I dag er fagbladet Socialrådgiveren udkommet med en artikel, jeg har skrevet om forskning i socialfaglig praksis. Og den er delt på Facebook af Professionshøjskolen Metropol, som forsker i social praksis med forandring og læring som mål.
Det forandrer praksis og styrker forskningen, når socialrådgivere og andre fagprofessionelle medvirker i praksisrettede forskningsprojekter, men der er for lidt af dem, viser en FTF-undersøgelse. Både DS og forskere er enige i, at forskning i praksis skal styrkes. For socialrådgivere producerer – som ”street level intellectuals”– vigtig viden.
Forskning i socialt arbejde skaber forandring
En mindre Storebæltsbro. Det er, hvad staten bevilgede til forskning i 2016 – nærmere bestemt 15,4 mia. kroner – broen kostede i sin tid 21,4 mia. kroner. Godt halvdelen af pengene går til universiteternes forskning, mens kun en lille del ender hos professionshøjskolerne, og kun en meget lille del af den samlede forskning er rettet mod praksisfeltet på FTF-området. Det er ifølge hovedorganisationen et problem, fordi forskning i og for praksis er ’fundamentet for kvalitet, effektivitet samt nye løsninger i opgavevaretagelsen’, som det hedder i FTF-undersøgelsen ”Forskning i praksis – udvikling af viden i samspil”. En vurdering, som Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt, er enig i. – Vi har brug for mere viden om, hvad der virker i praksis, og derfor bør forskning i praksis styrkes, så forskerne i højere grad kan samarbejde med de ansatte – og fra vores felt socialrådgiverne – om at skabe nye løsninger til gavn for borgerne.
Optaget af at skabe læring
På professionshøjskolen Metropol i København har uddannelsesleder Helle Johansen fra Institut for Socialt Arbejde ansvaret for forskning på beskæftigelsesområdet, mens to andre kolleger står for forskningsområderne ’børn og unge samt ’udsatte voksne’.
– Det er en del af hele videns- og evidensbaseringen, at vi som uddannelsesinstitution skal forskningsbasere os. Men vi har også et mål om at lave forskning, der er relevant for praksis, så vores dimittender kan bruge det, når de kommer ud. Derfor ligger det os meget på sinde at skabe en tæt kobling mellem forskning, uddannelse og praksis. Fordi vi har en nemmere adgang til praksisfeltet, hvilken rolle og hvilke opgaver, praktikerne sidder med. Det giver en anden tilgang og et helt andet forskningsdesign end at stå udenfor og se ind og kritisere praksis, som forskning i socialt arbejde har haft tradition for, siger Helle Johansen.
Og modsat de fleste universitetsforskere har de undervisere på professionshøjskolerne, som også forsker, ikke kun fokus på forskningens ’resultater’.
– Som uddannelsesinstitution vil vi gerne være med til at skabe forandring med vores forskning og er derfor ikke kun fokuseret på resultaterne af den. Vi er også optaget af, at der sker en læring og en bevidstgørelse af praktikerne undervejs, så der er en gevinst ved at lade sig kigge over skulderen. Vi siger, at vi forsker i og for praksis.
Læs hele temaet i fagbladet Socialrådgiveren her: http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/10-Publikationer/Blad/2016-09-Socialraadgiveren.pdf#page=10
Og se Metropols side Facebook: https://www.facebook.com/professionshojskolenmetropol/?fref=ts