Elever: Sally Ann Nielsen vej til en elevplads på Sygehus Lillebælt har været lidt længere end andre elevers. Hun havde nemlig ikke en 9. klasses afgangseksamen. Det mente bostedet, hun var anbragt på, ikke, at hun kunne klare. Det valgte Sally Ann Nielsen at modbevise.
Vejen til en uddannelse efter folkeskolen er ikke lige og direkte for alle unge. I gruppen af børn og unge, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, får markant færre en 9. klasses afgangseksamen og siden en uddannelse og et job sammenlignet med andre børn og unge.
26-årige Sally Ann Nielsen er en af dem, som måtte tage en omvej til uddannelse som ernæringsassistent. Sammen med sin tvillingesøster har hun været anbragt udenfor hjemmet, siden hun var syv år. Hun fik ikke en 9. klasses afgangseksamen og måtte derfor selv finde vej til aftenskole for at tage dansk og matematik på et niveau, som kvalificerede hende til at søge ind på erhvervsskolen.
− Jeg var på et bosted, som ikke mente, at jeg kunne klare en 9. klasses eksamen, og at jeg nok skulle i fleks- eller skånejob. Derfor fik jeg ikke min 9. klasse. Jeg kom på EGU (se boks), erhvervsgrunduddannelsen, og var i praktik på et plejehjem, hvor jeg var med til at lave mad.
Havnet på rette hylde
Det var under EGU-forløbet, at Sally Ann Nielsen fandt ud af, at hun ville være ernæringsassistent. Hun fandt også ud af, hvor og hvordan hun kunne tage dansk og matematik på aftenskolen. Så det gjorde hun. Og i dag er hun i gang med 2. hovedforløb og har sin daglige gang som elev i køkkenet på Sygehus Lillebælt.
− Jeg føler, at jeg er havnet på den rette hylde, og det er rart. De har taget godt imod mig her i køkkenet − de tager imod hver en elev, som vi er. Og vi har alle brug for hjælp og støtte på hver vores måde, fortæller Sally Ann Nielsen og tilføjer:
− Jo, det har da været lidt svært at nå hertil på den måde, at jeg ikke havde en 9. klasse og selv måtte sørge for at tage på aftenskole. Jeg har heller aldrig været vild med at gå i skole, så på den måde var det også lidt svært.
Hvorfor vil du gerne have en uddannelse?
− Jeg vil gerne bidrage til samfundet, og jeg vil gerne bevise over for mig selv, at jeg kan − og måske også over for dem, som sagde at jeg ikke kunne. De skal ikke bestemme, om jeg kan få en uddannelse eller ej. Det er også nemmere at få et job, når man er faglært, og jeg vil gerne arbejde med noget, som interesserer mig. Det må være træls at have et arbejde, man ikke gider stå op til om morgenen. Og jeg kan rigtig godt lide at lave mad. Det er inspirerende, og jeg lærer hele tiden noget nyt, fordi vi har så mange forskellige funktioner i køkkenet. Jeg tænker tit på, at jeg er med til at gøre en forskel for de syge mennesker med den mad, vi laver her. Det kan jeg godt lide.
FAKTADR-dokumentar: Sally Ann Nielsen medvirker i DR-dokumentaren Børnene på bagerste række, der handler om anbragte unges svære vej i uddannelses- og jobsystemet. Her fortæller hun om sin skolegang og om, hvordan hun ikke blev bakket op i at tage en uddannelse fra sit bosted. Hun og hendes tvillingesøster måtte derfor selv finde vej til ernæringsassistentuddannelsen, som de begge har besluttet at tage. Sally Ann Nielsen er i dag elev på Sygehus Lillebælt. Se dokumentaren: |
Her tager vi hånd om alle
Køkkenet på Sygehus Lillebælt byder alle elever velkomne, uanset baggrund. Det afgørende er, at de er motiverede for faget.
Så skal vi nok lære dem resten, siger Jette Dyrby Andreassen.
− Når vi har elever til samtale, ser vi først og fremmest på den enkeltes interesse og gejst for faget. Indstillingen er utroligt vigtigt for os, og vi kan tydeligt mærke, om de brænder for det. Selvfølgelig ser vi også på elevernes baggrund, men det vigtigste er motivationen. Vores ambition er at have Danmarks bedste elever.
Jette Dyrby Andreassen er praktikansvarlig på Sygehus Lillebælt, hvor man pt. har omkring 10 elever i de to produktionskøkkener i Kolding og Vejle.
− For os er det et must at være et uddannelsessted og at have elever. Det handler om vores fag og fremtid. Vi bliver også selv gamle og måske syge en dag og har brug for nogen til at lave mad til os.
Det er Jette Dyrby Andreassen erfaring, at uanset hvilken baggrund den enkelte elev kommer med, har de brug hjælp og støtte til et eller andet.
− Det kan være det danske sprog, de skriftlige opgaver, det sociale aspekt, det at kunne regne med tal. Andre har brug for ekstra udfordringer, fordi de er særligt dygtige. Uanset hvad det er, har vi som regel fornemmet det allerede ved ansættelsessamtalen, så vi ved, hvor vi skal sætte ind. Vi vurderer med andre ord eleverne individuelt, men de har alle en fælles uddannelsesplan. Derfor betyder den enkeltes baggrund ikke noget − alle indgår på lige fod i fællesskabet her med den mangfoldighed og forskellighed, vi har med i bagagen som mennesker, siger Jette Dyrby Andreassen.
Hun fremhæver samtidigt, at køkkenet har lavet sine egne opgavesæt til uddannelsen.
− Vi træner desuden eleverne i at skrive rapporter, så det ikke er en særlig udfordring, når de når til svendeprøven, hvor der endnu skal skrives en rapport (se fakta om uddannelsen). Vi bruger også meget tid på at give dem feedback på deres opgaver, og lige inden eleverne er færdige, laver vi et ‘drømmeinterview’ med hver enkelt. Det handler om at beskrive styrker og kompetencer og sætte det ind i cv’et, så jobsøgningen bliver nemmere og mere målrettet.
Det fungerer rigtig godt, og jeg synes, at vi får udlært nogle meget dygtige ernæringsassistenter.
FAKTAFærre får uddannelse og job Hvert år anbringes knap 4.000 børn og unge udenfor hjemmet. 7 ud af 10 får ikke 9. klasses afgangseksamen, og det har stor betydning for deres mulighed for beskæftigelse senere i livet. En analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd fra januar 2020 viser, at:
Det er vigtigt, understreges det i analysen, at det kunne være gået værre for børnene, hvis de ikke var blevet anbragt. Kilde: Anbragte børn har sværere ved at få uddannelse og job.
Vejen til ernæringsassistentuddannelsen
|
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 7-2020