Profil: I sit arbejde med overvægtige børn og deres familier ved Susanne Østerhaab fra personlig og faglig erfaring, hvad de er oppe imod. Hendes mål er at lære dem at finde en balance uden at være fanatiske.
− Det er en glæde at se børnene tabe sig. Men den største glæde er at være med til at ændre deres liv. Opleve, at de bliver mere selvsikre, glade og får troen på egne evner tilbage − at se dem blomstre. Det er jeg stolt over at bidrage til, siger Susanne Østerhaab.
Hun vejleder børn helt ned til tre år, unge og deres familier i kost og sund livsstil. Familierne henvises primært gennem sundhedsplejersken, eventuelt gennem egen læge til Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning, hvor Susanne Østerhaab er ansat.
Som professionsbachelor i ernæring og sundhed står hun på et solidt, fagligt fundament, når det gælder formidling af sunde kostvaner og motion til de overvægtige og svært overvægtige borgere, som hun arbejder med. Målet er at få både børnene og deres forældre til at ændre vaner.
− Hvis jeg kan være med til at nedbringe deres vægt, er jeg også med til at forebygge livsstilssygdomme hos dem senere, som hun siger.
Hun ved, hvad børnene er oppe imod
Men interessen for de sårbare børnefamilier stikker dybere.
− Den udspringer af, at jeg selv som ung har haft en spiseforstyrrelse, ortoreksi, hvor mit fokus på kost, motion og sundhed var sygeligt. Derfor er jeg nu, hvor jeg er rask, motiveret af at hjælpe andre med at finde en sund balance og at få et godt liv, uden at være fanatisk − fordi jeg med min både personlige og faglige indsigt har stor erfaring med, hvad familierne er oppe imod.
Susanne Østerhaabs arbejde er både koordinerede, vejledende og pædagogisk.
− Det er ikke svært at have med børnene at gøre, det kommer med erfaringen. Udfordringen er at fastholde familierne i de gode vaner. Her skal jeg især bruge min pædagogiske viden fra uddannelsen, f.eks. til at lære dem at sætte grænser. For mange forældre vil ikke i konflikt med deres børn, erfarer Susanne Østerhaab.
Slik og iPad giver fred
− De får iPad’en og noget slik, for så er der fred. Det får os til at tale en del om, at man ikke er en dårlig forælder, fordi man siger nej. Jeg lærer dem dog også, at de i stedet for at sige nej, kan sige ja til det børnene godt må: tage en banan, vente en halv time med at spise, for så er der mad osv.
Det lykkes faktisk et godt stykke hen ad vejen, fortæller Susanne Østerhaab og understreger, at hun kun ser de familier, som selv har sagt ja til tilbuddet om kostvejledning.
− Derfor er de i udgangspunktet motiverede, og de fleste ved godt, hvordan de bør leve, og hvad de skal spise mere eller mindre af. Jeg kan så hjælpe med nogle konkrete redskaber f.eks. til, hvordan man nemt får flere grøntsager til måltiderne. Men det er svært at gå fra viden til handling, erfarer hun. Alligevel har vi i et af vores projekter, BOB, der står for Behandling af svært Overvægtige Børn, opnået, at 73 procent af børnene får et stabilt BMI eller ligefrem et fald i BMI.
BLÅ BOG: Susanne Østerhaab, 27 årProfessionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling i 2014. Ansat i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning med vejledning af overvægtige børn og deres familier. Driver desuden virksomheden susanne-østerhaab.dk. |
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 9/2017.