Sådan siger 28-årige Karina Mulvad Jensen. Hun er kostfagligt uddannet og arbejder med uledsagede flygtningebørn hos Dansk Røde Kors. Det fortælle hun om i et interview, jeg har lavet med hende til fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed, der netop er udkommet.
ADL-træning med uledsagede flygtningebørn og -unge på et asylcenter er et drømmejob for Karina Mulvad Jensen, der brænder for at hjælpe sine medmennesker.
Egentlig var Karina Mulvad Jensen startet på et økonomistudium på Niels Brock, men interessen for fysiologi og anatomi, bevægelse og kost vandt over regnearkene. Og det er flygtningebørnene på asylcentret Annebergparken sikkert glade for. Det er Karina Mulvad Jensen i hvert fald selv.
− Jeg har altid gerne ville hjælpe andre mennesker, som har svært ved at få hverdagen til at fungere. Det kan være på grund af livsstilssygdomme eller andre udfordringer. Og det gør jeg uden tvivl nu som netværks- og centermedarbejder hos Røde Kors, hvor jeg underviser uledsagede flygtningebørn og -unge i Almindelig Daglig Levevis (ADL). Jeg er nok en af de første i landet, som arbejder med ADL i den her sammenhæng.
Uledsagede flygtningebørn skal lære at stå på egne ben
Arbejdsdagen starter om eftermiddagen, når børnene på asylcenteret kommer hjem fra skole, og er fyldt med hverdags-gøremål.
− ADL er meget praktisk arbejde. Jeg er med børnene ude at købe ind, vi laver mad sammen, jeg lærer dem at gøre rent, underviser dem i egen hygiejne osv. Min opgave er at vejlede dem og udvikle deres færdigheder, så de kan stå på egne ben, hvis de en dag får ophold i Danmark og skal klare sig selv, siger Karina Mulvad Jensen og lægger ikke skjul på, at arbejdet er et drømmejob for hende.
− Det er helt fantastisk. Jeg har fra første dag fået ret frit hænder, da ingen før har haft min funktion. Det betød, at den kreative tænkning gik i gang med det samme − og udmøntede sig blandt andet i piktogrammer i køkkenet. For når børnene ikke taler dansk endnu, nytter det ikke at sige, at gryderne er i skabet nederst til højre.
− På grund af sprogbarrieren valgte jeg i stedet at tage billeder af indholdet i skabene og sætte dem uden på lågerne. Jeg tog også billeder af det, vi lavede sammen i køkkenet og brugte dem på andre madlavningsdage: “Kan du huske, at det var dig, som snittede den her agurk? Det skal vi også i dag”.
Det er samtidig en måde at danne relationer til børnene på.
Smed porcelænet i skraldespanden
Køkkenet og måltidet er i det hele taget et fantastisk rum for at skabe noget socialt. Og Karina Mulvad kan se en klar udvikling hos børnene. Fra de første gang smed porcelænstallerkenerne og metalbestikket i skraldespanden efter at have spist, fordi det troede de, at man skulle − til de nu har styr på både køkkenrutiner og bordskik.
− Min drivkraft er at kombinere de fagområder, jeg er uddannet i − formidling og ernæring − og få dem til at give mening, koblet med det humanitære: At hjælpe og være der for andre mennesker.