I Børnehuset Elverhøj i Ishøj er der bålmad, fritgående høns og hele fisk på bordet. Missionen for de to kostfagligt eneansvarlige er at give børnene mod på mad, så de kan ‘sejre i deres liv’.
Tre velnærede brune høns putter sig tæt sammen op mod husmuren i den lune formiddagssol. Flyverdragter i blå, rød, grøn og pink fylder legepladsen. Duggen hænger stadig tungt i det høje enggræs på den anden side af hegnet og Stine Elmer Madsen udbryder:
− Åh, det kunne have været en god dag at lave bålmad med børnene.
Men bålmad er først på fredag. I dag er det mandag, og menuen står på cremet kartoffel- og pastinaksuppe med persilleolie og croutoner, som professionsbachelor i ernæring og sundhed Stine Elmer Madsen og hendes kollega Marie Boye Berven er i fuld gang med at tilberede. Den skal mætte og nære 120 vuggestue- og børnehavebørn.
Eller rettere: Den skal meget mere end det.
− Kerneopgaven, vi alle her i huset arbejder for, er, at børnene skal sejre i eget liv. Det er vores mission. Det er maden en stor del af. Vi arbejder for, at børnene lærer maden at kende og ved, hvor den kommer fra. Så vi taler om den, deler den osv., så relationer og stemninger udspiller sig omkring bordet og ved måltidet. Og det ene barn kan vise det andet, hvordan man gør − når man
f.eks. lige skal åbne en blåmusling.
Find et æg
Denne tilgang til mad og måltider er hønsene på legepladsen et eksempel på. De går frit omkring og lægger æg, hvor det passer dem. Finder Emil et æg i løbet af dagen, får han det med hjem.
− Én gang om året slagter og plukker vi så hønsene − og sprætter dem op, så børnene kan se, hvad en høne indeholder. Her ser vi hjertet og æggeleder med de helt små blommer, og vi kan følge hele processen fra blomme til færdigudviklet æg.
Vi har den slags små læringsmiljøer, hvor vi sanser maden og leger med den, siger Stine Elmer Madsen og fortæller, at den lokale naturvejleder ringede for nylig, fordi han havde fået fingre i en helleflynder på 80 kilo. Om de ville have den?
− Det var lige i overkanten, men vi fik noget af den. Han kom med hele fisken liggende på is i sin varevogn, så børnene kunne røre ved den.
− Vi bager altid hele fisk i ovnen med hoved, hale og skind, så børnene selv skal pille dem fra hinanden. Og det sker tit, at de spørger, om de må spise øjnene … så de er modigere end os.
− Og kreative, supplerer Marie Boye Berven: Da vi for nylig lavede bålmad med rødbeder, viste de os, hvordan man kan male med den farve, man får på hænderne, når man skræller dem.
Mad og pædagogik er et hele
I institutionen er børnene med i madlavningen en gang om ugen. Det er endnu et greb i at udvikle deres mod på mad. Maden bliver tænkt ind som en pædagogisk aktivitet, så der er ikke brug for så meget papir og tegnegrej. De to pb’ere fremhæver, at de udnytter deres viden om formidling i arbejdet med maden. Det sker i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. Mad og pædagogik udgør jo en helhed, understreger Stine Elmer Madsen.
− Vi hænger ugens menu op med billeder, som børnene kan se og tale om og dokumenterer, når vi f.eks. har været på tur og haft ænder, fasaner og duer i hænderne, siger Stine Elmer Madsen.
− Og vi sørger altid for at have forskellige farver, grundsmage og teksturer med i måltidet. Vi præsenterer børnene for råvarerne, og det smitter af på deres interesse for det, de skal spise senere, at de har rørt ved helleflynderen og spurgt: “Må vi få fiskebenene med hjem”.
Her er ingen kræsne børn
Kræsen er ikke et prædikat, som børnene i Elverhøjen får med sig hjem.
− Vi lægger aldrig pres på dem om, at de skal smage. Vi accepterer, at nogle er mere tilbageholdende, og at alle kan lide noget forskelligt. Sådan er det også for os voksne. Vi giver tid til måltidet og lader dem komme igennem følelsen af “uhhuu”, hvor de skubber maden fra sig, men bliver siddende − og ser, hvad kammeraterne gør, siger Marie Boye Berven.
− Og så prøver vi at give dem nogle sproglige nuancer. De skal ikke afvise maden, fordi den er ‘add ulækker’. Men f.eks. fordi ‘den er for sur’, siger Stine Elmer Madsen.
Hvorfor er det vigtigt for jer at arbejde med børns smag og smags-oplevelser?
− Fordi det er her, vi skaber hele fundamentet for at give dem en åben og nysgerrig tilgang til mad og et nuanceret sprog om maden. Og fordi dialogen mad og smag også hænger tæt sammen med fællesskabet. Maden er et fælles tredje, hvor både børn og voksne kan berige hinanden. Og så er mad en oplagt mulighed for at arbejde pædagogisk med børnene, siger Stine Elmer Madsen.
Læs den indledende artikel om udvikling af børns smagssanser: Bak op om spiseglæden
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 12/2017