Blockchain – en teknologi, du bør kende som leder

De virksomheder, der forstår at bruge blockchain, vil kunne skaffe sig en konkurrencefordel

– Alle ’interne’ systemer, som kun har én bruger, får ikke noget ud af blockchain. Blockchain er smart på tværs af aktører og områder, hvor man skal samarbejde om noget. Så i et sagsbehandlingssystem i en socialforvaltning giver blockchain ingen mening, fordi vi er inden for samme myndighed, hvor der ikke er tvivl om ægtheden af de data, der udveksles. Derimod vil et offentligt skibsregister eller SKAT med stor fordel kunne bruge blockchain til registrering og håndtering af skibe og inddrivelse af moms og skat.

Hvad er blockchain?

Det vender vi tilbage til. Først skal vi lige forstå, hvad blockchain egentlig er:

Blockchain betyder ’en kæde af blokke’. Blokkene er data eller måske snarere transaktioner, der udveksler data – alt fra manuskriptet til en roman, en sygejournal, en kontrakt, en betaling – hvad som helst. Blokkene er med unikke koder frembragt af matematiske formler koblet sammen i en kæde, der går i stykker, hvis nogen prøver at forfalske eller ændre en eller flere af blokkene.

Man kan ikke matematisk eller digitalt slette i det, der allerede er skrevet. Man kan kun tilføje.

Transaktionerne er samlet i datablokke, der hver peger tilbage til den forrige. I praksis sker det i blockchain med en matematisk kode (et hash, red.). Informationen om blokkene udsendes samtidigt til et helt netværk af mennesker, som har interesse i den pågældende blockchain. Man taler inden for blockchain om en ‘distribueret ledger‘, altså en distribueret hovedbog. Alle i netværket har den, og den opdateres i realtid hos alle, når der sker en ny transaktion.

Pointen er, at man hele tiden kan følge kæden af blokke tilbage, alle i netværket kan se, hvor blokken kommer fra, og hvor den skal hen. De kan bare ikke se indholdet af den. Det er med andre ord viden, der digitalt distribueres til alle.

Sikkerheden i blockchain er en dobbeltkryptering med både en offentlig og en privat nøgle. Alle i det distribuerede netværk har med deres offentlige nøgle adgang til at se, hvem der skriver noget på hovedbogen. Om der er adgang til at se indholdet og tilføje noget, er forskelligt fra blockchain til blockchain. I bitcoins kan alle se indholdet i transaktionerne, mens det er privat i andre. Forsøger nogen, som ikke har adgang, at ændre i indholdet, kan alle se det, og ejeren kan afvise ændringen som ugyldig.

Indlejret teknologi i internettet

Så langt, så godt. Og ret nørdet, vil du måske tænke. Så hvor er det lige, at den viden og teknologi er relevant for dig som leder i en offentlig eller privat organisation?

– Analogien til blockchain er internettet. Det er på én gang enormt synligt og næsten usynligt i vores liv. Det gennemsyrer så stor en del af vores dagligdag, at vi efterhånden bare tager det for givet. Det er først, når vi ikke har adgang til det, at vi opdager, hvor vigtigt det er for selv mindre handlinger i vores liv. Engang virkede internettet mystisk og blev betragtet med en vis skepsis, ligesom det sker for blockchain nu. Så blockchain er der nu, hvor vi var med internettet i slutningen af 1990’erne. Og blockchain vil gennemgå samme udvikling – den er allerede i fuld gang. Om få år vil det ligge som en indlejret teknologi i internettet og være det naturlige grundlag for mange af de måder, vi aftaler, handler, producerer og skaber værdi på, siger Jan Damsgaard, som 11. november holder foredrag for Djøfs medlemmer i hele landet på online-arrangementet ‘Blockchain business’.

Blockchain er der nu, hvor vi var med internettet i slutningen af 1990’erne. Og blockchain vil gennemgå samme udvikling

Et eksempel, fortsætter han, er klima og bæredygtighed.

– Alle virksomheder, der tager den dagsorden alvorligt, kan bruge blockchain til at optrevle og verificere forsyningskæderne: ‘Skindet i disse sko stammer fra ko nr. 485 i den sønderjyske marsk’. Eller: ‘Det her er et øko-æble’. Eller: ‘Vi har ikke brugt ret meget vand på at fremstille det her designmøbel’. De påstande har vi som forbrugere normalt ikke mulighed for at verificere, fordi vi jo ikke tager ud og besøger fabrikken i Sydøstasien, som har syet vores tøj, for at tjekke, om de bruger børn og kemikalier i produktionen. Men blockchain kan verificere varens oprindelse og rejse.

