Børn og unge føler sig langt fra altid set, hørt og anerkendt i socialrådgivernes behandling af deres sag, selv om de har krav på at blive inddraget. Det samfundsansvar bør socialrådgiverne og deres ledere tage meget alvorligt, mener ekspert.
”Jeg føler, at der bliver lyttet til mig, fordi det skal der, fordi de har fået at vide, at de skal. Men det, jeg vil, bliver ikke anerkendt. Jeg er sikker på, at de tager det op på møder, og de snakker om det, men de forstår ikke vigtigheden bag det. Så på den måde lytter de, men de lytter måske kun med et halvt øre”.
Sådan siger Sofie på 17 år i en nyere undersøgelse fra Ankestyrelsen om fagprofessionelles inddragelse af børn og unge i deres egen sag. Og det er ikke første gang, at børn og unge udtrykker den oplevelse af deres møde med systemet. Men hvorfor er det så svært at inddrage børn og unge i samtaler og sagsbehandling? Det er der ifølge Helle Antczak rigtig mange gode grunde til.
– Der er strukturelle barrierer, blandt andet manglende kontinuitet i kontakten. Hvis en ung oplever hyppige sagsbehandlerskift, er det svært at opbygge tillid nok til at åbne sig og indgå i samarbejdsprocesser. Og tillid tager tid at opbygge, så tidspresset i socialrådgivernes hverdag spiller en stor rolle. Derfor måske oplevelsen af, at ”hun lyttede kun med et halvt øre”. Desuden ønsker unge tilgængelige og fleksible socialrådgivere – en direkte linje – og det er svært, når arbejdspresset er højt, og de administrative logikker og dokumentationskrav indskrænker tiden til at skabe deltagelse og inddragelse af den unge.
Vær mere kreativ i mødeformen
Dertil kommer, påpeger Helle Antczak, kulturen og traditionerne i organisationen, for eksempel måden at holde møder på.
– Her mangler fantasi og kreativitet til at etablere nye ’rum’ at mødes i. Bare det at gå en tur eller mødes på en café kan gøre en stor forskel. Børn og unge ønsker et sikkert rum at tale i, så vær bevidst om og giv dem gerne indflydelse på, hvor og hvordan I mødes.
Endelig kræver det kompetencer at inddrage og skabe deltagelse. Her er mange nyuddannede usikre og efterspørger mere viden.
– På uddannelsen har vi ikke tid nok til at klæde dem tilstrækkeligt godt på. Og mange erfarne socialrådgivere har ikke børns rettigheder som top of mind. Derfor så jeg gerne en forlængelse af uddannelsen eller en egentlig børnerådgiveruddannelse, siger Helle Antczak.
Ligeværdige som mennesker
Når alt det er sagt, er der ingen vej udenom at se, høre og anerkende børn og unge i deres egen sag. Og Helle Antczak mener ikke, at inddragelse i egen sag er nok. Målet skal være at skabe deltagelse.
– Inddragelse signalerer, at ’nogen’ – her myndigheden – skal inddrage den unge, og at den unge er den passive. Når vi taler om ret til deltagelse er den unge mere ligestillet og får aktørstatus. Jeg er med på, at et barn og en socialrådgiver ikke er ligestillede – af mange gode grunde, men de er ligeværdige som mennesker.
Helle Antczak er docent på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole med ansvar for at udvikle uddannelsen, så den i så høj grad som muligt afspejler socialt arbejde i praksis. Her har hun særligt fokus på, hvad teknologi betyder i socialt arbejde. Hun har sammen med Signe Steensbæk skrevet bogen ’Samtaler med unge – at balancere mellem relation og myndighed’, Akademisk Forlag, 2020.
Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 11-12/21