Fremtidsforsker Henrik Hovgaard er ikke i tvivl om, at fremtidens offentlig sektor og dermed også ledelse vil gå fra ’mere’ (for mindre) til ’bedre’. Det kræver ledere med kant og fremtidssans og matcher fint ledelseskommissionens fokus.
Offentlig velfærd har i snart et årti eller mere handlet om at levere ‘mere for mindre’, presset af finanskrise, flere ældre, som lever længere, rettighedstænkning og servicekrav. Og ’mere for mindre’-paradigmet har givet offentlige ledere grå hår i hovedet, for hvor skulle næste års to procents besparelser dog findes? Nu har selv sygehussektoren erkendt, at der ikke kan løbes meget stærkere eller produceres meget mere for så lidt. Men hvad bliver så mantraet for fremtidens offentlige ledelse, styring og velfærd?
– Vi vil gå fra ’mere’ til ’bedre’.
Så kort og præcist lyder svaret fra Henrik Hovgaard, fremtidsforsker hos virksomheden Future Navigator. Hans speciale er at oversætte fremtidsforskning til praksisnær virkelighed og træne blandt andre ledere og medarbejdere i fremtidstænkning – de vilde og visionære ideer.
Vækstrejsen er ved at være slut
Og for at forstå fremtidens nye system skal vi op på den helt store klinge. For ’mere’, forklarer Henrik Hovgaard, er spillereglerne fra det gamle system. ’Bedre’ kommer fra et nyt system, som for alvor vil rulle ud over de næste 10-20 år, men som allerede så småt er ved at finde fodfæste.
– ’Mere’ har tjent os godt. Vækstparadigmet går helt tilbage til industrialiseringens fødsel og har givet os velfærdssamfundet. Symbolet på væksten og succesen har været lederen i toppen af hierarkiet. Men den rejse er ved at være slut, globalt set, hævder Henrik Hovgaard – og træder helt igennem på det store tandhjul:
– Uendelig vækst i et lukket kredsløb kan ikke lade sig gøre, medmindre man er bindegal eller økonom af den gamle liga. Det er vigtigt at udfordre dette paradigme, for ellers vil vi køre os selv som race ud over en afgrund. Fra ’mere’ til ’bedre’ er en kæmpestor bevægelse, der påvirker hele vores verden, siger han og uddyber:
– Finanskrisen er et eksempel på, at tænkningen ikke længere er bæredygtig – boblen bristede. Og jo, selvfølgelig kommer det til at tage tid at ændre kursen, men for mange unge er worst case scenariet “business as usual”. Derfor skal alle ledere forstå denne trend og oversætte den ind i deres verden, siger Henrik Hovgaard.
Mening, værdi, omtanke og samhørighed
Så hvor ’mere’ altså handlede om vækst, om at være nummer et, vinde, om hierarki osv., handler ’bedre’ om mening, værdiskabelse, omtanke og samhørighed.
– Det er helt fint at tjene masser af penge i begge paradigmer, men i ’bedre’ er det ikke det primære, understreger fremtidsforskeren.
Og målsætningen om at skabe mening i det, vi går og gør, gælder også offentlig velfærd – og ledelsen af den.
– Hvis en offentlig leder ikke kan svare på, hvor og for hvem han skaber værdi med det, han gør, så duer han ikke. Jeg ved godt, at når jeg siger det til dem, der har arbejdet i ’mere’-paradigmet i mange år, så giver det ingen mening. De har svært ved at forstå og tænke i de baner. Derfor bliver det ikke en blid overgang for dem, forudser Henrik Hovgaard.
Penge rykker et trin ned på listen
Siger du, at økonomien i den offentlig velfærd kommer til at spille en mindre rolle?
– Nej, men jeg siger, at det ikke kommer til at være øverst listen. At skabe mening og værdi for andre bliver nummer 1. Her kan ’bedre’ dog sagtens også betyde ’mindre’. Fordi kunstig intelligens – robotter, digitalisering og automatisering – vil betyde, at de fordyrende led forsvinder.
– Så, fortsætter Henrik Hovgaard: Hvis du ikke kan svare på, hvilken værdi du skaber med dit arbejde, risikerer du, at der kommer en algoritme, kunstig intelligens eller bot, der kan overtage dit arbejde. Det afgørende bliver, hvor du skaber værdien, og hvor tydeligt du kan vise dette frem.