Fra ko til sko

Tag for eksempel et par håndsyede sko fra Italien, som er lavet med dansk kalveskind. I Danmark har alle danske køer har et gult nummer i øret, og via det nummer ved vi ret meget om det enkelte dyrs oprindelse, opvækst og liv. Når dyret bliver slagtet, ryger nogle huder til et garveri, som garver skindet, indscanner koens nummer i en blockchain, så man ved, hvor det kommer fra, for eksempel igen ko nr. 485 fra den sønderjyske marsk. Garveriet indtaster også data om, hvor meget kemi og vand de har brugt i garvningen. Huden sendes til Tyskland, hvor den farves, og også her registrerer man data om farveprocessen, for eksempel vandforbrug og kemikalier. Til sidst sendes huden til Italien, hvor den skæres op og syes – en proces, som også dokumenteres i blockchainen. Den færdige sko forsynes med en QR-kode, og når forbrugeren scanner den, folder hele skoens rejse fra ko til sko sig ud i en app eller på en hjemmeside. Du kan altså som forbruger se alle led i produktionen og for eksempel få verificeret, at forbruget af vand og kemikalier ligger inden for EU’s retningslinjer, eller hvor stort et klimaaftryk skoens produktion afsætter, forklarer Jan Damsgaard.

Han uddyber, at værdien af blockchain her er, at forbrugeren ikke længere behøver være i tvivl om, at de registrerede data er korrekte og sandfærdige, fordi det ville blive opdaget i det distribuerede netværk, hvis garveren løj om for eksempel indholdet af kemikalier. Og blockchain er særlig stærk, der hvor mange forskellige aktører samarbejder og øger troværdigheden, fordi de enkelte skridt i en forsyningskæde bliver sporbare og transparente.

– Ved hjælp af internet of things (IoT, red.) forbinder man den fysiske verden med den digitale ved hjælp af data og sensorer. Man kan lidt metafysisk sige, at fysiske genstande får en digital sjæl. Og særligt i Danmark, hvor vi elsker design, er den mulighed attraktiv. Personligt tror jeg, at vi kommer til et punkt, hvor man slet ikke får lov til at sælge en vare, hvis man ikke kan redegøre, hvor den kommer fra.

Mærsk gør det, Amazon gør det

Mange danske virksomheder har allerede implementeret blockchain i deres drift. Eksemplet med de håndsyede sko fra Italien er fra den danske virksomhed Roccamore, som har lagt hele deres produktionsproces på blockchain. Også Mærsk har på tværs af rederibranchen været first mover i et samarbejde om at lægge håndteringen af containere globalt ind i en blockchain, som gør det sikkert og nemt at spore dem og deres indhold, uanset på hvilken kaj eller skibsrum i verden de befinder sig. Og Amazon har gjort det for at verificere, at alle varerne på deres hylder er ægte.

– Man kan sige, at alle virksomheder og brancher, der bruger internettet i deres drift, vil kunne få gavn af blockchain. Forestil dig, at du som borger havde alle dine egne sundhedsdata i en blockchain, som kun du kunne åbne og dele med dem, du mente havde brug for adgang til dem … Eller forestil dig, at du vil købe Arne Jakobsens stol Ægget, og den er på tilbud til halv pris, så du bliver lidt skeptisk: Er den mon ægte? Det kan du faktisk tjekke via stolens blockchain, siger Jan Damsgaard.

Alle virksomheder og brancher, der bruger internettet i deres drift, vil kunne få gavn af blockchain

– En lille virksomhed eller organisation kan selvfølgelig godt selv implementere blockchain i relation til deres egen produktion eller tjenesteydelser. Men der, hvor det rykker noget i forhold til sikkerhed, effektivisering og så videre., er, når man udvikler fælles løsninger på tværs af en hel branche, for eksempel som Mærsk har gjort det med containerne. Men det kræver altså, at vi løber ud på banen og spiller med bolden, også selvom vi scorer selvmål eller får et gult kort. Vi kan ikke vinde kampen ved kun at agere dommere og mene noget om rigtig og forkert moral.

Den type samarbejde – ‘collaborate in the morning, compete in the afternoon‘ – egner sig rigtig godt til dansk forenings- og andelsmentalitet, mener Jan Damsgaard.

– Hvis vi ser på, hvor virksomheder som Danish Crown og Arla kommer fra, er det jo bønder, som er gået sammen i en andelsforening og -bevægelse. I Danmark kan vi sagtens samarbejde om løsninger og samtidig konkurrere.

Så hvis jeg ringede til dig om 10 år og spurgte, hvordan det er gået med blockchain, hvad ville du så svare, tror du?

– Jeg tror, mit svar vil være, at alle virksomheder, der bruger internettet, i større eller mindre grad også vil bruge blockchain, fordi forbrugere og borgere vil kræve at kunne følge produkter og ydelser tilbage til deres herkomst – ligesom vi i dag ikke køber en spegepølse i et supermarked, som ikke lever op til fødevare- og hygiejnekravene. Men vi vil ikke tale om blockchain som en særskilt ting ligesom internettet, men derimod som en indlejret teknologi, der fuldender internettet.