Det spørgsmål stiller jeg i et interview med erhvervspsykolog Morten Holler, kontorchef Karin Termannsen fra Region Nordjylland og direktør Lisbeth Mogensen fra Vordingborg Kommune i det nyeste nummer af nyhedsbrevet fra HK Kommunals Chefgruppe.
Stabile ledere, som bliver på posten i mange år, kan skabe troværdighed og mindske kompleksiteten, mener flere topledere.
Når en leder forlader jobbet, rives den psykologiske kontrakt med organisationen og medarbejderne over, og det kan skabe uro. Erhvervspsykolog påpeger dog, at ledere principielt bør arbejde for at overflødiggøre sig selv – men være nærværende, når behovet er der.
– Noget af det, som sætter banen for mange kommunale ledere i øjeblikket er, at der er digitalisering, besparelser og strukturomlægninger, der kræver, at man som leder har et stort overblik, men også at man kan være den stabile i organisationen.
Sådan siger kommunaldirektør Laila Kildeskov fra Bornholm i en video, HK Kommunals Chefgruppe har fået produceret om stamina og stabilitet i ledelse. Hun mener, at de store forandringer, som præger det kommunale landkort i disse år, skaber et behov for stabile ledere, der vil arbejde med det samme område i mange år.
Læs resten af artiklen
her