Hvad betyder det, oversat til offentlig ledelse af velfærd – eller kommunal praktisk hverdag?
– Det betyder, at mindsettet skifter fra servicering til aktivering. En bevægelse, som allerede er godt i gang, anerkender Henrik Hovgaard – med kommune 3.0, samskabelse og den ressourcefokuserede, rehabiliterende tankegang.
– Vi skal stile efter at skabe et samfund, hvor alle har brug for hinanden, og hvor alle har noget at byde ind med. Den sammenhængskraft betyder, at værdiskabelsen ikke kun er for dig selv – men for alle. Så hvor ’mere’-paradigmet billedligt talt havde form som et hierarki med lederen på toppen, bliver ’bedre’-perspektivet amøbeformet med kerneopgaven i midten og med så mange touchpoints til borgerne som muligt.
Helt konkret kan det, foreslår Henrik Hovgaard, være i form af en app, som alle borgere har adgang til: Hvilken opgave eller behov har jeg brug for hjælpe til? Klippet hæk, gjort rent, et job og så videre. Opgaver, som kan løses af enten kommunen, en privat virksomhed eller af en privatperson.
Fremtidssansen bliver den vigtigste egenskab
Hvad kræver det af de offentlige ledere at facilitere den udvikling, du skitserer?
– Helt klart et mindset om at være nysgerrig og udfordre krydsfeltet mellem mening og vækst. Det kræver, at man træner sin tænkning, giver slip på den gamle og øver sig i at tænke i det nye, siger Henrik Hovgaard.
Men, påpeger han, den vigtigste egenskab hos ledere bliver ’fremtidssansen’.
– Det, at du kan se, hvilke bevægelser, der kommer – og kunne sige højt: ”Se den rejse, vi skal ud på”. Og ikke bare tale ’management’ eller styring. For der kommer også systemer, som kan klare det. Jeg har lige set en virksomhed med 60.000 ansatte, som har fjernet alle mellemledere og erstattet dem med kunstig intelligens.
Leder, træd i karakter
Endelig skal ledere træde i karakter – stå meget, meget skarpere i deres billedprofil. Og her taler vi helt konkret.
– I dag googler vi sygdomme, inden vi skal til lægen. I fremtiden googler vi lægen. Hvem er han? Vi ser billeder, videoer … det samme vil ske med ledere. Billedsiden og historiefortællingen skal stå tydeligt. Den bliver utroværdig og i bedste fald kedelig, hvis du ikke har kant. Og når du har kant, kan du ikke være der for alle. Nogle vil synes, at du er en nar, andre at du er helt fantastisk. Bare se på Trump … men det gælder også kommunale ledere. Har du ikke kant, vil ingen lytte til dig, mener Henrik Hovgaard.
Led ud fra trends, understøttet af smart data
Her kommer så koblingen til ledelseskommissionen, som blandt andet lægger op til at udvide det personlige ledelsesrum.
Giver det mening i forhold til det, du ser komme?
– I den grad, fordi det lægger op til, at lederen træder i karakter og tager ansvar for meningen. Med sin skarpe fremtidssans skal lederne kunne pege på udvikling frem for besparelser. Sætte dygtighed over opgaven.
Hjælpen får lederne fra den næste ’hårde’ trend, mener Henrik Hovgaard: Smart data – trinet efter big data.
– Dem skal ledere kunne bruge til at træffe beslutninger ud fra. Hvis de ikke har en fornemmelse for trends, holder de ikke. De skal kunne se bevægelser på græsrodsniveau, for eksempel i kommunen, og puste til dem. Og her skal de kunne bruge de datasæt, som snart blive tilgængelige, blandt andet gennem the internet of things – forudsigelser, baseret på data, som er opsamlet gennem vores forbrugsgenstande i hjemme, som aflæser vores livsstil og vaner. Og ja, det er også et etisk minefelt at bevæge sig ind i som offentlig myndighed. Så – velkommen til en ’bedre’ fremtid.
Læs mere på futurenavigator.dk
Artiklen har været bragt i Ledernyt fra Dansk Socialrådgiverforenings Ledersektion