Den 3. marts mødtes denne flok af mennesker i EU-Parlamentet i Bruxelles til en event: Lanceringen af en håndbog i psykosocial støtte til mennesker med handicap – en håndbog, jeg har været med til at udvikle og skrive.
EU-støttet projekt
Projektet, som stod på over to år, var et partnerskab mellem fire europæiske organisationer: Referencecenter for Psykosocial Støtte under Internationalt Røde Kors (Danmark), Light for the World (Østrig), International Council of Sport Science and Physical Education (Tyskland) og Juul Kommunikation (Danmark).
Projektet mundede ud i håndbogen Different. Just like you. Den var EU-finansieret med det formål at give professionelle og frivillige, som arbejder med mennesker med handicap, viden om og færdigheder i at yde psykosocial støtte – for at gøre livet for disse mennesker nemmere og bedre.
Er du nysgerrig, kan du downloade håndbogen her.