God ernæring kan give kræfter til træning

Ernæring: Fysisk aktivitet kan vanskeliggøres af såvel over- som undervægt. Ernæring spiller derfor en vigtig rolle ved KOL, og professor i lungesygdomme efterlyser ernæringsprogrammer og mere viden om kostens betydning.

Den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark er KOL. KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Ved KOL nedbrydes lungevævet efterhånden, som sygdommen forværres, og luftvejene forsnævres, så det bliver stadigt sværere at trække vejret.

Ni ud af ti tilfælde af KOL skyldes tobaksrygning. Både mænd og kvinder rammes af KOL, og Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 320.000 danskere har KOL, halvdelen uden at vide det.

Desto før, man opdager KOL og kan bremse faldet i lungefunktion, jo bedre, for sygdommen kan ikke helbredes. Man kan dog kan mindske mange af symptomerne ved at holde op med at ryge så hurtigt som muligt, holde sig fysisk aktiv og tage sin medicin.

Flere overvægtige KOL-patienter

Det er gavnligt for KOL-patienter at være fysisk aktive, og derfor spiller vægten og dermed kosten en vigtig rolle. Både over- og undervægt påvirker KOL-patienters muligheder for fysisk udfoldelse.

Ifølge den Nationale Kliniske Retningslinje fra 2014 for rehabilitering af KOL-patienter anslås undervægt at være et problem for 20-50 procent af alle KOL-patienter. Men med den tiltagende fedmeepidemi er overvægt også et voksende problem, siger Peter Lange, der er professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Lungemedicinsk Sektion på Hvidovre Hospital.

− Indtil fedmeepidemien ramte den vestlige verden, var det almindeligt, at mange KOL-patienter tabte sig. Mange blev decideret undervægtige og tabte muskelmasse. Fordi KOL-patienter lider af åndenød og bruger mange kræfter på at trække vejret, også under hvile, forbrænder de ekstra energi. Derfor er det vigtigt med ekstra næring, især proteiner, for at kunne genopbygge muskelmasse efter træning, siger han.

Brug for mere forskning i kostens betydning

Men i dag, hvor vi alle bliver tykkere, og det gælder også KOL-patienterne, er billedet ikke helt det samme, påpeger Peter Lange.

− Hvis man har åndenød som følge af KOL og derfor er fysisk inaktiv og har en dårlig kondition, gør overvægten det ikke bedre. Overvægt påvirker åndedrættet samtidig med, at det er svært at træne og dyrke motion, når man vejer for meget. Derfor er der  også fokus på at nedbringe vægten hos de overvægtige patienter.

Men hvordan det skal ske, og hvilken effekt det har på sygdommen, er der endnu ikke lavet videnskabelige undersøgelser af.

− Vi har solid evidens for effekten af træning, medicin og rygestop i behandlingen af KOL. Vi har ikke helt den samme evidens for kostens betydning. Men der er studier, der viser, at proteinrig kost sammen med fysisk træning kan være med til at genopbygge muskelmassen hos de undervægtige KOL-patienter. Med den nuværende rehabilitering i kommunerne er det derfor vigtigt at supplere fysisk træning med god ernæring, siger Peter Lange.

− Og her er problemet, at KOL rammer mennesker, som ryger, der ikke rører sig så meget, og som ofte kommer fra grupper i samfundet, som måske også har andre ting at slås med.

Vi skal vide mere

Når det gælder kostens betydning for rehabiliteringen af KOL-patienter, anerkender Peter Lange, at der er et potentiale for forbedring.

− Når vi taler rehabilitering af KOL-patienter, er der typisk fokus på helt objektive mål for deres fysiske funktionsniveau − den samme systematik har man ikke med kosten. Og selvom vi f.eks. kan se, at undervægtige KOL-patienter kan gå længere, hvis de kombinerer træning med den rigtige ernæring, er det svært at påvise, at de lever længere.

− Den klarhed har vi ikke i dag, så her kan vi forbedre vores viden, især hvad angår behandling af overvægtige KOL-patienter, siger Peter Lange, der mener, at man bør sætte mere målrettede ernæringsprogrammer i værk.

− Men den allervigtigste indsats i forhold til KOL er fortsat at få folk til at holde op med at ryge så tidligt som muligt, fordi det stopper progressionen i sygdommen, understreger han.

Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad Kost, Ernæring & Sundhed 3/2017.