Så kort kan essensen af tre dages ledelses-, lærings- og talentudviklingskonference i USA i sidste uge sammenfattes. For skal medarbejdere – og ledere for den sags skyld – trives og blomstre, er de nødt til at se mening og formål med det, de laver.
Hvad er det hele særlige og unikke, Birthe i regnskabsafdelingen kan? Eller Søren i salg? Peter på lageret? Hvis du ved det som HR-leder, skal du løfte det op og give dem mulighed for hele tiden at udvikle det. For alle medarbejdere er, uanset funktion og position i organisationen, først og fremmest mennesker – med hjerner og psyke, som blomstrer, når de oplever formål og mening.
Derfor er hjerneforskning, adfærdspsykologi og kærlighed i arbejdet de hotte trends i ledelse, læring og medarbejderudvikling i USA lige nu. I hvert fald at dømme efter oplægsholdere og hovedtalere på ATD-konferencen, som fandt sted i sidste uge i San Diego, Californien.
Vi laver nye skud på grenene
Barack Obama, der åbnede showet mandag morgen, sagde det uden omsvøb: ”Worry less about what you wanna be and more about what you wanna do”. Og hans opfordring flød da også ganske formfuldendt sammen med budskaberne fra de andre veteraner i ledelse, psykologi og hjerneforskning.
En af dem, engelske Marcus Buckingham, som er sociolog, forfatter og forskningschef, tilføjede et element til ligningen: Love + Work. Han har sat sig for at lære ledere at arbejde med de styrker, folk har – fremfor at forsøge at forbedre deres svage sider. I sin nyeste bog Ni løgne om arbejde argumenterer han for, at en udbredt løgn er, at det er bedre at være velafrundet (bred i sine kompetencer, red.).
”Nej, det er ej,” tordnede han og brugte fodboldstjernen Lionel Messi som eksempel. Han blev hentet til FC Barcelonas talentskole fra Argentina som ung knægt, og her prøvede de i to år at ’runde ham af’. Målet var at få ham til at også skyde med højre fod.
Det lykkedes ikke. Han kunne kun spille med den venstre. Til sidst gav de op og sagde i stedet:
”Vær farlig. Og superudvikl din venstre fod,” fortalte Marcus Buckingham og viste et af Messis perlemål. Med venstre fod.
”Hvorfor ikke bruge den viden, vi har: Vi ved, at alle kan vokse, lære og blive bedre. Vi ved, at vi alle er work in progress, fordi hjernen skaber nye synapseforbindelser dér, hvor der i forvejen er nogle. Vi laver nye skud på eksisterende grene – vi laver ikke nye grene,” sagde Marcus Buckingham.
Vi går ikke kun på arbejde for penge
Britt Andreatta er en anden legendarisk skikkelse i at bruge hjerneforskning i talentudvikling. Hun er forfatter og leder af virksomheden 7th mind Inc. Hendes budskab er, at formål og mening er de drivere, som er oplagte at arbejde med.
”Folk i dag vil have mere ud af arbejdet end bare penge. De vil have mening og formål. Vi har tal, som siger, at 71 % synes, at ’et meningsfyldt arbejde’ er i top 3, når vi taler om succes i vores karriere. 94 % vil gerne arbejdet for et godt formål. Og 89 % vil gerne bidrage til samfundet. Men kun 50 % oplever, at de har mulighed for det i deres arbejde. Det nedbryder deres engagement, og de skifter jobs.”
Derfor, mener Britt Andreatta, er vi nødt til at se på, hvordan vi skaber formål og mening i arbejdet. Og i livet. Kigger man mod hjerneforskningen, drives vi alle, uanset race, kultur og oprindelse, af de tre samme ting.
”Vi vil overleve, dvs. have mad, vand og husly. Vi vil høre til – vi har behov for at blive accepteret som dem, vi er. Og så vil vi blive til noget. Vi hungrer efter at blive den bedste udgave af os selv. Her kan kemien i hjernen hjælpe os. Fx giver dopamin os motivation til at handle – sætte os nye mål, fejre, når vi opnår dem – og så igen sætte nye. Opioider giver os nydelsen ved det hele. Mangler vi dem, kan det give depression. Og oxcytocin gør, at vi knytter os til hinanden. Det gælder også teams. Det er altså den kemi, der skal sættes i spil hos medarbejderne,” lød Andreattas opfordring.
Tavshed ødelægger relationer
Mæcenen over dem alle og veteran i amerikansk adfærdsforskning er sociolog og forfatter, Joseph Grenny. Han har efter 30 års forskning i, hvad som får os mennesker til at fungere, fundet frem til et ganske enkelt resultat: Sundheden af vores relationer. Og den sundhed defineres ifølge Grenny af den tid, der går imellem det, vi oplever, og så det øjeblik hvor vi siger det højt.
”Den ’forsinkelsestid’ er afgørende. For problemet er ikke, at folk opfører sig tåbeligt eller utåleligt. Problemet er, hvordan vi håndterer det. En undersøgelse viser, at 93 % arbejder sammen med en ’urørlig’ på jobbet. En, man ikke kan tåle synet af eller kan samarbejde med. Og meget få – kun en ud af 8 – får sagt noget højt om eller til dem.
En dyr affære
Det binder energi i dårlig trivsel, performance osv., Og det koster ifølge Joseph Grenny små 50.000 kroner pr. tilfælde. Derfor er øvelsen at lære at sige det svære højt. Det gør man ifølge ham ved først at tale til den venstre hjernehalvdel. Den er ansvarlig for at holde os i live og træder i aktion, når der er fare på færde.
”Den skal først beroliges. Du skal skabe psykologisk sikkerhed. Det har du 30 sekunder til i en afgørende samtale. Når der ikke længere er fare på færde, kan du tale til den højre, fornuftige halvdel. Og: Man kan sagtens være både 100 procent ærlig, og samtidig 100 pct. respektfuld i sin måde at sige tingene på.”
ATD 2018
I uge 19 blev verdens største konference for talentudvikling og ledelse, ATD, afholdt i San Diego, Californien. Konferencen bød på tusindvis af workshops om talentudvikling, uddannelse, læring, HR og ledelse. Journalist Tina Juul Rasmussen var taget derover for at høste de nyeste trends og tendenser inden for området.
Artiklen har været bragt på Dansk HR