Ledelse: Medarbejdere oplever, at den faglige kvalitet er høj, når ledere udøver faglig ledelse, viser nyt studie.
Man kan sagtens spørge ledere, om de selv mener, at de udøver faglig ledelse i hverdagen. Og man kan tilsvarende høre medarbejdere, om de oplever faglig kvalitet i den måde, de løser deres daglige opgaver på. Men at spørge både ledere og medarbejdere i samme afdeling om det og på den måde finde ud af, om en høj grad af faglig ledelse matcher, at medarbejderne oplever høj faglig kvalitet i arbejdet − det sker ikke hver dag.
Det er præcis, hvad ph.d.-stipendiat Clara Siboni Lund fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet har gjort. 180 afdelingssygeplejersker og 668 sygeplejersker på flere forskellige hospitaler har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at når lederne selv tilkendegiver at udøve faglig ledelse, oplever deres medarbejdere tilsvarende en høj faglig kvalitet i arbejdet.
− Vi har med forskellige udsagn spurgt lederne om, i hvor høj grad de udøver faglig ledelse, f.eks. om de gør en aktiv indsats for at sikre faglig udvikling blandt medarbejderne eller aktivt understøtter, at medarbejderne bruger deres faglige viden i arbejdet. Det er en måde at “operationalisere” faglig ledelse på, og når vi lægger deres svar sammen, får vi en slags indeks på faglig ledelse og har så kunnet se, at det er relateret til medarbejdernes vurdering af den faglige kvalitet i opgaveløsningen, forklarer Clara Siboni Lund.
Faglige ledere oversætter målsætningerne
Hvorfor hænger faglig ledelse og oplevelsen af faglig kvalitet sammen?
− Jeg tror, det hænger sådan sammen, at med faglig ledelse er lederne med til at sikre, at medarbejderne gør sig fagligt dygtigere, at de lærer af hinanden og får større viden. Lederne gør en indsats for, at faglige ressourcer faktisk bliver brugt i arbejdet, og at medarbejderne efterlever de professionelle normer. Og når ledere gør det, kan det afspejle sig i en oplevelse hos medarbejderne af, at de bliver dygtigere og bringer deres faglighed i spil.
Hvordan skaber lederen den fælles forståelse af faglig kvalitet?
− Det gør lederen ved at forsøge at skabe overensstemmelse mellem de organisatoriske målsætninger og de faglige forståelser hos de fagprofessionelle: Hvad er rigtigt og ikke rigtigt at gøre? De kan f.eks. forsøge at oversætte de organisatoriske målsætninger, så de taler ind i og giver mening i et fagprofessionelt perspektiv.
Målsætninger kan konflikte med faglige normer
Som eksempel nævner Clara Siboni Lund den rehabiliterende tilgang i ældreplejen.
− Organisationen kan have en målsætning om at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt gennem empowerment og hjælp til selvhjælp, men det kan konflikte med givne normer blandt plejepersonale, der ønsker at yde omsorg. Gennem faglig ledelse kan lederne forsøge at skabe overensstemmelse mellem de modsatrettede interesser. Feks. kan lederen starte en dialog om, hvordan den rehabiliterende tilgang kan medvirke til, at der er ressourcer til pleje af de borgere med størst behov. Og herfra støtte, at medarbejderne udvikler nye rutiner for, hvordan den faglige målsætning eller norm skal udspille sig i hverdagen.
Min faglighed smitter af på medarbejderne − og omvendt
På Deborah Centret i København er kostfaglig leder Joy Joeline Asp Christensen garant for, at den jødiske koshermad både er korrekt tilberedt og af en kvalitet, som matcher hendes og medarbejdernes faglige ambitioner. Det sikrer hun gennem nærværende faglig ledelse.
At være kostfaglig leder på Deborah Centret i Københavns Kommune er at udøve faglig ledelse nærmest 24/7. For køkkenet har til huse i Danmarks eneste plejecenter for beboere fortrinsvis af jødisk afstamning, så maden er kosher, som betyder, at man overholder alle jødiske spiseregler. Her har Joy Joeline Asp Christensen været kostfaglig leder siden 2015, og hendes vigtigste opgave er at sætte fagligheden i spil i både køkkenet og huset i et samarbejde med både de kostfagligt ansatte, de øvrige medarbejdere i huset, beboerne og deres pårørende.
Er synlig i køkkenet hver dag
For hende er synlig, faglig og nærværende ledelse både et mindset og en konkret adfærd i hverdagen.
− Jeg stiller klare krav til kvaliteten og medinddrager medarbejderne. I dagligdagen betyder det, at de hele tiden reflekterer over den måde, de gør tingene på − om det nu også er best practice. Det er med til at udvikle og skabe høj faglig kvalitet, siger Joy Joeline Asp Christensen.
