I Settlementets Projekt Trædesten arbejder man med at udvikle og opøve kompetencer, som kan hjælpe aktivitetsparate borgere i job. Projektet følges af VIVE-forsker Helle Holt, der evaluerer indsatsen og peger på flere elementer, som det ordinære system kan lade sig inspirere af.
Læs også: ”Vi genskaber den enkeltes tro på sig selv”
Hvad skal der til for at få mennesker, som aldrig rigtig har fået såkaldt ’fodfæste’, i et job eller en uddannelse? Mennesker, som har angst, depression, måske et misbrug, lidt eller ingen familie, fysiske skavanker … eller andre ting, der spænder ben for dem i livet. Bump på vejen, som gør det svært at se sig selv leve op til de krav, man forestiller sig, at en helt almindelig arbejdsplads med chefer og kolleger stiller.
Det er i korte træk, hvad seniorforsker Helle Holt fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er i gang med at finde ud af. Eller rettere: Hun følger og evaluerer Projekt Trædesten i Settlementet, hvis formål netop er at hjælpe ’aktivitetsparate borgere med komplekse udfordringer i job’. Og her kan job både betyde et fuldtids-, deltids-, fleks- eller småjob.
Helle Holts opgave er at undersøge, om den måde, Settlementet tænker og arbejder med beskæftigelse på for deres brugere, har en effekt.
– Vores evaluering består af et RCT-studie (kontrolleret forsøg med indsats- og kontrolgruppe, red.) og en samfundsøkonomisk analyse, som to andre forskere laver. Derfor har vi fulgt projektet, siden det startede for 4-5 år siden, og set på, hvad der er sket i Projekt Trædesten og i kontrolgruppen. For parallelt med dette projekt har beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune jo heller ikke stået stille, nærmest tværtimod, forklarer Helle Holt.
Tætte relationer fastholder motivation
I sin følgeforskning har hun blandt andet interviewet deltagere i projektet og virksomheder, som får overdraget borgere fra Settlementet, men også andre eksterne leverandører til kommunens beskæftigelsesindsats og kommunens egen indsats.
– Der sker ofte det, når man laver nytænkende, innovative indsatser som Projekt Trædesten, at den ’ordinære’ indsats udvikler sig sideløbende og over tid kommer til at ligne den innovative. For der er hele tiden nye projekter, der minder om for eksempel Projekt Trædesten, så det kan faktisk være svært at sige, hvad et sådant projekt gør, som den ordinære indsats ikke gør. Samtidig er det også rimeligt at spørge: Hvis den innovative indsats virker, men er dobbelt så dyr, er det så en god løsning?
Læs også: Hvad er styrken i Settlementets måde at arbejde på?
Med andre ord har Helle Holt været helt inde i kernen af Projekt Trædesten i Settlementet. Hun er næsten færdig med sin forskning, men endnu ikke så langt, at hun vil sige noget om resultatet. Det kommer først senere i år.
– Men jeg kan sige, at det, jeg oplever som særligt ved Projekt Trædesten og Settlementet – udover de socialøkonomiske virksomheder i Saxogade, som gør rigtig meget – er hele setuppet. Både de virksomheder og borgere, jeg har talt med, er rigtig glade for den ’forpraktik’, de får i Saxogade. Her bliver de socialiseret til at være på en arbejdsplads. Også det, at de har en fast mentor, de mødes med en gang om ugen i hele forløbet, har helt sikkert en rigtig stor betydning. Her opbygger de en relation, som er med til at fastholde borgeren i forløbet. Og så er de også rigtig dygtige til at fastholde målet om beskæftigelse. Man skal jo huske på, at målgruppen er mennesker, som har været meget længe i kontanthjælpssystemet og slet ikke selv har haft et beskæftigelsesperspektiv. Så at få flyttet de her mennesker er som et lille mirakel.
Succes med de svære ’overgange’
Et andet positivt aspekt i Projekt Trædesten er evnen til ikke at tabe borgerne mellem to stole, fremhæver Helle Holt.
– De er rigtig gode til overgange. Tidligere undersøgelser viser, at det er i transitionerne, at man taber borgerne – også selvom man har opbygget motivation og så videre, fordi udviklingen og forløbet hos den enkelte aldrig følger en trappestigemodel. Det er ofte et skridt frem og to tilbage. Men i det her projekt bliver ingen tabt. Der bliver altid fulgt op. Og når de forlader projektet, er der en virksomhedskonsulent, som tager over og fortsætter den tætte opfølgning. Der er også lagt efterværn ind, så opbakningen og støtten fortsætter efter de første 14 dage i ansættelsen. Den kontinuitet og ’stramme snor’ er noget af det, det ordinære system notorisk har svært ved. Derfor er det også genialt, at der sidder medarbejdere fra jobcentret i Settlementet som en del af Projekt Trædesten, så her er et samarbejde mellem mentor, virksomhedskonsulent og sagsbehandler. Det er vanvittig vigtigt.
Taler job fra starten
Endelig fremhæver Helle Holt også det faktum, at mentorerne i projektet taler beskæftigelse med borgerne med det samme. Fordi det er endemålet.
