Sandhed om sundhed

FAKTA

Kodeks for god sundhedsformidling

Består af et kodeks for medierne og et kodeks for fagpersoner.

Medierne skal tilstræbe:
•  Åbenhed om kilder og deres interesser
•  Fairness og balance i historierne
•  Indsigt i faglige detaljer
•  Varsomhed med sprog og overskrifter

Fagpersoner skal tilstræbe:
•  Klarhed over budskabet
•  Åbenhed om kilder og interesser
•  Fairness og balance
•  Indsigt i journalistiske arbejdsbetingelser og metoder
•  Formidling til forskellige målgrupper
•  God sundhedsformidling på de sociale medier

Det er frivilligt at tilslutte sig kodekset. Tilslutter man sig, får man et emblem, man kan anvende i sin sundhedsformidling. Se kodeks og emblem her:

www.kost.dk/kodeksforsundhedsformidling

− For os ernæringsprofessionelle er det en grundopgave at formidle viden om sundhed, og netop grundet forvirring om, hvad der er ret og vrang, hilser jeg det nye kodeks for god sundhedsformidling velkomment. Det skal være med til at højne kvaliteten og skabe større sikkerhed for, at alle, der tilslutter sig kodekset, vil leve op til dets retningslinjer. Det gælder både medier og fagpersoner på sundhedsområdet.

− Skulle man lave en tilstandsrapport over den nuværende sundhedsformidling, er der ret mange K3’ere − og som i hvert fald husejere vil vide, er det ikke er et sundhedstegn. Især på de sociale medier bliver der delt meget vrøvl om, hvor stor en gevinst visse fødevarer er for sundheden. Blåbær eksempelvis; De kan både forebygge kræft og regenerere tabte hjerneceller. Jeg håber, at det nye kodeks kan være med til at flytte sundhedsformidlingen væk fra ‘blåbær-stadiet’.

− Vi har også brug for, at myndigheder som Sundhedsstyrelsen hurtigt er oppe på dupperne og skærer igennem, når der verserer historier om veganermad til børn under to år. Vi har brug for, at alle får viden om, hvad der er sundt.

− Jeg synes, at vi ser et meget blandet billede i sundhedsformidlingen. Nogle gør det godt, andre skaber forvirring i befolkningen. Så derfor kan man godt sige, at der er brug for et sådant kodeks. Vi ser især, at lægfolk, og det er typisk bloggerne, har en tendens til at lave personlige beretninger om noget, de selv har prøvet − en bestemt fødevare eller kur − som har virket godt for dem. Har de mange følgere, bliver det budskab hurtigt bredt ud.

− Der er også mange journalister, som synes, det er interessant at berette om enkeltstudier frem for at formidle overblikket over viden om et bestemt emne eller område. Det er svært at gøre noget ved, men vi vil selvfølgelig opfordre medierne til at følge det nye kodeks.

− I Fødevarestyrelsen forsøger vi selv at være proaktive i den forstand, at vi, når vi støder på historier, som vi mener skal suppleres med mere information, går ud på vores egne kanaler og fortæller f.eks. om studier, som viser noget andet end det, den pågældende historie formidler. Eller skriver om konsekvenserne − det kan f.eks. være ved ikke at spise gluten. Det er sjældent, at vi går i direkte clinch med afsenderen af budskabet. Det sker kun, hvis de formidler noget, som er direkte sundhedsskadeligt eller farligt. Det kunne være en anbefaling af, at man laver sin egen modermælkserstatning. Eller de giver indtryk af, at det er godt at faste og drikke mange liter vand om dagen, hvis man vil tabe sig. I begge tilfælde er vi gået direkte i rette med formidleren af budskabet.

− Vi håber selvfølgelig, at det nye kodeks vil give en bedre sundhedsformidling på længere sigt. Jeg tvivler dog på, at de bloggere, som især fortæller om deres personlige erfaringer, vil tilslutte sig kodekset. Men i forhold til de etablerede medier og journalister mener jeg godt, at det kan gøre en forskel, hvis de tilslutter sig kodekset.

− Jeg synes, vi har et stort problem med sundhedsformidlingen. Vi kan jo se, at folk bliver mere og mere forvirrede over, hvad der er sundt og usundt. Forskning viser også, at jo oftere man møder modsatrettede anprisninger i medierne af f.eks. en fødevare, slankekur eller livsstil, desto mere forvirret bliver man. Og der er naturligt nok. Den ene dag er kød sundt, den næste dag er det ikke. Når det ovenikøbet er eksperter, som udtaler sig, og de ikke er enige, giver det et indtryk af, at intet er videnskabeligt forankret. For hvordan kan de så mene noget forskelligt? Det katastrofale her er, at jo mere forvirrede vi bliver, desto dårligere bliver vi til at handle. Og er der noget, som kræver både fokus og handling, så er det at ændre sundhedsvaner − og f.eks. ville bekæmpe fedme.

− Derfor mener jeg, at det er fint nok med et kodeks for god sundhedsformidling til dem, som skriver om sundhed. Men vi mangler et til befolkningen. Hvordan læser man alt det her stof? Hvordan lærer man at vurdere, om det er lødigt? Om der er evidens, taler det til følelserne, kommer det i en konspiratorisk indpakning eller hvad?

− Jeg tror ikke, at et kodeks i sig selv ændrer grundlæggende på sundhedsformidlingen. Men det er et godt forsøg på at appellere til integritet i medierne. Man kan jo håbe på, at det bliver så højt profileret, at medierne gerne vil have det stempel. Problemet er bare, at hvis der ikke er et decideret incitament til at skrive det, som er korrekt, så er incitamentet til ikke at gøre det desto større − fordi det er her ‘klikkene’ ligger. Og det er dem, medierne lever af i dag. Derfor har de ‘skarptskårne, sort-hvide, bullshit-overskrifter’ kronede dage. Så − et kodeks er ikke nok, men dog en god idé. Det kræver, at en masse ambassadører holder øje med, hvad der bliver skrevet rundt omkring.