentlig ledere kun være styret af ét mål: At levere velfærd, der skaber værdi for borgerne. Og på vejen mod målet skal de holde fokus på at udvikle driften i den offentlige sektor. Det skal ske gennem større sammenhæng på tværs, færre proceskrav, et løsere styringsgreb og et langt større rum til lederne at lede i.
Det, har mange kritikere efterfølgende påpeget, er der ikke noget nyt i. Og anbefalingerne giver ingen anvisninger eller konkrete svar på, hvad lederne skal gøre anderledes nu, end de før har gjort. Eller hvordan skal de omsætte kommissionens anbefalinger til bedre offentlig hverdagsledelse med borgeren i centrum. Det var derfor spørgsmål, som gik igen i flere ledelsesdebatter på Folkemødet.
Jeg er ikke ude på at lave revolution i den offentlige sektor. Den er en supertanker, vi skal skubbe en smule til, men ikke så den kommer ud af kurs eller sejler i en ny retning.
Sophie Løhde, innovationsminister
For Sophie Løhde vil det ultimative succeskriterium være at give lederne mere plads til at være ledere.
– Mange går på arbejde for at lede med idealet om borgerne først, men bliver begrænset i det, fordi vi har tendens til at indsnævre ledelsesrummet. Så mere rum, mere frihed og mere plads til at være ledere er det vigtigste greb, vi skal arbejde med, sagde hun.
Der er ingen sammenhæng
Men den største udfordring, den offentlige sektor samlet set står med, er siloopdelingen. Fordi den skaber mangel på sammenhæng i tilbuddene til borgerne. Det er Sophie Løhdes konklusion efter at have besøgt 91 kommuner over det seneste år som led i arbejdet med Sammenhængsreformen, som Ledelseskommissionen er det ene af fire spor i.
– Vi har fundet gode løsninger nede i siloerne, men vi kan ikke binde dem sammen på tværs. Det gælder alle fagområder fra sygehuse til uddannelsessektoren og ældreplejen. Og det efterspørger de i kommunerne. Derfor har vi også vedtaget ’Én plan’ for borgeren. Mange har et hav af handleplaner og skiftende sagsbehandlere. Alene på områderne for social, beskæftigelse og integration bliver der lavet 950.000 handleplaner om året for borgerne, sagde hun.
– Den nød vil jeg gerne være med til at knække. Men jeg er ikke ude på at lave revolution i den offentlige sektor. Den er en supertanker, vi skal skubbe en smule til, men ikke så den kommer ud af kurs eller sejler i en ny retning.
– Det handler om at stille spørgsmål ved nogle af de strukturer og den styring, vi har. Og forstå, at ledelse er helt centralt i udviklingen af den offentlige sektor.
Og det bliver ikke med et big bang af en stor reform.
– Vi tematiserer det i flere delreformer – afbureaukratisering, sundhed, ledelses- og kompetencereform og reformer om unge samt digitalisering – og præsenterer de første i efteråret.
Hør hele interviewet med Sophie Løhde i Mandag Morgens podcast her.
Artiklen har været bragt i Offentlig Ledelse 6/2018