Uformelle ledere – eller ledere uden personaleansvar – vinder frem i antal på både offentlige og private arbejdspladser. Ofte har de ikke klart defineret ledelsesmandat og -ansvar, og det skaber usikkerhed hos både dem selv og de kollegaer, de har fået til opgave at lede. Derfor er alle i organisationen bedst tjent med at klæde dem ordentligt på til jobbet, mener to af Djøfs erfarne undervisere på området.