At den offentlige sektor styres og reguleres alt for stramt, spiller bolden lige ind på tillidsbanen, mener den bogaktuelle tillidsforsker Tina Øllgaard Bentzen og efterlyser samskabt styring. Hun bakkes op af Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, som efterlyser et nyt tillidsdogme i sit bidrag til svensk antologi om at lede med tillid.
Hvis tillidsreformen fra 2013 gik til lægen for at få et helbredstjek, ville den sandsynligvis blive erklæret terminal. Hvis ikke stendød. Med den tidligere regerings exit gled også tillidsreformen ud i sandet. Men hvis man ser ambitionen om at skabe mere råderum for de offentlige ansatte som en del af en tillidsdagsorden, står den faktisk stærkere i dag.
Sådan lyder diagnosen anno 2018 fra RUC-forsker og tillidsekspert, Tina Øllgaard Bentzen. Hun er bogaktuel med Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer, der til dels bygger på hendes ph.d. fra 2015 – den første i Danmark om tillidsbaseret styring og ledelse.
– Mens debatten dengang (under den tidligere regering, red) gik på, om styringen havde udviklet sig til at være for stram og detaljeorienteret, handler debatten i dag meget mere om, hvordan styringen kan forenkles og forbedres, så den understøtter kerneopgaven bedre, siger hun og anerkender også den nuværende regering for at sætte afbureaukratisering højt på dagsordenen.
– Det gælder f.eks. styrkelsen af frikommuneforsøg, kulegravninger af styringen og omfattende regelsanering, siger Tina Øllgaard
Man skal selvfølgelig ikke være blind for, forsætter hun, at målsætningen med disse indsatser i høj grad er at effektivisere den offentlige sektor.
– Det er ikke nødvendigvis en dårlig målsætning, men for de offentlige ansatte vil ønsket om mere autonomi typisk være drevet af at kunne levere bedre kvalitet i deres arbejde – og ikke af at spare penge.
Spørgsmålet er derfor, påpeger Tina Øllgaard Bentzen, om de to målsætninger altid kan leve konfliktløst med hinanden, eller om effektiviseringer på baggrund af afbureaukratisering risikerer at erodere tilliden.
Det har taget mange år med lag-på-lag-lovgivning at skabe den situation, vi har i dag, hvor stigende regulering kombineret med løbende besparelser har undermineret velfærden.
Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening
Politikerne må ikke gøre, som de plejer
Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, mener, at der er brug for en langt mere offensiv, langsigtet og strategisk dagsorden, hvis tilliden reelt skal kunne blive levedygtig på de offentlige arbejdspladser. I sit bidrag til den svenske antologi Leda med tillit, som udkom sidste efterår, foreslog han derfor at forme et egentligt dogme for udviklingen i fremtiden.
– Jeg er enig med Tina Øllgaard Bentzen i, at vi nu kender styringsudfordringernes kompleksitet i dybden. Det har taget mange år med lag-på-lag-lovgivning at skabe den situation, vi har i dag, hvor stigende regulering kombineret med løbende besparelser har undermineret velfærden. For afbureaukratiseringsforsøgene har gang på gang bare skabt mere lovgivning. Derfor skal man se efter redskaber med langsigtet karakter, siger han og mener, at forandringen og bevægelsen skal komme fra Christiansborg.
– Politikerne må ikke gøre, som de plejer – vedtage ny lovgivning, der skal kompensere for den utilstrækkelighed, vi har i systemet i dag. Eller sige: ”Meld en regel” eller ”giv mig 7 regler, jeg kan fjerne”. Det er gode intentioner, men så har man undervurderet kompleksiteten.
Langsigtet strategi på to ben
Niels Christian Barkholt efterlyser derfor en stærk dagsorden, som samler dem, der vil bakke op om en langsigtet velfærdsstrategi. Den har to ben at gå på, mener han.
– Vi har set, at det kan betale sig at investere i socialt arbejde. Der kan opnås store besparelser samtidigt med, at kvaliteten i indsatserne kan højnes. Investerer vi tidligere, kan mennesker undgå at blive ramt af kriminalitet, dårlig sundhed, offentlig forsørgelse, etc. Det er det ene ben – investeringer frem for besparelser.
Det andet ben, pointerer han, er at skabe en bred alliance om en ny måde at regulere på, så der ligesom i det første ben skabes kvalitet samtidig med kosteffektivitet.
– Reguleringen sluger og binder milliarder af kroner hvert år. Derfor må vi have et nyt, fælles projekt om en fælles retning mod at arbejde relationelt, fordi vi ved, at værdien skabes i relationer. Det er her, investeringen skal ligge – frem for at regulere og sætte fagprofessionerne under stadig større pres. Spørgsmålet for lovudviklingen er derfor, hvordan relationen kan fylde meget mere i et revitaliseret, fagligt rum.
Jeg slår på tromme for, at vi skal øve os på det, jeg kalder samskabt styring. Den handler om langt tidligere og mere gennemgribende at involvere alle de aktører, som har aktier i styringen.
Tina Øllgaard Bentzen, ph.d. og forsker i tillid
Efterlyser samskabt styring
Med udsigt til både anbefalinger fra Ledelseskommissionen og et politisk udspil til en Sammenhængsreform ser Tina Ølgaard Bentzen her potentiale til at styrke tillidsdagsordnen.
– F.eks. er ambitionen om en styring, der i højere grad styrker kerneopgaven og de mange initiativer, der aktuelt arbejdes med, en del af den strukturelle forandring, der også må ligge i en tillidsdagsorden. Det helt afgørende bliver selvfølgelig, hvor godt man reelt lykkes med det.
Den succes vil i Tina Øllgaard Bentzens optik forudsætte en gennemgribende ny tilgang til måden, vi reviderer og udvikler styring på.
– Blandt andet et mere nuanceret sprog om at vi ikke bare skal fjerne, men også forandre, forankre og til tider fastholde styring. Jeg slår på tromme for, at vi skal øve os på det, jeg kalder samskabt styring. Den handler om langt tidligere og mere gennemgribende at involvere alle de aktører, som har aktier i styringen. For jo, ledelse er vigtigt, men ledelse uden et blik for styring kan ikke løse de tillidsudfordringer, vi står med i den offentlige sektor.
Pas på tilliden i OK18
En joker i tillidsspillet er de aktuelle overenskomstforhandlinger, påpeger Tina Øllgaard Bentzen.
– Måden, de landes på, vil blive et bagtæppe for udviklingen af tillid mellem de offentlige medarbejdere og deres arbejdsgivere. Selvom forskningen viser, at tilliden imellem medarbejderen og den nærmeste leder er central, viser lærerkonflikten fra 2013, at centrale indgreb kan trække dybe spor i den generelle tillid mellem de to parter. Så hvis der laves et indgreb, der opleves som illegitimt af medarbejderne, er der risiko for, at mistilliden eskalerer og kaster skygger på andre ellers gode tiltag.
De to bøger, som er omtalt i artiklen er:
Leta med tillit af Peter Örn (red), Akademikerförbundet SSR og Svensk Chefsforening 2017. Og:
Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer af Tina Øllgaard Bentzen, DJØF Forlag, 2018.
Artiklen har været bragt i Offentlig Ledelse 4/2018