En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
ChatGPT og anden kunstig intelligens kan øge din virksomheds produktivitet med op til 40-60 procent, vurderer Jan Damsgaard, professor i digitalisering på CBS. Så det handler om at komme i gang. Nu. Dine medarbejdere er det allerede, så din opgave som leder er strategisk at løfte AI op og udbrede det til hele butikken, lyder hans anbefaling.
Sektionsleder Pia Alsgaard fra Silkeborg Kommune er nyt medlem af HK Kommunals Chefbestyrelse. Hun brænder særligt for at sikre HK’ere i fremtidens offentlige ledelse: ”Vi har både den nødvendige viden og de rette kompetencer til lederjobbet”.
Gennem en kaotisk barndom med massivt omsorgssvigt i familien har Mellissa Hussein mødt et ukendt antal velfærdsmedarbejdere. En af dem er socialrådgiver og lektor Louise Harkes, som blev meget berørt, da hun læste Mellissa Husseins bog om sin opvækst og det tragiske bandedrab på lillebroren Ari. De to mødes efter 20 år til en snak om, hvorfor Mellissas familie var så svær at hjælpe, og hvad andre kan lære af deres forløb.
I den medledende organisation får de arbejdsfællesskaber, der er samlet om at løse de enkelte opgaver, magten til at træffe beslutninger uden chefens indblanding. Det er et af elementerne i en ledelsesfilosofi og organisationsform, som vinder frem, også i Danmark. Mette Aagaard, forfatter til en ny bog om medledelse, forklarer her om principper, gevinster og benspænd.
Mange ledere føler sig pressede fra flere fronter, viser både undersøgelser og erfaringer. At finde løsninger på umulige og vilde problemer lander i sidste ende på den enkelte leders bord og kan for nogle skabe mistrivsel. Her er det vigtigt at huske på, at ledelse og dermed også ledernes trivsel er en fælles opgave, mener ledelseskonsulent Jan Heiberg Johansen og Ulf Hahnemann, tidligere HR-direktør i Mærsk.
Uformelle ledere – eller ledere uden personaleansvar – vinder frem i antal på både offentlige og private arbejdspladser. Ofte har de ikke klart defineret ledelsesmandat og -ansvar, og det skaber usikkerhed hos både dem selv og de kollegaer, de har fået til opgave at lede. Derfor er alle i organisationen bedst tjent med at klæde dem ordentligt på til jobbet, mener to af Djøfs erfarne undervisere på området.
Forestillingen om, at for at være leder skal man være af en særlig støbning, og at man selv har sagt ja til et tårnhøjt arbejdspres, er forfejlet. Det bidrager til at undertrykke dagsordenen om, at ledere også har ret til at have et arbejdsliv i balance, mener arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen, som dog glæder sig over, at både organisationer og lederne så småt selv tør tale højt om lederes trivsel.
Det er de gode samarbejdsrelationer og opbakning både nede- og oppefra, som er afgørende for, at lederne er glade for at gå på arbejde og trives i jobbet. Mens stort fokus på økonomi og drift, som æder al tiden fra udvikling, sender ledernes trivselskonto i rødt. Det viser en rundspørge til fem medlemmer af ledersektionerne i Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal.
Ledertrivsel: Knaphed i både økonomiske og personalemæssige ressourcer og en daglig drift, der konstant forandrer sig, presser offentlige ledere. Samtidig er begrænsede ressourcer og løbende udvikling et grundlæggende vilkår, der definerer ledelsesopgaven. I det krydspres skal lederne holde fast i de opgaver, som giver energi og gejst, anbefaler ledelsesekspert Jan Heiberg Johansen.
