Hvad gør du ved sagen, og hvad gør sagen ved dig fagligt og personligt? Det er essensen af den klassiske supervision. Bliv klogere på, hvad supervision kan hjælpe dig med, og hvad den ikke kan løse.
5 gode råd
- Gør dig på forhånd tanker om, hvad du vil have ud af din supervision, og hvordan du kan bruge dine kollegaers input.
- Vær godt forberedt på, hvad du vil tale om, så gruppen forstår dine dilemmaer eller problemstillinger.
- Tag læringen fra supervisionen med ud i din daglige praksis og brug den sammen med dine kolleger i hverdagen.
- Stil krav til udbytte af supervisionen som kollektiv gruppe: Hvordan kan den højne både faglig kvalitet og trivsel i arbejdet?
- Spil løbende ind i supervisionsrummet med ønsker, metoder og temaer, som du synes er vigtige at tale om for dig og dine kollegaer.
Vær opmærksom på forskellen
Kollegial sparring er en faglig samtale, som giver inspiration og løsninger på konkrete udfordringer, skaber overblik og giver ideer til håndtering i praksis.
Supervision er en lærings- og udviklingssamtale, som understøtter faglig udvikling og kvalitet i professionsudøvelsen, og som sætter fokus på personlige og faglige aspekter samt cases fra egen praksis. Supervision sigter mod at skabe overblik, klarhed og retning, bevægelse fra problem til nye perspektiver og læring samt ideer til punkter at være opmærksom på i fremtiden.
Supervisorens rolle
De fleste organisationer bruger eksterne supervisorer for at skabe et neutralt rum for refleksion.
Supervisorens opgave er, at
- facilitere den type af supervision, der er tale om, og tage ansvar for processen.
- sikre, at det, der sker i rummet, er i overensstemmelse med den kontrakt, der er lavet med deltagerne.
- holde håbet oppe, når samtalen bliver svær, og styre drøftelsens tilbage på sporet.
- stille gode, refleksive spørgsmål hele vejen igennem.
Forskellige former for supervision
Klassisk Supervision
Udvikler og klassificerer eksisterende praksis.
Videosupervision
Skaber konkrete ændringer af praksis med afsæt i små film fra for eksempel samtalen eller arbejdet med borgeren.
Fagligt fokuseret supervision
Nye handlemuligheder og perspektiver på udvalgte faglige områder.
Uddannelsessupervision
Nye tilgange, metoder og redskaber, som skal indføres i organisationen.
Tjekliste inden supervision
Dansk Socialrådgiverforening har lavet en tjekliste, som arbejdspladsen kan bruge, inden der indføres supervision:
- Overordnede rammer
- Formål – hvad vil man opnå?
- Mål for supervisionen – et forventet udbytte?
- Evaluering af supervisionen – hvor ofte?
- Organisering
- Individuel eller gruppesupervision?
- Tværfaglig eller kun for socialrådgivere?
- Flere forskellige tilbud om supervision?
- Obligatorisk eller frivillig?
- Kontrakt
- Særlige behov hos supervisanderne?
- Individuelle og fælles udfordringer?
- Afklaring af lederens og supervisandernes kontrakt?
- Hvad er supervisionens læringsmål, indhold, forløb, metoder, relationer og rammer?
- Fortrolighed og tavshedspligt?
- Supervisor
- Faglig baggrund?
- Ekstern eller intern?
- Ekspert på målgrupper eller processer?
- Supervisionsmetoder
- Forbindelse mellem supervisions- og arbejdsmetode?
- Særlig teoretisk tilgang, f. eks. psykodynamisk, systemisk, kognitiv, narrativ?
- Andre læringsformer i supervisionen, f. eks. sagskonsultation, undervisning, træning?
- Sikre tryghed i supervisionsgruppen?
- Praktisk tilrettelæggelse
- Hvor, hvor ofte og hvor længe?
- Hvor stor en gruppe?
- Hvordan forbereder man sig?
- Hvad med afbud/aflysninger?
Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 9/2020