Fysisk er hun til stede i køkkenet mange gange i løbet af en dag, og den nærværende og synlige ledelse skaber faglig dialog:
− Når man er en meget synlig leder, bliver det naturligt for medarbejderne ofte at tjekke ind for at tale om produktet. Og for mig er det enormt vigtigt, at jeg får skabt et rum og en køkkenkultur, hvor det er tilladt at give hinanden konstruktive tilbagemeldinger på dagens arbejde. Det sikrer, at vi hele tiden får drøftet og udfordret de faglige normer, så vi kan arbejde hen imod vores fælles mål: at tilberede mad af høj kvalitet, siger Joy Joeline Asp Christensen og fortsætter:
− Det rum skabes blandt andet ved at være god til at rose og anerkende det, der lykkes særdeles godt. Og det gør meget, fordi medarbejderne er rigtig dygtige. Når man husker at rose, bliver det også mindre farligt at give konstruktiv feedback, hvis noget er knap så godt. Jeg går på arbejde med en høj faglig stolthed, og det kan ikke undgå at smitte af på medarbejderne.
Derfor evalueres maden også hver dag for at sikre, at medarbejdere og ledelse er enige om den faglige kvalitet. Beboerne bliver jævnligt hørt via spørgeskemaer, hvad de synes om maden. Det er også med til at fastholde og udvikle fagligheden i køkkenet.
− Som kostfaglig leder ser jeg faglig ledelse som et meget bredt begreb: det daglige arbejde i køkkenet, som vi konstant italesætter. Det tværfaglige ledelsesarbejde i huset via samarbejdet med de øvrige medarbejdere, fysio- og ergoterapeuter og pårørende om beboernes ønsker og behov. Den faglige sparring i ledergruppen, hvor vi drøfter udfordringer, og så den inspiration, vi henter ind udefra via kurser, foredrag osv.
Ser alt gennem kosherbriller
Derudover ligger der naturligt en stor faglighed i det at lave koshermad, understreger Joy Joeline Asp Christensen. I praksis betyder kosher hovedsageligt, at mælkeprodukter ikke må blandes med kød, og at der ikke serveres svinekød. Køkkenet er derfor opdelt i tre afdelinger: en til mælkebaseret mad, en til kødmad og en tredje til grønt og bagning. Hver afdeling har egen opvaskemaskine, gryder, pander og service, som også holdes adskilt.
− Der kræver stor viden om de jødiske principper at overholde alle kosherreglerne, fordi de har betydning for alt fra varebestilling til madspild og opvask. Vi kan ikke bare bestille en ny vare hjem uden at gennemtjekke alle ingredienser helt ned i detaljen. Vi kan heller ikke bare blande madrester fra to områder af køkkenet sammen og f.eks. lave en sammenkogt ret. Den faglighed har jeg skullet lære og give videre til medarbejderne, og jeg skal hele tiden have kosherbrillerne på, så de tøjler er svære at slippe, fortæller Joy Joeline Asp Christensen.
Opstår der tvivlsspørgsmål, er rabbineren − den øverste præst og myndighed i det jødiske trossamfund − en vigtig sparringspartner.
− Jeg har nogle gange måttet ringe til ham og spørge, hvad jeg skulle gøre, hvis der er sket fejl i produktionen, f.eks. et fad, der er vasket i den forkerte opvaskemaskine. Det kan betyde, at jeg skal rengøre det på en helt særlig måde, eller at jeg er nødt til helt at kassere servicen.
Fejl er ikke farlige, hvis de siges højt
Rum til at begå fejl og lære er derfor også en vigtig del af Joy Joeline Asp Christensens faglige ledelse.
− Jeg arbejder tillidsbaseret. Det er helt okay at fejle, det gør vi alle sammen. Men så er det utrolig vigtigt, at man kommer og siger det, så vi kan rette op og lære af fejlen. Grundlæggende er min opgave jo at hjælpe medarbejderne, give dem værktøjer, kompetencer og mulighed for videndeling, så de løser deres opgave bedst muligt. Så overordnet set sætter jeg strategisk ramme og retning, og i fællesskab løser vi opgaven. Gennem faglig sparring og medbestemmelse lærer medarbejderne af mig. Og jeg lærer af medarbejderne.
FAKTAFaglig ledelse En faglig leder er kendetegnet ved at have en særlig faglighed inden for de områder, som han eller hun leder, og den faglige specialisering supplerer derfor de mere generelle ledelseskompetencer, som lederen vil kunne anvende på tværs af brancher og sektorer. Kilde: Offentligledelse.dk |
FAKTALedelsesspænd og lederidentitet Om medarbejdere oplever, at deres leder udøver faglig ledelse, hænger sammen med to faktorer, viser Clara Siboni Lunds undersøgelse: ledelsesspænd og lederidentitet. Store ledelsesspænd kan mindske lederens kontakt med medarbejderne og dermed også muligheden for at udøve aktiv ledelse. Samtidig kan meget små̊ ledelsesspænd betyde, at lederen i højere grad indgår i selve opgaveløsningen og har sværere ved at indtage en egentlig lederrolle. Resultaterne af undersøgelsen viser en tendens til, at medarbejderne oplever mere faglig ledelse på afdelinger, hvor ledere opfatter deres ledelsesspænd som passende sammenlignet med afdelinger, hvor ledere oplever ledelsesspændet som for stort eller for lille. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne oplever mere faglig ledelse, når deres leder har en balanceret faglig lederidentitet frem for en dominerende lederidentitet. |
Artiklen har været bragt i Fagbladet Kost, Ernæring og Sundhed 8, 2021