
På Urologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital kan alle sundhedsadministrative medarbejdere varetage opgaver indenfor afdelingens syv subspecialer. Det skyldes en målrettet strategi fra leder Margit Winberg, som både optimerer driften, skaber stor fleksibilitet i en presset hverdag og samtidig vender blikretningen hos alle mod ét fælles mål – at løse kerneopgaven uden at patienterne lider overlast.