Kostvejledning forbedrer livskvaliteten hos KOL-patienter

Kostvejledning skal kobles til behandlingen fra starten. Det motiverer borgeren og viser, at ernæring har afgørende betydning for både fysisk og psykisk sundhed.

Kostvejledning er en vigtig brik i puslespillet, når det gælder om at give KOL-patienter kræfter til at træne og være fysisk aktive, som er godt for både deres krop, sygdom og generelle velbefindende. Derfor kunne klinisk diætist Dorthe Gregersen Kaasgaard ønske sig, at kosten i højere grad blev koblet til behandlingen, allerede når patienten får diagnosen.

− De fleste af de KOL-patienter, jeg har mødt, har fået begrænset eller slet ingen vejledning i kostens betydning for deres sygdom og sundhed, og hvad de selv kan gøre i den sammenhæng.

−  De har måske fået at vide, at de skal spise sundt og varieret, men ikke hvordan, så de mangler redskaber og viden om, hvad der er sundt i forhold til netop deres sygdomsbillede. Som jeg oplever det, er hovedfokus hos det lægefaglige personale på måling af lungefunktion, medicin og motion. Det skyldes ikke, at læger og sygeplejersker ikke finder kost og ernæring vigtig, men at der generelt mangler tid til at tage hånd om kosten, siger hun.

Skal have proteiner nok

Dorthe Gregersen Kaasgaard er klinisk diætist på Frederiksberg Sundhedscenter. Hun vejleder og underviser KOL-patienter i forbindelse med deres genoptræning.

− Allerede ved den indledende samtale med KOL-koordinatoren kan borgerne blive henvist til kostvejledning. Men det kan også være fysioterapeuten, der henviser til mig i forbindelse med genoptræningen, hvis borgeren f.eks. mangler muskelstyrke til at klare træningen eller ligefrem vælger træningen fra, siger Dorthe Gregersen Kaasgaard.

Hun er optaget af, at kosten bliver koblet til behandlingen fra starten, da KOL-patienterne formentlig i højere grad vil opleve den som vigtig og prioritere den højere, mener hun. Og det er hendes erfaring, at errnæring er afgørende for deres livskvalitet og sundhed.

− Det er især vigtigt, at de får dækket deres daglige proteinbehov. Mangel på protein svækker kroppens muskler, også lunger og hjerte, og det betyder, at KOL-patienternes fysiske aktivitetsniveau svækkes generelt, fordi de mister kræfter, når muskelmassen svinder ind, sigerDorthe Gregersen Kaasgaard og peger samtidig på, at når der støder infektioner eller anden sygdom til hos KOL-patienter, forværres deres tilstand meget hurtigt, hvis deres ernæringsstatus er ringe, og de ikke ved, hvordan kosten kan hjælpe dem.

Men ifølge Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for KOL (som er Sundhedsstyrelsens beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for KOL, red.) er der studier, der tyder på, at det kan modvirkes gennem ernæringsterapi, siger hun.

Mad giver godt velbefindende

Dorthe Gregersen Kaasgaard har derfor fokus på at få KOL-patienterne til at forstå sammenhængen mellem det, de spiser og drikker, og deres fysiske og psykiske velbefindende.

− Jeg ser og hører, at KOL-patienter bliver psykisk påvirkede af, at de ofte bliver meget begrænsede i deres mulighed for fysisk udfoldelse. Det gælder både hverdagsrutiner, arbejde, motion, men også sådan noget som at have et sexliv med deres partner. De orker det simpelthen ikke. Og det går ud over deres livskvalitet. Hvis de vidste mere om, hvordan de skal spise i forhold til deres sygdomsbillede, kunne det hjælpe dem med at fastholde deres funktionsniveau og dermed også forbedre deres trivsel.

Overvægtige KOL-patienter skal ikke på slankekur

Der er både overvægtige og undervægtige KOL-patienter. Når det gælder overvægt, lægger Dorthe Gregersen Kaasgaard vægt på, at vægttabet foregår ved hjælp af en individuel kostplan og ikke tilfældige slankekure.

− Mange følger forskellige kure, som de hører eller læser om i ugebladene, og tænker ikke på, at kurene er for raske mennesker og ikke for kronisk syge. De tror, at det er sundt at følge en slanke- eller sundhedskur og ved ikke, at det kan have negative konsekvenser for deres helbred og dermed deres KOL. De skal have en individuelt tilrettelagt plan for en sund og varieret kost, som dækker deres behov og er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og de skal have vejledning i at følge den med fokus på, at deres daglige behov for protein bliver dækket. Mange orker ikke længere selv at lave mad og spiser derfor ensidigt og nemt, f.eks. mælkeprodukter, brød, ost og søde sager. Og de vælger ofte fødevarer, som ikke kræver så meget af fordøjelsen, så de ikke bliver ekstra trætte efter at have spist − noget, som frustrerer mange. Derfor er kostvejledning vigtig, siger Dorthe Gregersen Kaasgaard.

Skal genfinde lysten til mad

Når det gælder undervægt, handler kostvejledningen om at stoppe vægttabet og få patienterne til at genvinde lysten til mad.

− Det kan handle om mange ting, afhængigt af den enkelte. Jeg vejleder f.eks. i smag og konsistens, giver råd ved mundtørhed, som skyldes medicinen, og vejleder i, hvordan man kan spise uden at få hosteanfald og miste appetitten. Men jeg giver også ideer til at lette madlavningen i hverdagen f.eks. ved at fortælle, at man godt kan lave god mad, selvom man ikke laver det helt fra bunden som tidligere. Og endelig fortæller jeg som sagt om konsekvenserne af at spise og drikke for lidt.

− Kosten er i øvrigt også vigtig for at fastholde et socialt liv. Mange orker ikke at være sociale, fordi de ingen kræfter har. De risikerer at blive ensomme, hvis de også mister kontakten til venner og bekendte.

Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad Kost, Ernæring & Sundhed 3/2017.