Giv det psykiske arbejdsmiljø et SPARK bagi

Mere end 445 kommunale arbejdspladser har via TRIO eller MED-udvalg fået hjælp til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø fra SPARK, et partssamarbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Forandringer og samarbejde er de to temaer, som suverænt flest bøvler med.

Hjælp til selvhjælp.

Sådan karakteriserer sekretariatschef Marlene Skytte Schoop de forløb, SPARK tilbyder til kommunale arbejdspladser, som bøvler med det psykiske arbejdsmiljø.

– Vores udgangspunkt er, at de selv skal gøre noget ud fra den dialog og de værktøjer og metoder, vi tilbyder, så de har noget at arbejde med næste gang, de evt. står med en udfordring om det psykiske arbejdsmiljø. Vi kommer ikke ud og slukker ildebrande. Vi forsøger at klæde arbejdspladsen på til selv at kunne handle, også på den lange bane.

Alt fra daginstitutioner, dagplejere, bosteder og tværfaglige teams i forvaltninger har haft besøg af SPARKs konsulenter i de seneste fem år. Fælles for dem er, at de selv har sendt bud efter SPARK, fordi de har følt sig udfordret i forhold til, hvordan de kunne arbejde med problemstillinger om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

– Afsættet for en ansøgning til os kan være meget forskellige, fx en APV, som viser dårlig trivsel, og som derfor giver anledning til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Styrken ved vores forløb er, at de altid er med udgangspunkt i enten MED-udvalget eller TRIO-samarbejdet. Det vælger ansøgerne selv, og det betyder, at vi er så tæt på arbejdet i hverdagen som muligt. Man kan sige, at det er den danske model omsat til praksis, siger Marlene Skytte Schoop.

TRIO kan handle hurtigt

Hvilken betydning har TRIO for et godt arbejdsmiljø og samarbejde på kommunale arbejdspladser?

– I og med at SPARK er et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, arbejder vi både med ledere og medarbejderrepræsentanter. Begge grupper har mandat til at gøre noget ved arbejdsmiljøet og kan handle hurtigt på nogle ting. Derfor giver det god mening, at indsatsen er forankret der. Vores erfaring er også, at når de står sammen – leder, TR og AMR (TRIO, red.), står de stærkere og kan få flere perspektiver i spil, siger Marlene Skytte Schoop.

Men det er vel ikke altid, at ledere og medarbejderrepræsentanter er enige om, hvad problemet med arbejdsmiljøet er?

– Når en arbejdsplads søger om et forløb hos os, skal en leder og en medarbejderrepræsentant søge sammen. Så de skal altså have kigget hinanden i øjnene inden og aftalt det, og derfor kommer vi kun ud på arbejdspladser, som faktisk vil arbejde med problemerne. Men det betyder ikke, at alle er enige, men vi hjælper med, at alle kommer til orde, så der ikke fx er en leder, som stikker af med dagsordenen qua sin position. Nogle af vores forløb kan også handle om at være bedre til at samarbejde i TRIO.

Forandringer og samarbejde er tematopscorere

Hvad er forskellen på at arbejde med TRIO sammen­lignet med MED-udvalget?

– TRIO kan som sagt være tættere på praksis i hverdagen og kan derfor handle hurtigere end MED. Med de mange sammenlægninger, der er sket i den kommunale verden, kan MED-udvalget også være langt væk fra de yderste led i organisationen, forklarer Marlene Skytte Schoop.

Hun fortsætter: – Men vi arbejder også med, hvordan en TRIO kan byde ind i forhold til MED- samarbejdet, og hvordan MED- og TRIO-arbejdet kan spille sammen i praksis.

Og vi har lige mange forløb med henholdsvis TRIO og MED. En kommune kan også godt søge om et fælles forløb for alle MED-udvalg eller TRIO’er, hvis der er et gennemgående tema, fx fra en trivselsmåling.

– Så har vi en overordnet overskrift på forløbet, som giver mulighed for at arbejde strategisk med arbejdsmiljøet, men samtidig arbejder vi med, hvordan man lokalt oplever temaet i de enkelte institutioner.

Hvilke typiske problemer bliver I tilkaldt for at hjælpe med at løse?

– Vi har seks temaer (se faktaboks, red.), man kan søge inden for. Her er ”forandringer og omstillinger” det tema, vi har allerflest ansøgere til. Dernæst kommer ”samarbejde”. Og det skyldes jo nok, at forandringer er noget, de kommunale arbejdspladser hele tiden står i. Det kan dække over mange temaer – sammenlægninger, nye måder at varetage opgaver på osv. Og disse forandringer påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Deltagerne er tilfredse

Hvad med stress – fylder det ikke?

– Vi har et tema om arbejdets indhold og or­ganisering, og herunder kan godt ligge noget
om arbejdspres, at det kan være svært at prioritere i en hverdag osv., så jo, det arbejder vi også med.

Hvilke problemer kan I ’gøre noget ved’, og hvilke kan I ikke?

– Hvis det er meget akutte sager, som næsten har karakter af krisehjælp her og nu, så er det ikke et SPARK-forløb, man skal søge om. Vores forløb er typisk et længere og sejere træk. Så må vi henvise dem til deres egen organisation. Og vi må heller ikke arbejde med påbud fra Arbejdstilsynet. Det må arbejdspladsen løse på anden vis.

Lykkes I altid?

– Vi har i hvert fald en meget høj tilfredshedsprocent, viser vores målinger. Deltagerne i vores forløb peger på, at vores tilgang, metoder og værktøjer passer til dem og til det, de bøvler med. Det, tror jeg, i høj grad skyldes, at vores SPARK-konsulenter er meget stærke til at facilitere processer, få det vigtige frem og sikre fremdrift. Deres proceskompetencer er stærke, og de har alle selv erfaringer fra kommunale arbejdspladser, som betyder, at de hurtigt kan sætte sig ind i deltagernes hverdag og virkelighed.

Artiklen har været bragt i Offentlig Ledelse 3/2020