– Man er med på, at ting kan gå i kludder på vejen derhen. Men det har været en øjenåbner at se, at det faktisk er motiverede for borgerne at tale job fra starten. For de vil jo gerne fri af systemet og i arbejde. Nogle af dem kan ikke, men så er fleksjob en god løsning, og det har projektet også været gode til at arbejde for. I hvert fald oplever de borgere, jeg har talt med, at de for første gang er blevet taget alvorligt. Om det så holder, vil tiden vise. Gør det ikke, har den enkelte stadig haft et helt år, hvor nogle ting er lykkedes for dem.
– Jeg er også imponeret over, hvordan Københavns Kommune har set på, hvad man gør i Projekt Trædesten. De er gode til at opsamle de gode erfaringer og omsætte dem. På den måde er beskæftigelsessystemet et af de områder, der udvikler sig allermest.
Fælles faglige metoder
I Projekt Trædesten har man fra begyndelsen i 2018 arbejdet med fælles metoder, retning og fagligt udgangspunkt for indsatsen, og det er afgørende for succes i indsatserne, mener Helle Holt.
– Det er vigtigt, at der ligger håndfaste metoder under indsatserne – noget, vi brugte lang tid på at få på plads i starten, så alle har noget fælles og fast at stå på i arbejdet. Ellers kan det let ende i øst og vest. For eksempel det at bryde endemålet om beskæftigelse ned i noget, der kan håndteres: ”Du skal ned til Heidi og Bjarne (børnetøjsbutik i Saxogade, red.) og lære at arbejde og omgås andre”. Det skal praktikvejlederen og de frivillige uden en socialfaglig uddannelse sammen kunne omsætte til noget helt konkret i det daglige arbejde i butikken: Hvordan lærer man et menneske at omgås andre? Hvilke mål kan man opstille, så man kan se, at der er progression?
– Hele forarbejdet med metodehåndbog og drejebog gør, at indsatserne lykkes så godt. Du kan stikke hovedet ind i hver en butik i Saxogade og spørge, hvad de sætter folk til, hvordan de griber det an, bryder det ned i delmål og operationaliserer det. Og de tænker ikke engang længere over svaret.
Fakta: Projekt Trædesten
- En særligt tilrettelagt og helhedsorienteret indsats og særligt udviklet metodepakke for udsatte ledige i regi af Settlementet.
- Finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond.
- Gennemføres fra 2018-2022 af Settlementet og Københavns Kommune i samarbejde. Indsats- og metodepakke evalueres af VIVE, der også har en koordinerende rolle for at sikre, at fordelingen af deltagere til projektet lever op til de forskningsmæssige kriterier og standarder, der gør det muligt at måle på effekter, erfaringer, gevinster, omkostninger m.m.
Læs mere på settlementet.dk/beskaeftigelse/projekt-traedesten
Bag om historien
I over 100 år har Settlementet på Vesterbro i København arbejdet for at hjælpe de mest udsatte mennesker i samfundet til en bedre livskvalitet igennem jobpraktik, retshjælp, social- og gældsrådgivning og klubaktiviteter – væk fra isolation og ensomhed.
Settlementet er i samarbejde med Københavns Kommune lykkes med helhedsorienterede indsatser, gode overgange og tæt opfølgning – erfaringer som ifølge VIVE-forsker også inspirerer til udvikling af kommunens ordinære indsatser.
Sonja fra Saxogade
I den socialøkonomiske handelsgade, Saxogade, er mange af butikkerne opkaldt efter karakterer i DR’s socialrealistiske børneprogram fra 1968 ’Sonja fra Saxogade’. Det gælder Café Sonja, børnetøjsbutikken Heidi og Bjarne, som er opkaldt efter Sonjas søskende, og Fredes Woodshop, som er opkaldt efter Sonjas mors kæreste.
Derudover tæller gaden den syrede frisørsalon-kombi-retrolegetøjsbutik Hos Ruben og Bobby, Det kollektive Klædeskab med designertøj, plantebutikken Grønne Kræfters Tillidsbix og LØS Market, Danmarks eneste 100 procent emballagefri, økologiske købmand.
Fakta: Settlementet
- Settlementet blev grundlagt i Saxogade på Vesterbro i 1911 som Kristeligt Studentersettlement af teologistuderende, som flyttede ind i området og frivilligt begyndte at undervise beboerne her i en overbevisning om, at de kunne tilføre lokalbefolkningen viden og selv lære af de lokale livsvilkår. Dengang var bydelen en af de fattigste i København.
- Settlementet er i dag et tilbud til udsatte voksne, der er faldet gennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet, i hele København og omegn.
- Består af Rådgivningen, værestedet Gang i Gaden, Saxogade – den sociale handelsgade med socialøkonomiske virksomheder, en vifte af forskellige klubtilbud og beskæftigelsesindsatsen som ekstern leverandør til Københavns Kommune. Derudover driver Settlementet feriekolonien Lyngborgen i Vig.
- Settlementet arbejder for at skabe håb, udvikling og meningsfulde fællesskaber ved at lade det enkelte menneske udfolde sit potentiale i et fællesskab.
- Settlementet arbejder også for social og kulturel ligestilling i samfundet og for at bygge bro mellem fællesskaber og enkeltpersoner, på tværs af generationer og på tværs af sociale og kulturelle skel.
- Har over 100 frivillige og omkring 50 ansatte. Mere end 1.000 borgere får årligt hjælp i et af Settlementets tilbud.
- Settlementets rådgivning har ført flere sager i Ankestyrelsen, hos Ombudsmanden og Borgerrådgiveren i Københavns Kommune.
Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 01/22