Tina Bang er afdelingsleder i Familiehuset Vesthimmerland, Socialafdelingen i Vesthimmerlands Kommune og formand for Socialpædagogernes ledersektion i Nordjylland. Hendes dna er, at “alle skal opleve sig imødekommet i Familiehuset, og det begynder hos en selv”.
Hvad fylder mest på dit skrivebord lige nu?
– Vesthimmerlands Kommune er i gang med at implementere en ny model på børneområdet – ’Vesthimmerlandsmodellen’, som styrker indsatsen over for udsatte børn, unge og familier. Modellen er inspireret af ’den svenske model’ (Borås, red.) med tidlig og involverende indsats og fokus på forebyggelse og tværfaglig involvering.
– Som afdelingsleder med ansvar for Familiehuset Vesthimmerland skal jeg sikre, at vi løser vores kerneopgave – at levere ydelser og indsatser, som, Familieafdelingen har vurderet, skal dække behov i sårbare og udsatte familier, hvor et barn eller en ung mistrives. Vores politik er, at ingen børn skal vente på indsats. Derfor har vi heller ingen venteliste.
– Samtidig er vi flyttet i andre lokaler, som har givet os mulighed for at udvikle to nye døgntilbud: et familie-barn-tilbud og et tilbud til korttidsanbringelser. Det har selvfølgelig fyldt en del hos os med mange spændende og berigende faglige drøftelser, fordi de to arbejdsgrupper bag tilbuddene var tværfagligt sammensat. I sidste uge orienterede jeg så kommunens socialudvalg, som besluttede, at processen skulle gå videre med en ansøgning til Tilsyn Nord om tilladelse til at oprette tilbuddene.
Hvad var det sidste, du tænkte på, inden dette interview?
– Vesthimmerlandsmodellen betyder, at vi arbejder tværfagligt. Det skaber et større behov for relationel koordinering, og det afføder refleksioner over, hvordan vi i et samskabelsesperspektiv kan sikre, at forandringerne giver mening for alle de involverede. At blive set, hørt og forstået i sådan en udviklingsproces er afgørende både for familierne og medarbejderne i organisationen. Det tværfaglige perspektiv i sagerne betyder, oplever jeg, at vi løser opgaven bedre. Men samarbejdet med andre fagligheder er også udfordrende, fordi vi skal tænke bredt og være åbne for nye input.
“Jeg er sikker på, at alle oplever mig som visionær og ambitiøs på Familiehusets vegne, og at de kender min holdning om, at vi kommer længst ved at skabe sammen.”
Hvad fylder allermest i dit arbejdsliv som leder lige nu?
– Det gør kommunikationen om fremtidens opgaver og organisering. Vores arbejde er komplekst og fuld af paradokser, og det skal jeg hele tiden have med i mine overvejelser, når jeg kommunikerer som leder. Jeg bestræber mig hele tiden på at reducere kompleksiteten for at skabe sikker nok handlegrund – at medarbejderne oplever, at de har tilstrækkelig viden og tydelige nok rammer til at agere inden for i arbejdet med familierne. Det handler dybest set om at skabe trivsel, motivation og tryghed i det uvisse, som altid er der, når man udvikler fx nye tilbud eller nye måder at arbejde på.
Hvis nogen spurgte dig, hvordan du leder, hvad ville du så svare?
– Jeg bedriver åben ledelse, hvor kommunikation og dialog er afgørende værdier for mig. Det betyder, at medarbejderne kan tale med mig om alt, de måtte have behov for – også det, som er mindre rart. Igen handler det om at sikre tryghed. Som leder er jeg både proces- og resultatorienteret. Jeg oplever, at de bedste resultater opnås, når medarbejderne har været inddraget. Og jeg kan rigtig godt lide nye ideer, initiativer og kreativitet. Det kræver, at jeg er god til at lytte til medarbejdernes refleksioner og forslag. Men også være opmærksom på stemninger og ting, som ikke bliver sagt højt – og så invitere til det.
Hvis vi spurgte dine medarbejdere, hvordan du leder, hvad tror du så, de ville svare?
– Jeg er sikker på, at alle oplever mig som visionær og ambitiøs på Familiehusets vegne, og at de kender min holdning om, at vi kommer længst ved at skabe sammen. Vores sager er komplekse, og jeg er fagligt stolt af Familiehusets bidrag til arbejdet med familiernes trivsel. Pædagogers spidskompetence er relationsarbejdet, som har betydning for den gode udvikling i familierne. I Familiehuset skal alle opleve sig imødekommet, og det begynder hos en selv. Jeg håber og tror, at alle ved, at dét er mit afsæt.